Svar: Hvor er klukleen henne?
Kære Catja
Tak for dit brev og alle dine spørgsmål, jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig igen :)
Det lyder som om, at I er rigtig gode til at aktivere jeres datter både motorisk og mentalt - I tumler, hjælper hende med at rulle omkring, giver hende kaste og flyveture i luften, ligesom du fortæller, at I masserer hende, nusser, kysser, krammer rigtig meget med hende. Det er super godt.
Kluklatter opstår ofte over noget, som vi ikke umiddelbart tænker burde være så sjovt.. hvis du har hestehale, kan hun f.eks. pludselig le, fordi du kaster håret frem og tilbage, eller det kan være, at du starter en køkkenmaskine, eller f.eks. kommer til at tabe nogle plastbøtter på køkkenbordet, imens hun er på din arm - og pludselig bryder hun ud i latter. Altså situationer, som faktisk opstår helt tilfældet.
Andre gange kan du bevidst forsøge at få hende til at le ved f.eks. at tage en stofble over hovet på dig selv og dukke frem med et "bøh", eller du kan trække en stofble hen over hendes ansigt, imens du siger "borte tit tit" eller lignende.
Og ja - så har du fuldstændig ret i, at nogle børn ikke klukler særlig meget. De observerer, de smiler, og de har rigtig fin øjenkontakt og er super meget med i, hvad der foregår - men latteren, der kommer helt nede fra maven, hører man sjældent. Der er dog ingen tvivl om, at de stadig kan hygge sig rigtig godt, selvom de ikke hviner højlydt:)
Du skal naturligt være opmærksom på, at hun skal pludre og vise flere og flere lyde. Hendes verbale repertoire skal hele tiden udvides, og hun skal også blive bedre og bedre til at pludre i dialog - men det lyder også som om, at der er masser af lyd på hos jer, bare ikke så meget ...
... klukleen, men alle mulige andre lyde, og det lyder således helt okay:)
Med hensyn til søvnen, så er det rigtig fint, at I forsøger at hjælpe hende med jeres hænder og nærhed, og stille og roligt tilbyder mere og mere, hvis intet rigtigt virker. Det er helt naturligt, at hun lige nu kan have en periode, hvor hun går sent i seng - det ses ofte i 4 måneders alderen, og det vil ofte ændre sig i takt med, at hun bliver ældre, begynder med skemad osv. som alt sammen naturligt vil påvirke hendes dagsrytme. Altså når I begynder med skemad, så vil dette stille og roligt være med til at skabe mere rytme dagen igennem - hendes måltider skal hen af vejen serveres til nogenlunde fast tid, så hun får frokost, aftensmad og senere morgenmad og mellemmåltider, og på den måde skabes naturligt mere rytme.
Hendes søvn vil også ændre sig, dagsrytmen med måltider vil spille ind her, men hendes vågne perioder vil ofte også blive lidt længere og mere aktive - præcist, som I er begynde at kunne fornemme sker nu. Og på den måde arbejder tiden også lidt for jer:) I må dog meget gerne holde fast i de gode rutiner, som I allerede har indarbejdet - at hun f.eks. får mælk før hun puttes, men at du forsøger at adskille bryst og søvn, så hun ikke falder i søvn med brystet i munden, at hun puttes i egen seng, så hun forbinder sin seng med stedet, hun skal sove. At hun så vidt muligt beroliges med en hånd og kærtegn, beroliges liggende stille og uden at skulle op og gås med eller lignende... Hold endelig fast i alt dette, for det vil være dejlig for jer alle tre fremadrettet:)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen :)
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.
Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen
Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...
19. februar 2026 | Udvikling | 16 mdr.
Hej Helen. Min søn har aldrig været meget glad for sin far. Min søn elsker...
28. januar 2026 | Udvikling | 23 mdr.
Svære afleveringer i vuggestuen
Hej Helen. Vores datter på 23 måneder har gået i vuggestuen, deltid, siden...
6. januar 2026 | Udvikling | 13 mdr.
Kære Helen. Mange tak for din hjælp ift putning af min datter efter...
Viden om børn:
Portionsstørrelse børn
Det er meget forskelligt, hvor meget det enkelte barn spiser. Nogle børn spiser meget, og andre børn spiser mindre. Der er også forskel på børns appetit, som kan svinge alt efter tidspunktet på dagen.
Børn skal have lov til at regulere deres behov for mad. Det lille barn skal have lov til at die ved brystet, når det viser behov, og børn der får flaske, skal på samme måde have lov til at selvregulere. Barnet må ikke presses til at tømme hele flasken - og omvendt - hvis barnet...
Pethidin ved fødsel
Pethidin er et morfinlignende stof, som især blev brugt ved fødsler førhen i tiden. I dag vil man ofte vælge at tilbyde den fødende en epiduralblokade i stede, hvis hun har voldsomme smerter. I særlige tilfælde kan man dog stadig vælge at give pethidin til fødende. Det gives som injektion, og virkningen indtræder efter ca ½ time.
Der er en del bivirkninger forbundet med at give pethidiin, blandt andet kan det nedsætte ve-aktiviteten, give den gravide kvalme og gøre hende svimmel...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








