Annonce

Annonce

Svar: Faste madvarer og tygning


16. marts 2023

Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære Maria Louise

Tak for dit brev - dejligt at høre, at det går godt hos jer, det lyder som om, at lillebror trives og generelt er glad for mad:)

Øvelse gør mester, så det med at tygge og finde ud af at bearbejde maden kommer stille og roligt. Nogle gange kan det være en god idé at adskille maden på den måde, at den mad, som serveres med ske, er blød, cremet og skal bare synkes, og den mad som spises med fingrene har mere bid og giver lidt mere tyggemodstand. Måden maden gives på kan altså hjælpe jeres dreng med at finde ud af, hvordan maden skal bearbejdes i munden:)

Det er ofte også en god idé gradvist at gøre mosen grovere. Det vil sige, at der f.eks. kan være små stykker af kød eller fisk blandet i en grøntsagsmos - så det er kød og fisk, der giver struktur og bid, men selve mosen er stadig cremet. Eller det kan være f.eks. en kartoffelmos, hvor en del af mosen er cremet, men hvor der også er mindre stykker af kartoffel. På den måde vænner jeres dreng sig naturligt til at spise grovere mad og stille og roligt lære han at bearbejde maden i munden og finde ud af, hvornår maden kan synkes, og hvornår den skal tygges mere, netop for ikke at få den galt i halsen:)

Det er helt naturligt, at han endnu ikke mestrer pincetgrebet. Indtil 8 måneders alderen vil han ofte tage maden med hele hånden og herefter begynde at tage med 3 fingre - tommelfinger, pegefinger og langefinger. Og i 9-10 måneders alderen udvikles så stille og roligt pincetgrebet, hvor han kun bruger sin tommel- og pegefinger. Det skal nok komme, I øver jo dagligt, og det er super fint :)

Idéer til mad, som han kan sidde med i hånden, kan f.eks. være klatkager eller grødpandekager. Du kan evt. blande banan i grødpandekagen, det giver ekstra sødme og vænner ham til banansmagen. Du kan bruge en rest havregrød, tilsætte moset banan, evt. et æg, og så stege små pandekager på panden. Han må meget gerne selv sidde med dette i hånden og netop gumle og gnaske. Du kan variere med andre former for frugtmos, tilsætte lidt blåbær og lignende.

Grøntsagsmuffins eller forskellige grøntsagshapsere kan laves i ovnen. Muffins i muffinsforme, grøntsagshapsere på en bageplade med bagepapir. Det laves ved at blande finthakkede grøntsager (f.eks. broccoli, squash, gulerod). Saften presses ud af grøntsagerne, der tilsættes lidt mel, et æg, lidt olie, evt. lidt revet ost, og det hele blandes godt sammen. Kommes i muffinsform og bages, eller du kan lave ...


Annonce

... små "hapsere", lidt som aflange frikadeller formet med en spiseske. De bages i ovnen 20-25 minutter ved 180-200 grader. Det kan være en måde at vænne ham til at spise forskellige grøntsager.

Kartoffelpandekager er også en mulighed. Her kan du bruge en rest kartoffelmos, tilsætte æg, lidt finthakkede løg, måske lidt ost.. og så stege det på panden. De kan evt. vendes i lidt mel før stegning.

Du må også gerne give ham f.eks. fiskepinde eller kyllingenuggets. Det kan være hjemmelavet eller det kan evt. købes færdigt - det kan I sikkert også finde, hvor I bor. Hvis du køber det færdigt, så skal du naturligvis være ekstra opmærksom på saltindholdet, og hvad de reelt er lavet af.

Han må også gerne sidde og gumle på en frikadelle - kød eller fiskedelle. Hvis du tænker, at han kan kapere det, så er det helt okay. også her skal du naturligt være opmærksom på saltindholdet i de færdigkøbte varer. Har I en fiskehandler i nærheden kan du evt. bede om fiskefars, som endnu ikke er tilsat salt. Han må gerne få salt, bare ikke i større mængder, og nogle gange er saltindholdet meget højt i de færdiglavede produkter.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Han må også gerne få godt kogte pastaskruer, møllehjul, penne og lignende. De skal koges godt, så de er bløde og lette for ham at synke, og hvis pastastykket er stort, så kan det være nødvendigt lige nu at skære det i halve. Godt kogt pasta kan også være en måde at vænne sig til at spise selv.

Han må gerne få lidt sovs. Det kan være smørsovs eller f.eks. tomatsovs krydret med lidt løg, basilikum og lignende. Kødsovs eller millionbøf er også rigtig godt. Sovs er med til at sikre, at maden ikke bliver for tør, og at det derfor også er lettere for ham at bearbejde den i munden og synke den.

½ hårdkogt æg kan også være en god ting at øve sig på. Det samme kan stænger af ost. Det kan være en skæreost, som du selv skærer ud. Hvis han får bidt for stort et stykke ost af, så kan du også givet ham en tyndere skive ost i stedet for en "humpel". Du kan også købe ostehaps - måske fås dette eller lignende, hvor I bor - netop til børn.

Jeg håber, at ovenstående giver lidt idé om, hvad du evt. kan lave, som jeres dreng selv kan sidde med, gumle på - og ikke mindst øve sig på. Han skal nok lære det hen af vejen, han er stille og roligt godt igang :) Tag udgangspunkt i mad, som I andre også gerne vil spise, og brug gerne rester fra aftenmaden til at lave lidt fingermad til lillebror:)

Fortsat god appetit :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Uro ved måltider

Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Må børn under 1 år få nødder?

Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...

Læs hele brevet og Helens svar


8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Min søn på 11 måneder spiser ikke

Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...

Læs hele brevet og Helens svar


7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Det 3. måltid, hvornår?

Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...

Læs hele brevet og Helens svar


4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.

Mad har ingen interesse

Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barnevogn

Når I skal købe en barnevogn er det vigtigt at I gør jer klart, hvad vognen hovedsageligt skal bruges til.

Skal den mest stå på altanen, eller skal den bruges til at gå lange ture med. Skal den kunne bæres op og ned ad trapper? Og skal den kunne være i bilens bagagerum?

Det er også vigtigt at tænke på årstiden. Både sommer, men især om vinteren, er det vigtigt at både kassen og kalechen er vandtæt. Om vinteren er det vigtigt, at både sider og bund er godt...

Læs mere i Babylex

Kæledyr og børn

I rigtig mange børnefamilier har man en eller anden form for kæledyr, og det er ofte en hund, kat eller et andet kæledyr med pels.

Det kan være rigtig dejligt for børn at vokse op sammen med dyr, og det er lærerigt at skulle hjælpe til med at passe et dyr og sørge for,, at dyret har det godt. At skulle være med til at tage sig af et kæledyr lærer dit barn om ansvar. Det overordnede ansvar for kæledyret er dog dit. Du kan ikke regne med, at dit barn selv kan sørge for et kæledyr,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tusind tak for dine mange professionelle og anvendelige svar. De har været os til rigtig stor gavn og hjulpet til at stå på egne ben.

Tak for denne brevkasse, som er fantastisk

Hilsen Theas mor og far


Annonce