Svar: Hørfrø, sesamfrø, solsikkekerner mv. til baby
Kære Mette
Tak for dit brev, dejligt at høre, at du har kunnet bruge mine svar :) Jeg vil naturligvis meget gerne hjælpe med at afklare jeres spørgsmål fra mødregruppen.
Sundhedsstyrelsen skriver, at man ikke bør indtage større mængder hørfrø og solsikkekerner, da disse har et relativt højt indhold af tungmetallet cadmium. Cadmium kan opkoncentreres i kroppen og på længere sigt skade især nyrerne.
Derfor er anbefalingen:
- Solsikkekerner og hørfrø bør ikke spises i større mængder.
- Solsikkekerner og hørfrø kan anvendes i begrænset omfang i bl.a. brød, hvor de indgår som en mindre del.
- Solsikkeolie og hørfrøolie kan anvendes som andre planteolier, da cadmium ikke kommer over i olien.
Andre olieholdige frø som sesamfrø, pinjekerner, græskarkerner og birkes, har et væsentligt lavere cadmiumindhold end solsikkekerner og hørfrø. Der er derfor ikke samme restriktioner i forhold til disse frø og kerner.
Fødevarestyrelsen har lavet en ...
... liste over de nødder og frø, som vi bør vælge i madlavningen - de anbefaler, at vi varierer mellem følgende:
- Valnødder
- Hasselnødder
- Mandler
- Cashewnødder
- Jordnødder
- Sesamfrø
- Pinjekerner
- Græskarkerner
De anbefaler, at man går efter usaltede nødder til små børn, og at nødder og frø ikke gives hele - de skal knuses/hakkes/blendes meget fint til børn under 3 år.
De anbefaler også, at man holder igen med ristede mandler, da disse kan indeholde akrylamid. Og at man kun tilbyder paranødder og pistacienødder i små mængder.
Derudover anbefaler de, at vi varierer mellem forskellige fødevarer, fordi vi derved undgår et højt indtag af én enkelt type uønskede stoffer. De fleste af vores fødevarer indeholder små mængder uønskede stoffer som f.eks. tungmetaller (cadmium) og derfor er variation vigtigt.
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, og du må endelig hilse alle i mødregruppen - det lyder lækkert med hjemmelavet knækbrød:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...
20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.
Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
Viden om børn:
Donorhjælp
Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:
1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.
Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.
Børneeksem
Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.
Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.