Brev:
Autisme? - Del 4.
Kære Helen.
Tak for dine uddybende svar. Det betyder utroligt meget. Jeg har det virkelig ikke godt. Jeg er så bange for, at min datter ikke udvikler sig som hun skal. Pædagogerne har ikke nævnt ordet autisme, men min frygt har fået mig til at google en helt masse.
Jeg har fulgt dit råd, og har haft sundhedsplejersken på besøg. Hun nævnte de samme ting som dig. Dog kunne jeg mærke på hende, at hun var lidt bekymret over, at min datter var svær at få kontakt med. Jeg tror, hun ser mig som ressourcestærk, og derfor er hun nok ikke klar over, at jeg ikke overdriver, når jeg fortæller, at min datter har set virkelig virkelig meget skærm. Hun kom dog på et tidspunkt, hvor min datter var træt.
Jeg har derudover stablet et møde med både pædagoger og sundhedsplejersken på benene. Jeg har brug for nogle flere uddybninger, end at pædagogerne blot i en hente-situation nævner, at hun ofte er svær at få kontakt med. De siger, at hvis de var meget bekymret, ville de have gået i dialog om det tidligere. Mon jeg kan stole på det? De siger, at hun generelt er glad for at være i vuggestuen.
Jeg har i den sidste uges tid fulgt dine råd meget nøje:
Fjernsynet har været helt slukket, jeg har snakket, sat lege i gang, sunget osv osv.
Selvom det er tidligt i processen, oplever jeg en lille bitte ændring. Jeg er fx blevet opmærksom på, at:
- min datter kan holde øjenkontakt længe (mere end 10 sekunder). hvis jeg laver noget virkelig sjovt.
- Min datter elsker at læse bøger. Flere gange om dagen henter hun en bog og sætter sig på skødet af mig. Hun er også begyndt at pege lidt i bogen. Det har hun set, at jeg gør.
- Min datter er begyndt at hente ting, hun vil have, vi skal lege med: fx sæbebobler og ballon. Hun kigger dog oftest ikke i mine øjne, imens hun lægger det i hånden på mig, men jeg kan mærke, at vi er i “kontakt”. Jeg kan fx pege på ...
... ballonen og sige: “Må mor få den?”, og så giver hun mig den. Jeg har ikke tidligere været god til at opfordre hende til ting.
- Min datter er god til “fælles opmærksomhed” fx at kaste sten i vandet sammen, læse, lege med små figurer, kigge på en blomst sammen osv.
- Jeg har de sidste to dage enkelte gange oplevet, at hun drejer hovedet, når jeg henvender mig.
- Kan godt lide at røre ved sin fars ansigt, når han pusler med hende.
- Nu ved hun, at legetøjssutten skal i dukkens mund. Jeg behøver ikke at opfordre hende til det.
- Min datter er meget nem at trøste, når hun er ked af det. Jeg skal bare tale roligt til hende, så falder hun hurtigt til ro.
Alt dette er noget, jeg ikke tidligere har lagt mærke til, da jeg har haft travlt med karriere og husarbejde og er alene med hende det meste af tiden. Skærmen har primært passet min datter. Dog har hun fået masse af kys, kram og trøst. Men det er ikke ofte, jeg har interageret med hende på gulvet. Jeg hader at indrømme det, men det gør jeg for min datters skyld. Pilen peger i høj grad på mig, og jeg har fået mig en kæmpe forskrækkelse.
Hvad tænker du om disse små fremskridt?
Vi har også været ved ørelæge, som siger, at hun hører fint. Han kunne dog se i systemet, at han har registeret 11 mellemørebetændelser i perioden september-april, hvilket jo er ret vildt.
Jeg beder til Gud om, at mange timer foran fjernsynet (det har været tændt i gennemsnit 3 timer om dagen og indimellem under måltider og hele dagen i weekenderne) og hendes mange mellemørebetændelser er årsagen til hendes svage kontakt. Jeg beder til Gud om, at det ikke er autisme, men at jeg kan genoprette det.
Jeg er ved at blive syg af bekymring, men har samtidig også brug for, at få klar besked om situationen. Fx om det overhovedet er muligt, at fjernsyn og mellemørebetændelser kan være årsagen.
De bedste hilsner
Mette
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
8. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.
Søvnrytme dreng 18 måneder - del II
Kære Helen, Tak for dine tanker og anbefalinger, det er meget værdsat. Jeg...
4. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.
Kære Helen Jeg har i flere henseende nydt godt af din skønne brevkasse og...
4. november 2025 | Opdragelse | 15 mdr.
Kære Helen. Vores datter er nu 15 måneder og har snart gået i vuggestue i 3...
28. oktober 2025 | Sovevaner | 20 mdr.
Søvnunderskud og lange putninger
Kære Helen Jeg har fundet hjælp mange gange ved at læse tidligere svar i din...
18. oktober 2025 | Opdragelse | 20 mdr.
Lur og temperament udfordringer
Kære Helen, Jeg skriver til dig fordi jeg oplever et par udfordringer med...
Viden om børn:
Regntøj
Børn der bor i Danmark har brug for regntøj, når de skal være udenfor og lege, og vejret er mildt og vådt.
Regntøjet skal være vandtæt, men uimprægneret. Det er en god idé at vælge regntøj af tekstil, nylon (polyamid) eller plasttypen polyurethan (PUR). Gå derimod uden om regntøj af PVC som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.
Spørg evt. i forretningen og bed evt. om dokumentation fra producenten.
Regntøjet skal sidde godt uden at stramme. Det...
Indeklima
Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:
1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.
2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.