Svar: Skift af MME
Kære Sabrina
Tak for dit brev - det er kun dejligt, at du skriver, og du må stille alle de spørgsmål, du vil. Spørg endelig løs, det er hele idéen med min brevkasse:)
Det har tidligere været anbefalet, at allergidisponerede børn skulle ammes eller tilbydes højt hydrolyseret modermælkserstatning til barnet var fulde 4 måneder gammel. Denne anbefaling har Sundhedsstyrelsen dog revideret i november 2022.
I følge den nye vejledning, så bør man undgå almindelig komælksbaseret modermælkserstatning den første leveuge med henblik på at forebygge mælkeallergi hos raske børn, født til tiden. Har barnet brug for tilskud af erstatning i første leveuge bør man tilbyde højt hydrolyseret modermælkserstatning eller aminosyrebaseret modermælkserstatning i denne periode.
Hvis man fra fødslen ved, at barnet ikke ønskes ammet fuldt, og man stiler mod at give regelmæssigt tilskud eller fuld ernæring med almindelig modermælkserstatning, kan man tilbyde dette i første leveuge - uanset om barnet er disponeret eller ej.
Fra 2. leveuge kan man give almindelig komælksbaseret modermælkserstatning enten som fuld ernæring eller som supplement. Hvis forældre ønsker at give højt hydrolyseret modermælkserstatning kan de vælge dette, indtil barnet er 4 måneder.
Der er ikke fundet tilstrækkelig evidens for, hverken at anbefale eller fraråde komælksbaseret erstatning efter første leveuge i forhold til at forebygge fødevareallergi - heller ikke selvom barnet er arveligt deponeret for at udvikle allergi.
Der er heller ikke fundet evidens for, at hydrolyseret modermælkserstatning nedsætter risikoen for fødevareallergi, men det kan heller ikke udelukkes, og man har ikke fundet evidens for skadevirkninger heraf.
Sundhedsstyrelsen skriver derfor, at forældres valg af modermælkserstatning de første 4 måneder må bero på en afvejning af fordele og ulemper, som afhænger af familiens ønsker, økonomi og evt. bekymring på grund af barnets risiko for allergi.
Så - for at nå frem til svaret på dit spørgsmål :) I må gerne gå over til at tilbyde jeres datter almindelig komælksbaseret erstatning, og hvilken erstatning, I vælger, afhænger helt af, hvad I tænker passer hende og jer bedst. Det er vigtigt at sige, at der ikke findes nogen dårlige modermælkserstatninger på markedet i Danmark, og kravene til erstatning er meget store.
Så her kommer lidt forklaring på de forskellige modermælkserstatninger, som I finder på hylden i butikkerne.
Arla Baby & Me 1 Organic. Det er en økologisk modermælkserstatning, som fåes både i en dåsevariant og som drikkeklar på brik. Ernæringsmæssigt er de to varianter ret ens, og de indeholder, hvad jeres datter har brug for at kostfibre, fedt, flerumættede fedtsyrer og mineraler. Der findes også en "prime" version, som indeholder lidt mere jern, protein og fedt - den er også økologisk.
Semper producerer Allomin, som du nævner. Der findes forskellige slags Allomin. Allomin 1 (den blå). Den findes både i bøtte og som drikkeklar på brik. De er også ens i sammensætning. Allomin 1 er udelukkende baseret på mælk, og den er blandt andet ekstra beriget med MFGM, som er en mælkefedtkuglemembran, der findes naturligt i modermælk.
Allomin 1 Syrnet SensiSoft (den grønne). Den minder i sammensætning om Allomin 1 (den blå), men den er tilsat citronsyre, som kan ændre proteinernes struktur og med fordel bruges til børn, der har mavekneb. Den kan altså hjælpe, hvis barnet har tendens til forstoppelse.
Allomin 1 SensiPro+ (den guldfarvede, tidligere gul). Den minder i sammensætning om Allomin 1 og Allomin Syrnet, men den er tilsat Probiotika i form af mælkesyrebakterien L. reuteri Proctectis. Den anbefales ved moderat fordøjelsesbesvær, ved mavekneb, ved gylp, og ved forebyggelse af træg mave. Det er vigtigt, at man afkøler vandet til 40 grader, hvis man bruger denne erstatning, før ...
... man kommer pulveret i, da man ellers ødelægger virkningen af probiotika.
Nestle laver NAN og også her findes forskellige typer. NAN PRO 1, som fås i dåse og i drikkeklar brik. Den styrker det naturligt immunforsvar og har en optimeret proteinsammensætning. Den indeholder blandt det også mælkesyrebakterien L. Reuteri. Den anbefales til alle børn.
NAN Supreme 1. Den indeholder en avanceret blanding af 5 humane mælkeoligosacharider (HMO), og kombinationen af disse har i et nyt studie vist, at de kan medføre en tarmsundhed, der minder om det ammede barns, de støtter udviklingen af immunforsvaret og giver en tarmmikrobiota, der bidrager til blødere afføring. Nestle kalder den for deres mest skånsomme erstatning.
NAN Expertpro HA 1. Den indeholder delvist spaltede proteiner og kan derfor gives til børn, der er i risiko for at udvikle allergi. Den må dog ikke gives til børn med mælkeallergi, de skal have højt hydrolyseret erstatning. Nestle anbefaler den til børn med øget allergirisiko.
NAN Sensilac 1: Den er beriget med Lactobacillus Reuteri, og den skulle kunne mindske koliksymptomer, nedsætte gråd, mindske gylpefrekvens og give lindring inden for 7 dage. Den skulle også kunne modvirke træg mave og forstoppelse. Nestle kalder den for deres erstatning til koliksymptomer eller forstoppelse.
Hvad I skal vælge i stedet for Nutramigen afhænger altså helt af, hvad I tænker, vil fungere bedst for jeres datter. I kan sagtens forsøge med Allomin Syrnet SensiSoft og så se, hvordan hun reagerer på denne. Højt hydrolyserede erstatninger (som nutramigen) har tendens til at smage lidt surt, så det kan sagtens tænkes, at hun vil synes om smagen af Allomin Syrnet SensiSoft, også hvis man forestiller sig, at citronsyren giver en lidt syrlig smag. Dertil kommer, at de spaltede proteiner i Nutramigenen godt kan gøre, at hun har mindre tendens til forstoppelse, når I skifter over, kan hendes mave godt reagere, og det kan godt være en idé derfor at forsøge med den syrnede, fordi den netop kan holde maven igang.
Det kan også være, at I tænker, at I gerne vil prioritere økologien, eller at I hellere vil satse på en erstatning, som måske kan mindske hendes gylpetendens eller lignende. Det kan også være, at I gerne vil forsøge med en erstatning på brik, for at se om hun kan lide smagen og vil tage imod erstatningen, før I køber en bøtte og dermed en noget større mængde... Der er mange muligheder :)
Hvad I end vælger, så vil jeg anbefale jer, at I laver et gradvist skift, så hendes mave bedre kan følge med, og så hun vænner sig til den nye erstatning - også smagsmæssigt.
Man kan lave en overgang ved at udskifte en flaske af gangen, så hvis hun lige nu f.eks. får 6 flasker Nutramigen i døgnet, så kan I udskifte den ene, så hun får 5 flasker Nutramigen og 1 flaske ny erstatning. Derefter 4 flasker nutramigen og 2 flasker ny erstatning, så 3 flasker Nutramigen og 3 flasker ny erstatning, så 2 flasker Nutramigen og 4 flasker ny erstatning... osv. Når I udskifter en flaske af gangen, er det godt, hvis flaskerne med den nye erstatning ligger spredt, så I f.eks. udskifter morgen og aften og ikke to flasker i forlængelse af hinanden.
I kan også lave en overgang ved at gøre det på følgende måde:
Dag 1: ¼ ny modermælkserstatning + ¾ Nutramigen
Dag 2: ½ ny modermælkserstatning + ½ Nutramigen
Dag 3: ¾ ny modermælkserstatning + ¼ Nutramigen
Dag 4: Herefter kun den nye modermælkserstatning
Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre og tænker, at I måske er nødt til at prøve jer lidt frem for at se, hvad jeres datter kan lide, og hvad hun trives bedst med - fungerer det, så er det jo super godt. Fungerer det ikke, så må I prøve med noget andet. Men giv hende tid til at vænne sig til noget nyt, før I skifter igen:)
Jeg håber, at ovenstående hjælper videre på vej - rigtig meget held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.
Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...
Viden om børn:
Boel-prøve
Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.
Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...
Passiv rygning og børn
Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.
Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.
Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.