Brev:
5 år, og toiletvægring ved afføring

Kære Helen.
Tak for din brevkasse.
Vi er 2 forældre til 2 skønne børn, der har læst mange af dine svar gennem de sidste
4-5 år, men nu opretter vi selv et spørgsmål, da vi ikke syntes at finde andre brevkasse emner med helt samme problemstilling som os.
Det drejer sig om vores ældste, som er pige. Vi kalder hende M her.
Vi startede for tidligt med at forsøge at gøre M renlig. Det var nok cirka da hun var 2 år og 8 måneder. Det skyldtes vi havde rigtig mange konflikter ved puslebordet med M. Vi var udkørte.
Vi hørte om en metode hvor man simpelthen tager bleen af barnet og så tager de
uheld der kommer, indtil barnet har lært det. Det er måske en metode der virker for mange, men for os blev frustrationerne fra puslebordet bare overført til metoden. Vi formåede ikke at være "cool" og det blev til endnu mere frustration og konflikt fra alles side. Bleen kom lidt tilbage, lidt af igen, og sådan kørte det ellers frem og tilbage i noget tid.
M vidste godt hvad hun skulle, og kunne godt til tider gøre det rigtigt, men det har været som om en modstand i hende hang ved, som satte en stopper for at det blev ved i den positive retning.
M blev frustreret. Vi blev frustrerede. Der var nedsmeltninger fra M's sider. Hun kunne finde på at blive meget vred og ængestelig når hun kunne mærke der var noget
der ville ud, enten den ene eller anden vej. Vi opfandt det vi kalder "Regel nr. 1" (Lad være med at sige noget, lad hende selv styre det og finde ud af det. For vi vidste jo at hun godt vidste hvad det rigtige var).
Siden hen er vandladningsdelen gået helt i sig selv, og der er ingen vægring der. Hun styrer det selv, har da nogle uheld og er ikke altid helt villig til at "tisse af" inden sengetid, men det lader til at være på et meget normalt plan og hører til sjældenhederne.
Som 4 årig fik hun først mere vilje til at lave afføring. Hun havde indtil da altid praktiseret at holde sig til hun ikke rigtigt kunne mere. Ofte i flere dage af gangen, og ofte med et lille uheld i bukserne, hvorefter man godt kunne motivere hende til lige at prøve at gøre sig færdig på toilettet. Så hun begyndte altså at sige når hun skulle. Og så gik det sådan set bedre og bedre.
Nu er vi her igen. Hun er blevet 5 i november. I børnehaven er de begyndt at tale om at øve sig i at tørre sig selv. Begrundelsen er jo at de snart skal i skole nogle af dem.
M har aldrig ønsket at lave afføring i børnehaven, hvilket pædagogerne siger at mange børn har det sådan.
Efter vi kort før jul begyndte at italesætte at vi skulle øve det med M, gik hun tilbage i sin evne/vilje, eller hvad man skal kalde det. Hun er begyndt at sætte sig alle vegne for at holde sig. Indtil det et par dage bliver så meget for hende at der kommer et uheld, og man måske/måske ikke kan motivere hende til at gøre sig færdigt på toilettet. Hun bliver frustreret og har haft et par nedsmeltninger omkring det. ...
... Hendes begrundelse med hendes egne ord er at "det er så besværligt at lave lort." Hun har flere gange sagt at hun "ville ønske man aldrig skulle lave lort."
Som forældre svinger vi lidt mellem at have overskud til at sige skidt pyt og afhjælpe uheld med overskud, mellem at være halv-frustrerede og komme med vores klassiske smøre om at det er meget nemmere at gøre det rigtigt, nemlig at gå på toilettet inden det kommer i bukserne, og bla. bla. bla. Og vi er der, at vi ved simpelthen ikke hvad det rigtigt ville være at gøre.... Skal vi holde vores mund fuldkommen eller findes der nogle motiveringsmetoder når man står i den her situation, som vi har overset?
Vi har allerede aftalt med M, at hvis det er fordi hun bare har det sådan at mor eller far skal tørre hende efter toiletbesøg, så vil vi sagtens gøre det. Ingen problemer. Det har jo fungeret fint sådan før.
Vi har, gennem hele forløbet, siden helt i startet, forsøgt at motivere på forskellige måder. F.eks verbalt når vi kan se hun holder sig igen, "Kom lad mig hjælpe dig ud på toilettet. Så er du hurtigt færdig, så leget vi videre bagefter". Hun nægter hårdnakket hver gang, at hun ikke skal. Og ikke vil.
Belønninger i form at stempler hun sætter på et papir bag toiletdøren når hun kommer af med noget ned i toilettet.
Vi har læst bøger med hende, bla. Hr. Pølle, som faktisk var en af de ting der satte
et lille spark i tingene på et tidspunkt. Men alligevel....
Lige lidt lader noget til at hjælpe hverken på den korte, og ej heller (kan vi se nu) på den lange bane. Vi kan altså sagtens få hende til at tisse af ved kommando, men ved afføring, der er hun altså slet ikke modtagelig overfor disse ting.
Når det er sagt, at vi godt ved vi har fejlet stort som forældre med dette "projekt" med M, og at vi er blevet meget klogere siden dengang hvor skaden skete, så ved vi også vi er utroligt gode forældre på alle andre områder. Vi elsker dem begge meget højt, og det viser vi dem på mange forskellige måder ved de ting vi gør sammen med dem, den måde vi er sammen og leger med dem på, og den måde vi roser dem og også fortæller dem hvor meget vi holder af dem. Hver dag.
Det skal også siges at i børnehaven har de alle dage beskrevet M som en særdeles klog og dygtig pige. Hendes sprog er meget veludviklet. Hun leger godt med de andre børn.
Hun er empatisk, inkluderende, omsorgsfuld, skarp, modig, opfindsom og fantasifuld.
I brobygnings papirerne til skolen har de krydset alt af med den bedste score.
De oplever ingen problemer med toiletbesøg derovre, udover at hun ikke ønsker at lave lort. Det er ikke for at prale jeg beskriver dette, men for at sætte det i perspektiv til resten af hverdagen.
Vi håber meget du har nogle gode råd og/eller beroligende ord som kan få os godt
igennem denne perioder, der nu løsner op i det gamle sår igen.
Hilsen de modløse, frustrerede men højt elskende forældre.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
20. september 2025 | Diverse | 6 år
Flytteovervejelser og skolestart/skifte
Kære Helen Mig og min kæreste er forældre til en sund og rask dreng på 6...
5. august 2025 | Kost og ernæring | 4 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget hjælp ang. vores datter E på 4,5...
25. april 2025 | Udvikling | 5 år, 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en pige der skal starte i skole i år. Hun er født i...
3. april 2025 | Udvikling | 4 år, 5 mdr.
Social angst og skoleudsættelse
Kære Helen. Vi er altid meget glade for dine svar. Der er lidt tid til mit...
Viden om børn:
Sove ude
Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.
At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.
Hoppegynge
Små børn skal have mulighed for at bevæge sig så meget som muligt i dagligdagen. Men, en hoppegynge anbefales ikke.
En hoppegynge belaster barnets ryg og ben, og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge. Når barnet sidder i en hoppegynge, er det en passiv bevægelse, og selve hoppet kan give barnet mange stød op i ryggen.
De fleste børn begynder omkring 6 måneders alderen at lave hoppebevægelser, og de vil ofte gerne hoppe på forældrenes skød....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Allerførst: Endnu en gang bøjer vi os i støvet for dig og din fantastiske rådgivning! Du skrev, at vi nok hellere måtte se at få den der natflaske sendt på pension - trods vores ængstelse ved at røre ved barnets vaner. Det tog.... 3 minutter, og hvis vores dreng kunne tale, ville han sige: "Tusind tak, Helen, fordi du fik far og mor til at smide den der elendige flaske ud, for det er meget hyggeligere at sidde på skødet og fedte med en banan og få en nat-historie". Bagefter lægger han sig ned og sover fuldstændigt som vanligt. Det er jo top!!!
Mor til Jens på 13 måneder




