Svar: Overgang med sidste lur til ingen
Kære N & Es forældre
Tak for jeres brev :)
Overgange er ofte svære. Det er svært at gå fra tre til to lure, det er svært at gå fra to til en lur, og det er svært, når luren skal springes helt over. Og der er ofte netop tale om en overgang, det vil sige, at der vil være dage, hvor jeres piger stadig har brug for deres middagslur og dage, hvor de ikke længere behøver deres lur.
Det er derfor vigtigt, at I lige nu prøver at være fleksible, så de dage, hvor I og mini-børnehaven fornemmer, at de har brug for en lur midt på dagen, så får de denne lur. Og de dage, hvor de ikke kan sove, så springes luren over.
Det er her også en rigtig god idé at lade dem forsøge at falde i søvn inden for 20-30 minutter, og hvis de ikke falder i søvn, så er det helt okay. Så har de hvilet sig, har haft muligheden for at koble fra og finde roen - men sove kan de ikke - og så kommer de op igen og kan lege videre.
De dage, hvor de ender med at falde i søvn og derfor har brug for luren, vil det så ofte være nødvendigt, at I putter dem senere om aftenen. De dage, hvor de har sprunget luren over, vil de ofte kunne blive puttet tidligere i seng om aftenen. Puttetidspunktet om aftenen kan altså lige nu godt være forskelligt og den fleksibilitet, er I nødt til at give dem.
Det er dog rigtig godt, hvis I putter med samme ritual og bibeholder de rutiner, som I normalt har - tidspunktet er blot lidt forskelligt. Det er f.eks. ikke nogen god idé, at I putter dem allerede kl. 19.30, hvis de har sovet til middag og ikke er klar til at sove før klokken måske er 20.30-21. Hvis I putter dem for tidligt, og de ikke er trætte og parate, så lærer de netop, at putningen består i et ritual, hvor de skal hoppe rundt, stige ind og ud af sengen, lave "fis og ballade" - og I forældre igen og igen skal gå frem og tilbage og blive mere og mere frustrerede. Disse rutiner, ønsker I ikke at lære dem, og derfor er det vigtigt, at de puttes på det tidspunkt, hvor de er trætte og parate til at sove, og at de puttes med det ritual, som I ønsker at bibeholde for dem.
TEGN PÅ AT JERES PIGER STADIG HAR BRUG FOR DERES MIDDAGSLUR:
- De protesterer mod at skulle sove, men når de bliver puttet, så falder i alligevel i søvn og de ender ofte med at sove en time eller mere.
- De vågner med højt humør om morgenen, men bliver mere og mere trætte og mangler tydeligt mere og mere overskud, som dagen skrider frem.
- De vågner af sig selv om morgenen, men virker trætte og småsure.
- De virker næsten hyperaktive, og de har meget svært ved at finde fysisk ro sidst på dagen, har svært ved at koncentrere sig og svært ved at sidde stille.
- De falder ofte i søvn, hvis I kører i bil eller ser fjernsyn.
- De sover ...
... dårligere om natten, hvis middagsluren springes over.
TEGN PÅ AT JERES PIGER KAN UNDVÆRE DERES MIDDAGSLUR:
- De prostesterer mod at sove og falder ikke i søvn, selvom de puttes i et mørkt, køligt rum.
- De er i godt humør fra morgenstunden og holder humør og energiniveau højt hele dagen igennem og bliver først pylrede lige inden sengetid.
- De klarer skift i hverdagen - gæster, besøg hos familie og venner, institution osv. uden at blive kede af det og uden at mangle overskud.
- De er opmærksomme hele dagen igennem og vil rigtig gerne lære, og de bruger sig selv både motorisk og mentalt uden at mangle energi.
- De puttes let om aftenen og sover godt om natten.
- De sover middagslur én dag og er derefter ikke til at drive i seng om aftenen og vågner også tidligt om morgenen.
- De vågner af sig selv om morgenen og er tydeligt veludhvilede og parate til at starte dagen.
Jeg tænker, som sagt, at jeres piger lyder til at være der, hvor de nogle dage kan springe middagsluren over og andre dage stadig har brug for den. Og at I lige nu er nødt til at være lidt fleksible i forhold til deres behov :)
Jeg tænker også, at hvis I kan undgå at vække dem om morgenen og lade dem vågne af sig selv, så vil de sandsynligvis bedre kunne klare sig uden middagslur. Hvis de vækkes, så vil de ofte have behov for en middagslur for at have overskud til dagen. Så måske vil de have mere behov for middagsluren i hverdagen, hvor de vækkes, fordi de skal i mini-børnehave, hvor I hjemme i weekenden måske kan prøve at lade dem vågne af sig selv, og se om de så kan begynde at undvære luren.
I skal naturligvis være opmærksomme på, at de i kraft af deres alder, vil postere mod søvnen og vise mere og mere egen vilje f.eks. også ønsket om hellere at ville lege end at sove. Det er derfor, at det ofte er en god idé, at I forsøger at putte dem, for når de puttes og får muligheden for at sove, så vil de ofte falde i søvn - og gør de så ikke det, så er det helt reelt, at luren den dag kan springes over:)
I en alder af 2.5 år vil de ofte have behov for ca. 12.5 times søvn i døgnet. Det er et gennemsnit, så nogle børn sover lidt mere og andre lidt mindre. Det vil ofte være fordelt sådan, at de sover ca. 11 timer om natten og 1.5 time midt på dagen. Det vil sige, at de f.eks. puttes kl. 19.30 og står op kl. 6.30 og så sover middagslur fra 12-13.30... Springes middagsluren over, så skal de altså sove en ret lang nattesøvn, og de fleste børn har i 2.5 års alderen stadig brug for det afbræk, som middagsluren giver dem - men det er naturligt ikke alle:)
Jeg håber, at ovenstående giver jer lidt idé om, hvad I kan forvente, og hvad I kan arbejde videre med:)
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...
5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.
Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...
4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04
Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
Viden om børn:
Amning
Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.
Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...
Lattergas ved fødsel
Lattergas er en blanding af ilt og kvælstofilte, som man indånder gennem en maske.
Lattergas bruges som smertestillende og er et tilbud til kvinder, der er i fødsel. Jordmoderen vejleder kvinden i, hvordan masken bruges - lattergas virker bedst, hvis du trækker vejret i masken, når du mærker, at der er en ve på vej, og så lægger masken fra dig igen, når veen klinger af.
Lattergas virker på den måde, at kvinden mærker smerten, men ikke lader sig gå på af den, og den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











