Svar: Kamillete til dreng på 2 mdr.
Kære Isa
Tak for dit brev og tillykke med den lille dreng :) Hvor er det dejligt at høre, at din dreng trives med flaske og tager godt på. Det lyder som om, at I har fået meget mere ro i jeres lille familie, dejligt!
Nej, du bør ikke give din dreng kamillete. Fødevarestyrelsen kom i 2020 med en advarsel om ikke at give små børn under 3 år kamillete og andre typer urtete. Kamillete kan indeholde naturlige plantegiftstoffer, som kommer fra ukrudtet i de marker, hvor kamilleteen høstes. Stofferne hedder Pyrrolizidin-alkaloider (PA) og kan særligt påvirke leveren.
Når man koger vand til te, så kan det trække PA ud af teblade som f.eks. kamille, rooibos, mynthe, fennnikel, grøn te og specielle urteteer. Derfor må te ikke gives til børn under 3 år - heller ikke selvom din søster har oplevet, at det fungerede godt. Førhen i tiden blev kamillete ofte anbefalet til børn med maveproblemer, ...
... men det er altså ikke anbefalingen mere, tværtimod.
I stedet kan du måske hjælpe ham med lidt mavemassage, cykle med hans ben, måske lade ham ligge lidt på maven f.eks. på din underarm eller hen over dine lår, eller på din brystkasse. Har du en ammepude kan det også nogle gange hjælpe at lægge ham på maven hen over den. Han skal naturligvis være under opsyn, når han ligger på maven, og han må ikke sove på maven.
Hvis han afviser sin flaske og virker til at have mavekneb - og han i øvrigt spiser sit behov for mælk, så kan du også prøve med lidt kogt vand, men altså uden kamille eller lignende. Bruger han sut? Det kan også være en god idé at forsøge med en sut. Det at sutte kan sætte gang i mave-tarm-bevægelserne og hjælpe mælken videre på vej i systemet og dermed være med til at give lidt ro...
Rigtig meget held og lykke med ham, og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie videre:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
Viden om børn:
Svangerskab
Svangerskab er et andet ord for graviditet. Det betyder at en kvinde bærer et barn i sig, man kan sige at "hun er svanger" = "at hun er gravid". Man kan også sige "gennemføre svangerskabet", "afbryde svangerskabet", "først i svangerskabet" "sidst i svangerskabet" osv.
Svangerskab bruges ofte, når man taler om svangerskabsforgiftning. Se derfor "svangerskabsforgiftning".
Sove inde
Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.
Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.
Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







