Svar: Specifikke ingredienser/krydderier i mad til baby
Hej med dig
Tak for dit brev - og øv, jeg er ked af at høre, at I døjer med mellemørebetændelse, håber at lillebror snart bliver rask igen..:)
Jeg synes ikke, det lyder som om, at lillebror er for tyk. Hvis han måler 73 cm og vejer 9.5 kg, så ligger han lige under/ved 75 percentilen, og ud fra de billeder jeg har set af ham, så er han helt perfekt!
Det er så skønt, at han er glad for mad, og I skal endelig fortsætte med at lade ham spise al familiemaden - det lyder lækkert med bolognese med grøntsager, hvidløg og rent hakkekød fra slagteren - mums!
Bladselleri - ja i små mængder. Børn under 6 måneder må ikke få selleri, hverken bladselleri eller knoldselleri, men fra 6 måneders alderen kan det gives i små mængder. Selleri indeholder nitrat, som i blodet kan omdannes til nitrit, så blodets hæmoglobin ikke kan binde og transportere ilt rundt i kroppen. I alderen 6-12 måneder, bør de nitratrige grøntsager derfor kun udgøre ca. 1/10 af portionen. Udgør grøntsagerne en større del af måltidet, bør de kun gives til barnet en gang imellem f.eks. med ca. 14 dages mellemrum.
Spidskommen - ja, du må gerne krydre maden med lidt spidskommen, som variation med andre tørrede krydderier. Hvis I bruger spidskommen i familiemaden f.eks. i kødsovs eller lignende, så kan han fint spise med uden problemer.
Bouillon - ja, men vær særlig opmærksom på saltindholdet. Bouillon indgår ofte i suppe eller kan bruges til at give lidt ekstra smag, hvis du f.eks. koger bulgur eller lignende. Bruger du bouillon bør du dog ikke også tilsætte salt - har I voksne behov for at maden bliver yderligere saltet, så brug bordsalt, så lillebrors saltindtag ikke bliver for stort.
Gurkemeje og muskatnød kan også fint bruges i madlavningen :)
Komælk i madlavningen - ja. Selvom han er under 1 år, så må han gerne få komælk, når det indgår som del af en ret - f.eks. i en frikadellefars eller i lidt karrysovs, fordi I spiser boller i karry. Han bør dog ikke få komælk som drikkemælk af kop. Komælk har et meget højt indhold af protein og et lavt indhold af jern. Derfor bør børn under 1 år ikke drikke komælk, men lidt via familiemaden er okay. Den grød og mos, som du laver udelukkende til jeres dreng bør laves med modermælkserstatning. ...
...
Havredrik, mandeldrik, soyadrik og risdrik - nej. Disse drikke har intet med mælk at gøre og kan ikke anvendes som erstatning for modermælkserstatning eller som fuldgyldige alternativer til komælk. Hvis man har et barn, som er mælkeallergiker kan man dog bruge lidt havre- eller mandeldrik i sammenkogte retter eller sovs.
Risdrik frarådes helt på grund af arsenindholdet. Det gælder også riskiks og større mængder af ris. Risgrød bør f.eks. heller ikke gives dagligt. Arsen kan være kræftfremkaldende.
Cashew - jeg har ikke set cashewdrik i Danmark, og jeg kan ikke se, at Sundhedsstyrelsen eller Fødevarestyrelsen på nuværende tidspunkt har nogen retningslinjer i forhold til dette. Internationale retningslinjer siger, at man ikke bør give børn under 12 måneder cashewmælk/cashewdrik - med samme begrundelse, som at de ikke må få havre- og mandeldrik - det indeholder ikke nok protein og har ikke noget naturligt indhold af vitaminer og mineraler.
Internationale retningslinjer siger, at man dog godt give babyer cashewnødder, hvis man sikrer sig, at de ikke er saltet, og hvis man knuser dem godt. De kan f.eks. være med til at tilføre lidt ekstra fedtstof i en grød. Til børn i alderen 6-12 måneder, har jeg fundet retningslinjer der siger 2 knuste cashew nødder dagligt, og at man bør variere med andre former for nødder - så knuste cashewnødder er okay f.eks. i en grød, men det bør være i små mængder.
Safran - ja. Safran indgår ofte som krydderi i mellemøstlig mad og kan gives som variation med andre krydderier f.eks. løg, hvidløg, kardemomme, spidskommen, paprika, gurkemeje... Det lyder lækker med safranris - men det er som sagt godt, hvis I ikke spiser ris dagligt på grund af arseninholdet.
Jordskokker - ja, han må gerne få jordskokker. De kan f.eks. indgå i en grøntsagsmos eller de kan bages i ovnen og f.es. bruges som pålæg skåret i skiver på brød sammen med lidt ærtemos eller lignende.. Og ja, jordskokker indeholder et sukkerstof, kaldet inulin, som giver en sød smag - også til de fødevarer, som man spiser efter jordskokkerne. Og inulin kan godt give luft i maven og ekstra prutter.
Jeg håber, at jeg er kommet godt omkring det hele :)
Rigtig meget held og lykke og rigtig god appetit! Og god bedring med lillebror :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Massage - baby
Mange babyer nyder at få massage eller berøring af ryg, mave, ansigt, fingre, tær. De rolige og rytmiske bevægelser giver barnet en følelse af at være elsket og fylder barnet med velvære. Der findes flere bøger om emnet, hvis du ønsker at sætte dig ind i en bestemt teknik, kan det anbefales at låne eller købe en af disse.
Hvis dit barn har svært ved at komme af med afføring eller luft, så kan det også være en god ide at massere lidt på barnets mave. Dette gøres ved stille og...
Babyslynge
En babyslynge er et klæde, som man på forskellig vis binder omkring sig. Oftes er der et spænde eller en ring i den ene ende. Når Slyngen bindes fremkommer en lomme, hvori baby ligger eller sidder.
Slyngens fordel er at den yder støtte til hele babys krop og hoved, både når dit barn ligger og sidder. Der er mulighed for at variere bærestilling, hvilket er godt, hvis barnet bæres ofte eller længere tid af gangen.
I en babyslynge kan du normalt bære din baby længe...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...











