Svar: Alt for tidlige morgener - og en sur/træt tumling :-)
Kære Sofie
Tak for dit brev og velkommen til :)
Når jeg læser din beskrivelse, så lyder det umiddelbart som om, at der de fleste morgener er en sammenhæng mellem jeres drengs opvågninger og afføring. Da han de fleste dage har afføring omkring kl. 05, så indstilles hans indre ur naturligt på at skulle vågne op her, og de få dage, hvor han så ikke har afføring, så vågner han naturligt stadig.
Hans afføringsrytme hænger naturligt sammen med hans kost - både tidspunkter, han spiser på og den mad, som I giver ham. Derfor tænker jeg umiddelbart, at I måske skal se lidt på dette i håb om, at hans afføring kan begynde at ligge på et andet tidspunkt - f.eks. om aftenen eller senere om morgenen. Det er ikke fordi hans mave ikke fungerer, for det gør den - hans afføring er blød, let at komme af med osv. Men tidspunktet er uheldigt. Han bliver vækket tidlig morgen, og han kan ikke falde i søvn igen derefter, så han vågner nu for tidligt...
Man kan naturligvis altid overveje, om kostsammensætningen skal være anderledes, men det lyder ikke til at være tilfældet hos jer. Var hans mave lidt for livlig, havde han ofte tynd mave, eller havde han problemer med forstoppelse, så kunne man se på sammensætningen af forskellige fødevarer, væskeindtag osv. men det lyder ikke til at være relevant hos jer.
Jeg kan se ud af dagsplanen, at han ikke tilbydes et godnatmåltid, og jeg tænker faktisk at det måske kunne gøre en forskel hos jer. Jeg er helt med på, at han spiser rigtig godt om aftenen og ofte spiser en stor portion aftensmad, så han er nok ikke specielt sulten før sengetid, men måske en banan ville kunne gøre en forskel. Banan kan gives sammen med lidt letmælk af en kop og på den måde stille og roligt også begynde at erstatte den nuværende flaske. ...
...
Jeg tænker, at man kunne være heldig, at bananen enten gør, at han begynder at have afføring tidligere f.eks. sen aften, før I går i seng, så han faktisk kan blive skiftet der, og derefter så sove videre. Eller at bananen virker lidt stoppende, så han ikke har afføring før lidt senere, måske omkring kl. 06.30, når dagen ofte begynder. Det er i hvert fald et forsøg værd.
Godnatmåltid gives efter aftenbadet, feks. sammen godnathistorien, og derefter kan han så blive puttet i seng med sin bamse, og stadig blive nusset, sunget for osv. I skal naturligvis bibeholde det ritual, som I allerede har indført :)
Med hensyn til powernappen formiddag de dage, hvor han vågner meget tidligt, så er det helt rigtigt løst. Det er netop vigtigt, at han der får sine 20-30 minutter, og han så kan puttes til normal middagslur i dagplejen. Hvis I ikke giver ham denne powernap, så vil han falde for tidligt i søvn til middag, og der vil være stor sandsynlighed for, at han så powernapper på vej hjem, når I henter ham fra dagplejen - og det dur ikke. Hvis han powernapper på dette tidspunkt, så vil søvnen "æde" af nattesøvnen, og så får I først udfordringer... Derfor er det helt rigtigt, det du gør, og det skal du endelig blive ved med. Det er, som du skriver, en midlertidlig løsning, og det vil forhåbentlig ændre sig igen, hvis han begynder at kunne have afføring bare lidt senere...
Der er ingen tvivl om, at den tidlige opvågning om morgenen påvirker hans humør og overskud. Han er faktisk ikke parat til at vågne, men vækkes på grund af sin afføring og så påvirker det naturligt resten af dagen. Jeg håber derfor, at et godnatmåltid kan være med til at skabe en ændring for jer alle tre:)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
Morgenmad og børn
Børn har brug for et solidt morgenmåltid, efter at have sovet en hel nat, og så de har energi og overskud til at lege, lære og udvikles hele dagen. Det betyder, at f.eks. en portion yoghurt ofte ikke vil være nok.
Til børn i alderen 1-2 år kan du f.eks. give:
- Havregrød, øllebrød eller anden type af grød. Gerne med lidt frisk frugt og bær.
- A38, tykmælk eller neutral letmælksyoghurt med rugbrødsdrys eller havregryn.
- Grovbrød, grovere boller f.eks....
Portionsstørrelse børn
Det er meget forskelligt, hvor meget det enkelte barn spiser. Nogle børn spiser meget, og andre børn spiser mindre. Der er også forskel på børns appetit, som kan svinge alt efter tidspunktet på dagen.
Børn skal have lov til at regulere deres behov for mad. Det lille barn skal have lov til at die ved brystet, når det viser behov, og børn der får flaske, skal på samme måde have lov til at selvregulere. Barnet må ikke presses til at tømme hele flasken - og omvendt - hvis barnet...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











