Brev:
11 mdr., svært ved at falde til i dagplejen
Kære Helen.
Med dit sidste råd fik vi godt styr på nattesøvnen, så nu kunne vi godt bruge et råd mere, som omhandler noget helt andet. Lillemanden på knap 11 måneder har nemlig meget svært ved at falde til i dagplejen, og jeg er ærlig talt i tvivl om, hvordan jeg skal gribe det an, da storesøster var meget nem at køre ind i selvsamme dagpleje. Vi har et rigtig godt forhold til dagplejemor, som er en meget erfaren og sød dagplejer med en del år på bagen.
Vi startede indkøring omkring 9,5-10 måneder, og det er selvfølgelig lige midt i separationsfasen, men da jeg er selvstændig, tænkte vi, at vi bare ville tage det stille og roligt, for jeg har god tid til indkøringen og er netop selvstændig for at undgå for mange lange dage osv.
Han reagerede dog meget voldsomt, da jeg første gang prøvede at forlade ham meget kortvarigt efter fem dage sammen i dagplejen, og græd virkelig voldsomt, til han var tæt på at kaste op. Efterfølgende var han svær at dysse ned igen og var helt opkogt, sov meget uroligt i middagsluren hjemme osv. Og sådan har det faktisk været hver eneste gang, jeg har prøvet at gå fra ham efterfølgende. Herhjemme græder han nu også, når jeg forlader lokalet, og sådan var det ikke før.
Det er også svært for dagplejemor, da han ikke lige er sådan at trøste. Han vil ikke tage flasken, når hun prøver at give den - han virker meget afvisende i det hele taget. Han bliver vred og vil ingenting. Efter jeg flere gange har prøvet at gå, græder han nu allerede, når jeg rejser mig, og jeg frygter lidt, at det bare bliver værre og værre.
Det har været svært at få en sammenhængende indkøringsfase dernede, da han har været syg flere gange og har været meget plaget af tandfrembrud, som også virker markant værre hos ham, end vi husker det fra storesøster. Men det er jo ikke rigtig noget, jeg kan gøre noget ved. Det hjælper jo ikke på indkøringen at sende ham af sted, hvis han er sløj og pylret.
Efter tre uger (med et par sygedage hist og pist) kan jeg se, at han nu fuldt ud accepterer og hygger sig med de andre børn og også gumper væk fra mig, hvor han i starten holdt sig helt tæt ved mig, og de ikke måtte komme tæt på ham. Det tager jeg som et positivt tegn. Og jeg prøver at trække mig og holde mig i baggrunden, alt hvad jeg overhovedet kan, så dagplejemor kan komme til.
Nu begynder vi dog at mærke pres fra ledelsen for, at vi skal skynde på med indkøringen. Jeg ved ikke hvorfor, for spørger jeg dagplejemor, er der som sådan ingen tidshorisont eller nogen regler for noget, men de vil gerne sætte tid på, hvor længe de synes, jeg skal gå fra ham, og opfordrer til, at han nu også skal køres ind i legestuen sammen med de 20 andre børn i ...
... dagplejegruppen samt køres ind gæsteplejen, som kan være en hvilken som helst dagplejer fra gruppen.
Jeg har nægtet og holdt fast i, at han først kommer i legestue samt gæstepleje, når han er faldet til hos dagplejemor, for mon ikke vi nok skal nå det hele. Han er trods alt ikke engang et år gammel. Hvorfor pokker har vi så travlt? Han reagerede ret meget på bare to børn, så når der pludselig er mange flere, kan jeg næppe tro, at det skulle blive en kæmpe succes på nuværende tidspunkt, og jeg kan sagtens selv passe ham en dag eller to, hvis dagplejemor er syg. Derudover er legestuen også en smittebombe, og vi har ikke haft mangel på sygdom indtil videre, så jeg er ikke ked af at vente et par måneder med indkøring dernede.
Dagplejemor og jeg er enige om, at det indtil videre ikke har virket, at jeg bare går og bliver væk i længere tid, og at det skal tages i små etaper, som må tage den tid, det nu tager. Men hun mærker naturligvis også presset fra ledelsen, selvom hun selv siger, at hun føler sig lidt magtesløs, når hun ikke kan trøste ham. Hun synes også, at han gør positive fremskridt med de andre børn, og hun har ikke noget imod, at vi giver os god tid.
Men presset påvirker også mig, og jeg begynder stille og roligt også at tvivle på, om jeg griber det helt forkert an, selvom alle mine instinkter fortæller mig, at det bare skal tid for at blive en succes. Det er klart, at jeg ikke skal sidde nede i dagplejen i et halvt år, og at der nok vil blive gråd, når jeg går, uanset hvad, men ... det skulle gerne være mindre voldsomt, hvor han er til at trøste. Så ville jeg i hvert fald have bedre samvittighed.
Min egen tanke var at prøve at gå lidt rundt hele tiden dernede og se, om reaktionen på, at jeg rejser mig, så bliver mindre voldsom efter nogle dage. Alternativt kunne min mand overtage indkøringen. Men jeg føler mig lidt på herrens mark her, og jeg er selvfølgelig også mor med alle morinstinkterne.
Har du fif til, hvordan jeg skal gribe det an? Hvor længe er det hensigtsmæssigt at tage sig god tid? Er det bedre bare at gå, som de opfordrer til, og så må han græde den ud og kaste op? (Pyha, det ville jeg have virkelig svært ved). Jeg vil naturligvis gerne have lidt fritid og passe mit arbejde, men det vigtigste for mig er, at det bliver en god oplevelse for alle parter på lang sigt. Om det så tager en måned eller to er underordnet for mig.
Jeg husker tydeligt et barn, som dog ikke gik hos vores dagplejer, men som jeg ofte så, da vores ældste barn gik dernede, som græd dagen lang i dagplejen og var noget så ulykkelig selv efter et halvt år. Min største frygt er, at det her skal ende på samme måde. Alle råd modtages med kyshånd.
Mange hilsener fra
MK
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. oktober 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Græder forfærdeligt hver morgen efter ammestop
Kære Helen Vi har nu udfaset amning helt, også den om morgenen. Det er ca...
1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
18. september 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...
25. august 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Efter 10 måneder med en amning, ingen troede var mulig, så tror...
Viden om børn:
Barneseng
Når man skal vælge seng til sit barn er der visse ting, man kan gå efter. Noget af det vigtigste er at sengen er sikkerhedsmæssigt i orden.
Forbrugerrådet tester jævnligt de børnesenge som er på markedet og her ser man bl.a. på at sengen skal kunne tåle at blive slået, banket på og hevet i. Sengene bliver tjekket for at barnet ikke kan få fingrene i klemme og at tremmeafstanden er korrekt, så barnet ikke kan komme i klemme med sit hoved og sidde fast i sengen.
Den...
Høj stol til baby
Når barnet begynder at kunne sidde selv, er det en god idé at anskaffe en høj stol. Så kan barnet sidde med ved bordet under måltiderne, og det kan også følge med i, hvad I laver ved køkken- og spisebordet.
Der findes mange forskellige modeller af højstole, men de fleste vælger i dag en model, som kan stå ved spisebordet. Det giver mulighed for, at baby kan være med ved bordet, når familien sidder og spiser og på den måde naturligt tage del i måltiderne.
De...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dit svar sidst. Jeg sprang ned og købte din bog "Sådan får du dit barn til at sove!" Den har virkelig hjulpet mig på rette vej. Det er en fantastisk bog.
Jeg kan virkelig mærke et meget større overskud ved at have forstået, at min søn bare mangler den tryghed i at være tæt på mig og mærke de vuggende bevægelser. Det hang mig langt ud af halsen før bare at tænke på det var puttetid. Nu glæder jeg mig faktisk, ved tanken om at min søn jo elsker at lægge i mine arme og putte, og at jeg kan lægge ham fra mig UDEN han sover, og han bare falder i søvn :)
Elias har trods kolik aldrig haft en nat hvor han ikke har sovet, så det gik lige op for mig at de søvnproblemer jeg troede han havde, slet ikke er så slemme. Hvis der da overhovedet er et problem!
Hilsen mor til Elias, 4 måneder.