Svar: 16 måneder vil ikke gå
Kære mor til H
Tak for dit brev og fine beskrivelse af lille H - og alle dine tanker :)
Du fortæller, at jeres dreng er det man kalder for et "blødt barn", eller med andre ord et barn, hvis led har en større bevægelighed (hybermobilitet), og som ofte også har en lidt lavere muskelspænding, end man normalt ser hos børn i samme alder.
Disse børn vil ofte blive hurtigere trætte - hvorfor de ofte beklager sig, hvis man beder dem om at gå længere ture, og de kan naturligt have svært ved at gå helt så lange ture, som jævnaldrene børn. De kan også blive mere tilbageholdende, fordi de oplever at falde ofte, og derfor naturligt ikke tør bevæge sig helt så meget omkring. De bliver mere forsigtige. Og jeg tænker, at det er dette, som spiller ind hos jeres dreng. Det er altså til en vis grad helt naturligt, at han har brug for mere tid.
Det er derfor også rigtig godt, at I har været tilknyttet børnefysioterapeut, siden han var ganske lille. Jeg tænker, at I har fået en række forslag til, hvordan I kan støtte og hjælpe jeres dreng med at opbygge styrke og stabilitet i sine muskler og led - og det har virket. I hvert fald har han lært både at krybe, kravle og nu gå, og det er bare super godt. Og som du skriver, så lyder det ikke som om, at han har været meget bagud motorisk. Det ændrer dog naturligt ikke på, at det stadig kan være ekstra krævende for ham.
Du spørger, hvordan I kan motivere ham, når han nu faktisk godt kan finde ud af at gå. Og jeg tænker, at der er lidt forskellige ting, som I kan forsøge:
- Sørg for at han har bare tæer eller skridsikkert fodtøj på fødderne, når han går rundt. Hvis han går rundt i strømpesokker, så vil det føles mere usikkert for ham og sværere at gå rundt.
- Vær på samme måde opmærksom på, om I har meget glatte gulve, løse tæpper eller andet, som kan gøre det sværere for ham at gå selvstændigt omkring.
- Sørg for, at der f.eks. er et skumgulv, der hvor han oftest leger og udforsker verden. Hvis han har et "legehjørne", så læg gulvet der, så han kan bevæge sig rundt og lege, uden at han føler sig bange for at glide.
- Lad ham holde jer i hænderne, så han føler, at han stadig får støtte, og se om han ikke gradvist så selv begynder at turde tage lidt skridt alene. Hvis det er rigtig svært for ham, så ros ham, udtryk begejstring, når han klare det, så han på den måde føler, at han faktisk ...
... godt kan.
- Lav små forhindringsbaner, som støtter hans motoriske udvikling. Det kan være skumklodser, som han skal kravle over, gå igennem, krybe under. Det kan også være et klatrestativ med rutsjebane, som styrker hans motoriske udvikling, hans balance, hans styrke. Han skal naturligvis have hjælp i begyndelsen, men hen af vejen vil han blive tryg ved det og vil kunne begynde at bruge det selv.
- Vær opmærksom på små situationer i hverdagen, hvor han kan bruge sig selv og sin krop. F.eks. via en skammel/trappestol selv kravle op på puslebordet eller badeværelsesbordet, når der skal skiftes ble, vaskes hænder, børstes tænder. Det kan også være, at han begynder selv at kunne kravle op på sin højstol, når det er ved at være spisetid. Eller måske kunne I have glæde af et læringstårn, som kan stå i køkkenet, og hvor han også selv kan kravle op og stille sig og være med. Det vil også styrke hans følelse af at kunne og dermed motivere ham til at prøve mere og mere selv.
- Brug jer selv som spejl og rollemodeller. Brug jeres krop, dans, hop, tag nogle sjove skridt, leg bevægelse ind, så han kan se, hvad I gør og dermed måske få lyst til at prøve selv.
- Placer noget af hans legetøj, så han skal flytte sig, tage nogle skridt for at få fat i det. Ikke sådan, at han presses til det, men naturligt placere det på en måde, hvor han måske føler sig motiveret til at flytte sig for at nå det.
- Gå ud med ham. Udforsk omgivelserne sammen. Kik på blomster, biller, sommerfugle og andre insekter, find en vandkande og lad ham gå med rundt, prøve at vande blomster osv. så I naturligt kommer omkring ved at gå rundt.
Jeg tænker, at I skal forsøge ikke at have så meget fokus på selve det at gå, men i stedet skal prøve at have fokus på forskellige aktiviteter i løbet af dagen, hvor det er helt naturligt, at han skal gå og bruge sig selv motorisk. Jo mere han generelt bruger sin krop, styrker sin krop, styrker sin balance, jo mere vil han naturligt også begynde at gå og turde tage flere og flere selvstændige skridt.
Det er vigtigt, at han ikke oplever det som træning, men i hverdagen oplever det som noget sjovt og helt naturligt. Og så er det vigtigt, at det også appellerer til hans udforskningstrang, hans selvstændighed og spirende egen vilje:)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker og idéer lidt videre:)
Rigtig meget held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
Viden om børn:
Psykisk udvikling børn
Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.
Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.
I en...
Efterveer
Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.
Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg ved, at du ikke kan træffe beslutninger på vores vegne, men alligevel vil jeg meget gerne høre dine tanker ud fra din erfaring og viden om børn ...
Dine tanker har tidligere hjulpet os med en afklaring og en beslutning, som set i bakspejlet var den helt rigtige - for os alle tre.
Håber, du igen kan hjælpe os videre mod en beslutning.
Mange varme hilsner,
Hønemor









