Annonce

Annonce

Svar: Tid til at smide aftenflaske


1. november 2022

Kategori:
Alder:
14 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Christina

Tak for dit brev :) Det lyder som om, at det går fint, og som om at graviditeten skrider stille og roligt fremad - dejligt :)

Det er en god idé at trappe ud af aftenflasken nu, og jeg vil netop anbefale, at I trapper ud. Det vil sige, at han skal tilbydes mindre og mindre af sin flaske, så i stedet for at han f.eks. drikker 180 ml, så tilbydes han 160, så 140, 120, 100 osv. og derfra kan han så gå over til at få lidt vand af en kop i stedet.

Han må også meget gerne blive tilbudt lidt mælk sammen med sin grød eller banan før sengetid, og derefter kan han så få børstet tænder og blive puttet med en tår vand :) Grød og banan er med til at sikre, at han ikke går sulten i seng eller føler ekstra stort behov for noget i maven.

Det er godt, hvis I kan give ham et nyt putteritual, som på sigt vil erstatte hans flaske. Det er synd at fjerne flasken og ikke tilbyde et alternativ. Derfor vil det være rigtig godt, hvis I kan indføre en puttebamse, putteklud, slaskedukke eller lignende. Bamsen eller kluden bør følge ham hele dagen, være en fast del af hverdagen og således være med i barnevognen, bilen, når I sidder i sofaen, når han er ked af det, træt, puttes osv.

De fleste børn er mellem 12-18 måneder, når de begynder at bruge en bamse eller lignende bevidst, så det vil være oplagt at introducere dette nu - og det vil være super godt for ham at have denne med, når han til december skal kunne puttes i vuggestuen. Han vil både have den som bindeled mellem hjem og institution, men vil også have den som genkendeligt putteritual. Det vil altså gøre det lettere for ham at finde ro, blive puttet og sove i vuggestuen.

Det vil derudover, som jeg også tidligere har nævnt, være en rigtig god idé at introducere en godnathistorie nu - fordi den også stille og roligt vil kunne erstatte hans nuværende ritual med ...


Annonce

... flaske.

Det betyder i praksis, at det vil være rigtig godt, hvis I lige nu bibeholder flasken, introducerer bamse, putteklud, historie osv. og så trapper mælken ned, så han får mindre og mindre og til sidst kan overgå til en tår af en kop. Det vil være rigtig godt, hvis mælken på sigt gives sammen med godnatmåltidet, så han får børstet tænder, og derefter puttes - og han her så kan tilbydes vand og ikke mælk.

Hvordan I gør det bedst afhænger af, hvilket ritual han har nu. Hvis han er vant til at sidde på skødet, så skal I fortsætte med dette, men indføre bamse, sidde og læse højt, kikke på billeder - og trappe ud af flasken - og derefter over i egen seng. Hvis I allerede putter ham i egen seng, så gør I fortsat dette, men indfører stadig puttebamse, godnathistorie osv. og trapper så ud af flasken. Har han brug for en tår vand, kan han naturligt stadig få det, men mælken er slut :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

I skal være opmærksomme på, at han drikker vand nok hele dagen igennem, så I sikrer jer, at han ikke søger ekstra flaske om aftenen, fordi han reelt er tørstig. Han kan have glæde af en drypfri kop, sugerørskop, drikkedunk eller lignende, som kan stå fremme, og som han derfor ser og naturligt drikker af om dagen:)

Hvis I kan nå at indføre nye rutiner før vuggestuestart vil det være rigtig godt. Lykkes det ikke, så må I forsøge om det kan lykkes i juleferien, hvor I måske har bedre mulighed for at hjælpe hinanden... Men det må gerne være før lillebror melder sin ankomst og hvor vuggestuen ikke ændrer hele hans hverdag...

Bruger han sut? I givet fald vil den ofte være god til at give lidt ro og trøst og dermed kunne erstatte flasken. Nogle gange er det en god idé at koble sutten til en klud og på den måde lave en putte-sutte-klud, der også kan erstatte flasken.

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan siger du farvel til røde babynumser

Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling

Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år

2 år og søvn

Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...

Læs hele brevet og Helens svar


6. juli 2026 | Sovevaner | 1 mdr.

Søvn 6 ugers baby

Hej igen Helen, Hermed forlængelse af mit tidligere brev ang...

Læs hele brevet og Helens svar


20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Vil ikke sove i tremmeseng

Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...

Læs hele brevet og Helens svar


13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Mudrede nætter og manglende søvn

Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnhjul og vågentid

Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Naturlægemidler - børn

Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der ofte indeholder tørrede planter, plantedele, eller udtræk af planter.

Naturlægemidler er frihandelslægemidler, hvilket betyder, at de ikke behøver blive solgt på et apotek. Læge og apotek behøver således ikke at være involveret i behandlingen, og derfor kan naturlægemidler kun godkendes til behandling af "lettere sygdomme".

Naturlægemidler anbefales ikke til børn under 2 år uden lægens anvisning....

Læs mere i Babylex

Cykelstol

De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.

Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.

Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Jeg havde i en periode lidt problemer med at amme og var egentlig ved at smide håndklædet i ringen, men Helen sagde de rigtig ting som gjorde at jeg fortsatte og det er jeg rigtig glad for i dag ...

Camilla Martin


Annonce