Svar: Skiftes til at putte og for meget snak

---

Kære forældre

Tak for jeres brev og fine spørgsmål :)

Det er dejligt at høre, at putningen går så meget bedre - og det er helt okay, at det kan være svært at ramme søvntoget og dermed det rette tidspunkt. Det lyder også som om, at jeres dreng har lidt uro i kroppen, som han skal af med, før han kan falde i søvn. Det er derfor rigtig fint, at I putter ham og derefter lader ham tumle rundt, brænde lidt energi af, og så går ind og hjælper ham med at blive lagt ned - og måske der bliver hos ham, holder en hånd på ham, synger en godnatsang eller lignende og så er der og hjælper ham det sidste stykke ind i søvnen. I behøver således ikke sidde hos ham hele tiden, til han er parat til at sove, så længe han er glad og nyder at komme i seng, så må han gerne brænde lidt overskudsenergi af, og I kan være der, når han så har brug for jer.

Og ja, her må I meget gerne skiftes til at være hos ham - og det må således gerne være den modsatte, end den der har puttet, som går ind til ham. Det kan faktisk nogle gange være en god idé at skiftes. Hvis putningen trækker ud så længe, at man som forælder ender med at blive frustreret, så vil jeres dreng naturligt kunne mærke dette. Og det kan godt være med til at gøre, at han så får sværere ved at overgive sig til søvnen.

Glæd jer derfor over, at I netop har hinanden og kan støtte hinanden og tag imod muligheden om at kunne skiftes til at gå ind til ham. Den der ikke har været involveret i putningen vil ofte kunne være mere rolig og have mere overskud, og vil derfor bedre kunne signalere til jeres dreng, at det er sovetid og ikke legetid nu. Så ja, man må gerne afløse hinanden eller hjælpe hinanden undervejs i putningen. Det, jeres dreng har behov for, er, at den der kommer ind er rolig, tålmodig og signalerer, at det er sovetid. Han bliver ikke nødvendigvis mere vågen af, at I skiftes, tværtimod kan det faktisk nogle gange hjælpe ham til at finde bedre ro:)

Og med hensyn til at tale med ham, så må I gerne tale med ham. Det er vigtigt, at I ikke ignorerer ham, for det vil naturligt gøre ham forvirret og utryg, hvis han forsøger at kommunikere med jer, og I så ikke responderer, som han er vant til. Og det er vigtigt, at han er tryg ved at sove. Derfor skal I signalerer genkendelighed og dermed tryghed.

Men, I skal naturligt ikke tale til ham på en måde, som appellerer til en masse snak, underholdning og leg. I skal tale beroligende og betryggende, og I skal også udstråle ro, og at det er sovetid nu. I skal derfor være bevidste om, hvad I siger med ord, og hvad I siger med jeres kropssprog. Faktisk kan han godt være mere opmærksom på netop jeres kropssprog end jeres ord:)

Kropssprog kan f.eks. være at gabe. Det kan også være, at I trækker vejret langsomt og dybt. Det kan være rolige bevægelser, måske måden I kærtegner ham på, stryger ham med hånden på kroppen, ned over blenumsen. Rolige bevægelser, der får ham til at slappe af i sin egen krop. Han kan godt mærke, hvis I egentlig hellere vil være i stuen og derfor putter med hurtige lidt hektiske bevægelser, han kan sagtens mærke, hvis I bliver frustrerede, og derfor netop en god idé at I skiftes til at gå frem og tilbage :) Det er vigtigt, at han kan mærke, ...

---

---

... at I gerne vil hjælpe ham med at finde roen, at han netop kan være helt rolig, fordi I også selv er rolige.

Når I putter ham, så starter I allerede med at sige nogle ting, der forbereder ham på, at det er ved at være tid til at komme i seng. Imens I giver ham en ren ble, nattøj på osv. så siger I f.eks. "nu skal du putte", "det bliver så dejligt at komme i seng", "nu er det sovetid for dig lille mand" eller lignende. Måske går I rundt og siger godnat til forskellige ting, imens I trækker gardinet for eller lignende.

Når I lægger ham i seng, så siger I f.eks. "ssåå skat, det er dejligt at putte under dynen, aahh, nat-nat skat" eller "så min skat, nu er det sovetid, åh hvor dejligt". Måske sætter I jer og synger en godnatsang, og når I har sunget den, så kærtegner I ham måske igen lidt, stryger ham over håret og siger "godnat skat, sov godt, jeg elsker dig".

Hvis han rejser sig op, så kan I hjælpe ham med at blive lagt ned igen og gentage nogle af de samme ord og sige f.eks. "det er sovetid nu", "nu er det tid til at putte, sov godt lille skat" eller lignende. Hvis han er glad, hopper rundt og ikke er parat til at sove lige der, så må I, som I allerede gør, også gerne gå kortvarigt fra ham og lade ham brænde lidt overskudsenergi af, og derefter gå ind til ham og så putte ham, når han er klar. Og her kan I så hjælpe ham med at blive lagt ned, få dynen om sig og sige f.eks. "såå skat, nu er du klar til at sove", "aahh, det er dejligt at putte under dynen, sååå lille skat, godnat".

---

---

Hvis han virker overtræt, smågræder eller klynker lidt, fordi det er svært for ham at slippe dagen og finde ro, så kan I f.eks. sige "sshh-sshh", "ssåå-ssåå", "nat-nat", imens I står ved ham, holder hænderne beroligende på ham osv. og hjælper ham det sidste stykke ind i søvnen.

Det kan også nogle gange være nødvendigt at sætte lidt flere ord på og f.eks. "såå lille skat, du er bare så træt, det er svært at sove, jeg passer på dig, nat-nat, sshh-sshh". Så I på den måde igen viser ham, at selvom det er svært for ham at overgive sig, så er I der for ham, og han kan spejle sig i jeres ro og jeres signaler.

Der er altså rigtig mange måder, man kan sætte ord på, vise ham, at det er sovetid, og at det er en rar tid. Vise ham, at han kan være helt tryg og rolig, for I er der, passer på ham og hjælper ham med at finde den ro, som han ikke selv kan finde. Måden I siger ordene på, tonen I bruger - den lidt dybere stemme, den lidt langsommere rytme i sproget - det hjælper ham naturligt med at finde ud af, at det er sovetid og ikke legetid nu.

For meget snak kan naturligvis forstyrre, hvis I taler hurtigt, hektisk, taler på en måde, så han ikke forstår, at det er sovetid, men derimod tror at I skal lege og derfor naturligt så vil søge jeres underholdning. Men det er vigtigt, at I netop med ord og kropssprog hjælper ham med at finde roen og overgive sig til søvnen, og det er vigtigt, at I ikke ignorerer ham. Han må ikke have en oplevelse af, at I ikke vil ham eller opleve, at I opfører jer meget anderledes, end han ellers oplever jer.

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre - hold endelig fast i alt det gode, som I allerede lyder til at have fået skabt:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---