Brev:
5 år, og toiletvægring ved afføring
Kære Helen.
Tak for din brevkasse.
Vi er 2 forældre til 2 skønne børn, der har læst mange af dine svar gennem de sidste
4-5 år, men nu opretter vi selv et spørgsmål, da vi ikke syntes at finde andre brevkasse emner med helt samme problemstilling som os.
Det drejer sig om vores ældste, som er pige. Vi kalder hende M her.
Vi startede for tidligt med at forsøge at gøre M renlig. Det var nok cirka da hun var 2 år og 8 måneder. Det skyldtes vi havde rigtig mange konflikter ved puslebordet med M. Vi var udkørte.
Vi hørte om en metode hvor man simpelthen tager bleen af barnet og så tager de
uheld der kommer, indtil barnet har lært det. Det er måske en metode der virker for mange, men for os blev frustrationerne fra puslebordet bare overført til metoden. Vi formåede ikke at være "cool" og det blev til endnu mere frustration og konflikt fra alles side. Bleen kom lidt tilbage, lidt af igen, og sådan kørte det ellers frem og tilbage i noget tid.
M vidste godt hvad hun skulle, og kunne godt til tider gøre det rigtigt, men det har været som om en modstand i hende hang ved, som satte en stopper for at det blev ved i den positive retning.
M blev frustreret. Vi blev frustrerede. Der var nedsmeltninger fra M's sider. Hun kunne finde på at blive meget vred og ængestelig når hun kunne mærke der var noget
der ville ud, enten den ene eller anden vej. Vi opfandt det vi kalder "Regel nr. 1" (Lad være med at sige noget, lad hende selv styre det og finde ud af det. For vi vidste jo at hun godt vidste hvad det rigtige var).
Siden hen er vandladningsdelen gået helt i sig selv, og der er ingen vægring der. Hun styrer det selv, har da nogle uheld og er ikke altid helt villig til at "tisse af" inden sengetid, men det lader til at være på et meget normalt plan og hører til sjældenhederne.
Som 4 årig fik hun først mere vilje til at lave afføring. Hun havde indtil da altid praktiseret at holde sig til hun ikke rigtigt kunne mere. Ofte i flere dage af gangen, og ofte med et lille uheld i bukserne, hvorefter man godt kunne motivere hende til lige at prøve at gøre sig færdig på toilettet. Så hun begyndte altså at sige når hun skulle. Og så gik det sådan set bedre og bedre.
Nu er vi her igen. Hun er blevet 5 i november. I børnehaven er de begyndt at tale om at øve sig i at tørre sig selv. Begrundelsen er jo at de snart skal i skole nogle af dem.
M har aldrig ønsket at lave afføring i børnehaven, hvilket pædagogerne siger at mange børn har det sådan.
Efter vi kort før jul begyndte at italesætte at vi skulle øve det med M, gik hun tilbage i sin evne/vilje, eller hvad man skal kalde det. Hun er begyndt at sætte sig alle vegne for at holde sig. Indtil det et par dage bliver så meget for hende at der kommer et uheld, og man måske/måske ikke kan motivere hende til at gøre sig færdigt på toilettet. Hun bliver frustreret og har haft et par nedsmeltninger omkring det. ...
... Hendes begrundelse med hendes egne ord er at "det er så besværligt at lave lort." Hun har flere gange sagt at hun "ville ønske man aldrig skulle lave lort."
Som forældre svinger vi lidt mellem at have overskud til at sige skidt pyt og afhjælpe uheld med overskud, mellem at være halv-frustrerede og komme med vores klassiske smøre om at det er meget nemmere at gøre det rigtigt, nemlig at gå på toilettet inden det kommer i bukserne, og bla. bla. bla. Og vi er der, at vi ved simpelthen ikke hvad det rigtigt ville være at gøre.... Skal vi holde vores mund fuldkommen eller findes der nogle motiveringsmetoder når man står i den her situation, som vi har overset?
Vi har allerede aftalt med M, at hvis det er fordi hun bare har det sådan at mor eller far skal tørre hende efter toiletbesøg, så vil vi sagtens gøre det. Ingen problemer. Det har jo fungeret fint sådan før.
Vi har, gennem hele forløbet, siden helt i startet, forsøgt at motivere på forskellige måder. F.eks verbalt når vi kan se hun holder sig igen, "Kom lad mig hjælpe dig ud på toilettet. Så er du hurtigt færdig, så leget vi videre bagefter". Hun nægter hårdnakket hver gang, at hun ikke skal. Og ikke vil.
Belønninger i form at stempler hun sætter på et papir bag toiletdøren når hun kommer af med noget ned i toilettet.
Vi har læst bøger med hende, bla. Hr. Pølle, som faktisk var en af de ting der satte
et lille spark i tingene på et tidspunkt. Men alligevel....
Lige lidt lader noget til at hjælpe hverken på den korte, og ej heller (kan vi se nu) på den lange bane. Vi kan altså sagtens få hende til at tisse af ved kommando, men ved afføring, der er hun altså slet ikke modtagelig overfor disse ting.
Når det er sagt, at vi godt ved vi har fejlet stort som forældre med dette "projekt" med M, og at vi er blevet meget klogere siden dengang hvor skaden skete, så ved vi også vi er utroligt gode forældre på alle andre områder. Vi elsker dem begge meget højt, og det viser vi dem på mange forskellige måder ved de ting vi gør sammen med dem, den måde vi er sammen og leger med dem på, og den måde vi roser dem og også fortæller dem hvor meget vi holder af dem. Hver dag.
Det skal også siges at i børnehaven har de alle dage beskrevet M som en særdeles klog og dygtig pige. Hendes sprog er meget veludviklet. Hun leger godt med de andre børn.
Hun er empatisk, inkluderende, omsorgsfuld, skarp, modig, opfindsom og fantasifuld.
I brobygnings papirerne til skolen har de krydset alt af med den bedste score.
De oplever ingen problemer med toiletbesøg derovre, udover at hun ikke ønsker at lave lort. Det er ikke for at prale jeg beskriver dette, men for at sætte det i perspektiv til resten af hverdagen.
Vi håber meget du har nogle gode råd og/eller beroligende ord som kan få os godt
igennem denne perioder, der nu løsner op i det gamle sår igen.
Hilsen de modløse, frustrerede men højt elskende forældre.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
5. august 2025 | Kost og ernæring | 4 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget hjælp ang. vores datter E på 4,5...
25. april 2025 | Udvikling | 5 år, 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en pige der skal starte i skole i år. Hun er født i...
3. april 2025 | Udvikling | 4 år, 5 mdr.
Social angst og skoleudsættelse
Kære Helen. Vi er altid meget glade for dine svar. Der er lidt tid til mit...
30. september 2024 | Renlighed | 5 år
Kære Helen. Vores dreng F. er lige fyldt 5 år. Han smed bleen for ca. 2 år...
Viden om børn:
Udslæt - hos børn
Børn kan få mange forskellige slags knopper og udslæt. Det kan være svært at afgøre, om det bare er noget forbipasserende, og hvis du er i tvivl, så kontakt altid lægen. De mest almindelige former for udslæt hos babyer er:
- Ble-eksem: Voldsom rød numse, knopper, og det kan være smertefuldt. Det kan skyldes at barnet ikke tåler det materiale, som engangsbleen er lavet af, og det kan derfor være en fordel at prøve et andet blemærke. Det kan også skyldes, at barnets hud reagerer på...
Slå
Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.
Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.