Brev:
Søskendeudfordringer 3,5 og 1,5 år

Hej Helen
Vi er meget i tvivl om hvad vi kan gøre for at børnene får et bedre forhold til hinanden. Eller, alternativt, når de nu har så dårligt et forhold og vi bare skal acceptere det, hvordan skal vores familieliv så indrettes?
Baggrund:
Den store var 2 år og 3 måneder, da den lille blev taget 5 uger før tid ved akut kejsersnit, og mor og lillebror var indlagt i ca 1. måned. Da den lille kom hjem skreg han utrøsteligt meget af tiden de første 5 måneder, og den store er lydsensitiv, så han blev - uden at overdrive - panisk angst for babyen. De sædvanlige ting som at lade den store være med til at skifte o.lign kunne ikke lade sig gøre, fordi den lille skreg voldsomt, så den store kun fik grimme oplevelser ud af det. Så, det var en svær start. Derudover var han 30 minutters baby, så man fik jo nærmest aldrig tid uden ham.
Nu er den store ikke længere bange for sin lillebror, men han kan virkelig ikke lide ham, og hvis de kommer fysisk i nærheden af hinanden skal vi forældre være enormt vågne, fordi det kun er et spørgsmål om tid, inden han slår, sparker eller skubber. Derudover går han hyppigt direkte efter at tage den lilles legetøj ud af hænderne på ham. Lillebror er naturligt lidt betænkelig ved sin storebror, men smiler hyppigt til ham eller forsøger at snakke med ham, hvortil storebror enten giver ham et surt "NEJ, du må ikke snakke til mig" eller på anden måde afviser ham. Det gør mig ondt at se, at den lille får så mange, daglige ærgerlige oplevelser med sin storebror.
Det resulterer i, at vi for det meste holder dem adskilt, så det kun er få minutter om dagen at de begge leger ...
... med den/de samme voksne/og kun i sjældne tilfælde med hinanden. De puttes også hver for sig. Vi har forsøgt at læse historie for dem på samme tid, men den store skaber konflikter ud af det.
Nu er den store børnehavebarn, og han har det svært ved andre børn. Børnehaven har ansøgt kommunen om ekstra hjælp til ham, herunder særligt så han får mere støtte til det sociale samspil, hvor han har svært ved at forstå de andres leg og intentioner, udover sansemotoriske udfordringer og det at være sansestærk. Ja, så han er udfordret, og det giver mening, at når han har det svært ved andre børn, så har han det også svært med lillebror. I trygge omgivelser kun med voksne, så er han meget velfungerende, ja nærmest en lille voksen med et imponerende sprog og en imponerende refleksionsevne.
Lillebror vurderer vi som socialt kompetent, snakkesagelig, udadvendt. Han har også nogle sansemotoriske udfordringer, men slet, slet ikke sensitiv på samme niveau som hans storebror.
Vi er meget i tvivl om vi skal forsøge at give børnene mere sammen eller netop holde dem mere adskilt. Og i så fald, hvordan?
Min mand har foreslået at de måske ville få et bedre forhold, hvis de sov på samme værelse og blev puttet sammen, men den lille vågner og græder hyppigt om natten, og det tvivler vi vil gavne deres forhold.
Vi er også meget i tvivl om, hvordan vi skal reagere, når fx den store målrettet går hen og vælter sin lillebror ved at skubbe ham på hovedet, så baghovedet ryger lige i gulvet. I 99% af gangene når vi lige at stoppe det, men desværre ikke altid. Hvordan skal man reagere i disse situationer?
Venlig hilsen
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
20. april 2026 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Kære Helen, Mit spørgsmål går på en bekymring for min lille pige på 3,5 år....
18. marts 2026 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.
Hej Helen Jeg har lige et spørgsmål omkring det her med at sige undskyld....
9. marts 2026 | Sygdom | 3 år, 6 mdr.
Hej Helen Jeg er mor til en dreng på 3.5 år, som desværre har fået...
25. januar 2026 | Renlighed | 3 år, 6 mdr.
Hej, Vi har toilettrænet to børn tidligere, men vores dreng har problemer....
11. januar 2026 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Bleafvænning, sutafvænning eller egen seng?
Kære Helen Jeg har tidligere skrevet til dig ang. vores dreng J – det var i...
Viden om børn:
Bæresele
En bæresele giver barn og forældre mulighed for at være tæt sammen, hvilket er ideelt især de første måneder, hvor barnet har brug for tæt kontakt og man også gerne vil have hænderne fri til at lave praktiske ting en gang imellem.
I starten bruges selen kun kortvarigt. Et barn har brug for afveksling, nogle gange vil det have ro og være i fred, andre gange har det behov for varme og nær kropskontakt.
Indtil barnet kan holde hovedet selv, er det vigtigt, at...
Feber
Børns temperatur kan stige pludseligt. Dette skyldes, at deres evne til at kunne regulere temperatur ikke er fuldt udviklet. Den normale temperatur ligger mellem 36,5 og 37,5 grader celsius. Det er normalt, at temperaturen er ½ grad højere om aftenen end om morgenen.
Når temperaturen stiger, og der er tale om feber, vil barnet fryse, være koldt og blegt. Når feberen har fundet sit leje, bliver barnet derimod varmt og får blussende røde kinder. Et barn der har feber, skal have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!







