Svar: Penicillin, mavekneb og grønne bønner
Kære Maria Louise
ØV - endelig tid til en lille ferie i Danmark, og så bliver du ramt af bihulebetændelse... Jeg håber, at penicillinen hurtigt virker!
Og ja - lillebror bliver påvirket af den antibiotika, du indtager, så det kan sagtens være derfor, at han pludselig får problemer med maven. Jeg tænker umiddelbart, at det nok er mere sandsynligt, end at grunden skal findes i de grønne bønner... bønnerne var jo kogt godt igennem og serveret sammen med majsgrød, som hans mave kender og er vant til at få...
Det kan være en god idé, at du indtager mælkesyrebakterier eller probiotika. Du kan spise forskellige surmælksprodukter i form af yoghurt, Acidophilus, Cultura osv., men du kan også indtage probiotika i form af kapsler/tabletter. Det vil være godt til at styrke din mave-tarm-flora, nu hvor den naturligt kan blive slået i stykker på grund af penicillin. Det kan faktisk også være en god idé at spise præbiotisk, det vil sige spise fødevarer, som indeholder fibre som f.eks. grove grøntsager som kål, fuldkornsbrød og lignende.
Alt, hvad du indtager, vil i princippet gå i modermælken, og derfor påvirker dit indtag af penicillin naturligt også lillebror via mælken. På samme måde vil du ved at indtage mælkesyrebakterier også kunne overføre en lille del af disse til ham via mælken. Hvor stor en del han får varierer. Modermælk i sig selv indeholder også mælkesyrebakterier f.eks. Lactobacillus Reuteri, som man derfor nogle ...
... gange tilsætter modermælkserstatning for på den måde at "efterligne" modermælken.
Der er dog også den mulighed, at du giver ham et ekstra tilskud mælkesyrebakterier direkte i munden. Der findes forskellige præparater, som kan gives til små børn. Det kunne f.eks. være Semper dråber, Lactocare baby, Duoloc Bifido+ dråber eller lignende. Du kan også købe probiotika sammen med d-vitamin, så du ikke behøver give ham to forskellige ting...
Det kan ikke udelukkes, at din mælk ændrer lidt smag, nu hvor du er blevet syg og får penicillin. Det kan derfor godt være grunden til, at lillebror pludselig ikke vil die hos dig. Måske er det kun sket en enkelt gang, men hvis det sker flere gange, så prøv at tage det roligt, læg dig evt. med ham i dobbeltsengen, så I har hud-mod-hud kontakt og ro omkring jer, og se om han så ikke igen gerne vil tage imod brystet. Måske vil han gerne spise, når han mere eller mindre sover...:)
Hvis det ikke lykkes, så er det naturligvis helt okay - måske er det så overgangen til flaske, som du tidligere har fortalt, at I gerne ville vænne ham til... Her skal du naturligt være ekstra opmærksom på, at du stadig kan have behov for at blive tømt ud, hvis du har meget mælk stående.. er du i tvivl om dette, så skriv igen:)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, sender knus herfra og ønsker dig rigtig god bedring:)
Håber I har haft nogle dejlige juledage trods sygdom, og ønsker jer et rigtig godt nytår!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...
20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.
Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
Viden om børn:
Naturlægemidler - børn
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der ofte indeholder tørrede planter, plantedele, eller udtræk af planter.
Naturlægemidler er frihandelslægemidler, hvilket betyder, at de ikke behøver blive solgt på et apotek. Læge og apotek behøver således ikke at være involveret i behandlingen, og derfor kan naturlægemidler kun godkendes til behandling af "lettere sygdomme".
Naturlægemidler anbefales ikke til børn under 2 år uden lægens anvisning....
Vugge - møbel
En vugge er en lille babyseng, der kan vugges/gynges. At bruge en vugge har mange fordele, da det er med til at stimulere barnets ligevægtsorgan og dermed har betydning for barnets videre udvikling. Samtidig er en vugge ofte mindre end en tremmeseng, hvilket er med til at gøre den tryg for baby at sove i - mange børn kan sove i en vugge de første 3-4 måneder.
Der findes mange forskellige vugger på markedet, og i mange familier er en vugge også noget, der går i arv. Nogle vugger...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







