Svar: Putning - knap halvandet år

---

Kære forældre

Tak for jeres brev og jeres meget fine beskrivelse af jeres dreng og alle jeres tanker - jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med jer :)

Det første jeg vil sige er: Ro på. Det er vigtigt, at I lige nu lader jeres dreng få den nærhed og tætte kontakt, som han viser behov for. Når I lader ham ligge tæt med jer i sengen tæt på tremmesengen, så falder han til ro med det samme, og han falder ofte i søvn inden for 10 minutter. Det er rigtig vigtigt og rigtig godt. Det gør, at han igen begynder at forbinde det at sove med noget trygt, dejligt og rart - hvilket er vigtigt at bygge videre på, og det gør også, at I får ro på om aftenen, at situationen ikke kører op, trækker ud i timer, men at afslutningen på dagen er god - og det er vigtigt for jer!

Jeg tænker, at der er flere ting, som spiller ind hos jer, men overordnet set, så handler det om den store udvikling, som jeres dreng går igennem netop nu. Især i 18-20 måneders alderen (+/-) sker der rigtig meget. Jeres dreng begynder blandt andet at få mere farefornemmelse, altså en fornemmelse for, at verden ikke kun er sjov og rar, men nu også opleves større og mere farlig. Han er begyndt at gå mere omkring på egen hånd, falder og slår sig, begynder at klatre op osv. og er motorisk nu i stand til at bevæge sig mere og mere væk fra jer. Han oplever også modstand fra andre børn, de tager legetøjet fra ham, de skubber til ham, bider måske.. Han oplever også modstand fra jer forældre, I holder fast i ham, så han ikke løber ud på vejen, I siger mere "nej!" i løbet af dagen osv. osv. Alt sammen med til at give en spirende farefornemmelse, som gør det ekstra svært for ham at koble fra og finde roen - både når han skal falde i søvn og også undervejs i søvnen om natten.

Det er rigtig svært for ham at slippe dagen og alle oplevelserne, når han skal sove og derfor svært at finde ro både motorisk og mentalt. Og når han endelig sover, så vil han drømme ekstra meget, da alt hvad han oplever skal bearbejdes, og derfor vil børn i denne alder godt kunne vågne med skrig, være rigtigt kede af det og næsten virker til at have mareridt. Det er altså helt naturligt, at han lige nu virker ekstra tryghedssøgende, både når han skal sove og undervejs i søvnen.

Jeg tænker, at det sandsynligvis er tilfældigt, at denne udviklingsfase lige er faldet sammen med en overnatning hos bedsteforældrene - det har måske skubbet til hans øgede behov for nærvær, men det er okay - og lige nu skal I give ham dette ekstra nærvær - igen fordi det tager 10 minutter, og der er fuldstændig ro på. Samtidig fortæller I også, at han jo falder i søvn på sit værelse, I ligger jer sammen med ham på en seng, som I har på hans værelse, og som står tæt op af tremmesengen, og det lyder også som om, at han bliver flyttet over i sin tremmeseng, når ...

---

---

... han sover - da I skriver, at "nu siger han 'op' og falder til ro når han ligger ved siden af os (igen; i sengen på hans værelse), hvorefter han kan lægges tilbage i tremmesengen". Jeg synes, at det lyder som en god løsning for jer alle.

Så mit råd vil være, at I holder fast i de rigtig gode rutiner, som I har fået indført med aftensmad, bad, godnathistorie, inhalationsmedicin, godnatsang osv. og så putter I med ham i sengen på værelset - og lige nu lader ham falde i søvn tæt med jer. Når han så sover, så lægges han over i sin tremmeseng. Måske kan I skiftes til en periode at sove på sengen på værelset, så I ikke behøver stå op og gå ind til ham, men blot kan berolige med lidt hænder, beroligende ord osv. og på den måde stadig gøre ham tryg og samtidig selv få lidt mere søvn.

I takt med at han bliver tryg ved at falde i søvn, så kan I stille og roligt øve at han igen starter i egen seng, får læst historie og sunget sang, imens han ligger i egen seng og ser, om han så ikke igen kan falde i søvn der - netop fordi han er tryg ved at sove. Og på sigt således også vil kunne sove igennem om natten uden at behøve jeres hjælp.

Jeg vil også anbefale jer, at I indføre en puttebamse, slaskedukke, putteklud eller lignende. De fleste børn er mellem 12-18 måneder, når de begynder at bruge en sådan bevidst, og det må I meget gerne indføre. Det er vigtigt, fordi det kan fungere som substitut for jer på sigt, så i stedet for at han skal ligge og sove tæt med jer, så kan han ligge og sove med sin bamse eller klud - kluden kan f.eks. også være en aflagt t-shirt af jeres, som netop minder ham om jer...

---

---

Jeg tænker altså, at det er vigtigt, at han igen får fornemmelsen af, at det er trygt, dejligt og hyggeligt at skulle sove, at det at skulle falde i søvn er forbundet med noget rart. Derfor er det vigtigt, at I giver ham den nærhed, som lige nu giver ham den tryghed. Derefter kan han godt lære, at tremmesengen også er et trygt sted at sove - han har altid været glad for sin seng, og det kan han godt blive igen.

Jeg synes bestemt ikke, at det er nogen god idé at skabe en kamp om at få ham til at falde i søvn i tremmesengen, det er en ulige magtkamp, som er helt unødvendig. Det vil give timevis af gråd og ulykkelighed, og jeres dreng vil naturligt så begynde at forbinde både sin seng og det at skulle sove med noget, som han så vidt muligt skal undgå, og han vil, som I selv skriver, begynde at føle sig forladt og ikke lyttet til.

Så, lyt til jeres fornemmelse af, hvad han har behov for. Det lyder som om, at I har en ret god fornemmelse af dette - og prøv at undgå bekymringen om, hvorvidt det er forkert, eller I bør gøre noget andet. Det er aldrig forkert at lytte til sit barn og sin mavefornemmelse, og det der føles rigtig er ofte rigtigt:)

Rigtig meget held og lykke herfra :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---