Brev:
Søskendeudfordringer 3,5 og 1,5 år
Hej Helen
Vi er meget i tvivl om hvad vi kan gøre for at børnene får et bedre forhold til hinanden. Eller, alternativt, når de nu har så dårligt et forhold og vi bare skal acceptere det, hvordan skal vores familieliv så indrettes?
Baggrund:
Den store var 2 år og 3 måneder, da den lille blev taget 5 uger før tid ved akut kejsersnit, og mor og lillebror var indlagt i ca 1. måned. Da den lille kom hjem skreg han utrøsteligt meget af tiden de første 5 måneder, og den store er lydsensitiv, så han blev - uden at overdrive - panisk angst for babyen. De sædvanlige ting som at lade den store være med til at skifte o.lign kunne ikke lade sig gøre, fordi den lille skreg voldsomt, så den store kun fik grimme oplevelser ud af det. Så, det var en svær start. Derudover var han 30 minutters baby, så man fik jo nærmest aldrig tid uden ham.
Nu er den store ikke længere bange for sin lillebror, men han kan virkelig ikke lide ham, og hvis de kommer fysisk i nærheden af hinanden skal vi forældre være enormt vågne, fordi det kun er et spørgsmål om tid, inden han slår, sparker eller skubber. Derudover går han hyppigt direkte efter at tage den lilles legetøj ud af hænderne på ham. Lillebror er naturligt lidt betænkelig ved sin storebror, men smiler hyppigt til ham eller forsøger at snakke med ham, hvortil storebror enten giver ham et surt "NEJ, du må ikke snakke til mig" eller på anden måde afviser ham. Det gør mig ondt at se, at den lille får så mange, daglige ærgerlige oplevelser med sin storebror.
Det resulterer i, at vi for det meste holder dem adskilt, så det kun er få minutter om dagen at de begge leger ...
... med den/de samme voksne/og kun i sjældne tilfælde med hinanden. De puttes også hver for sig. Vi har forsøgt at læse historie for dem på samme tid, men den store skaber konflikter ud af det.
Nu er den store børnehavebarn, og han har det svært ved andre børn. Børnehaven har ansøgt kommunen om ekstra hjælp til ham, herunder særligt så han får mere støtte til det sociale samspil, hvor han har svært ved at forstå de andres leg og intentioner, udover sansemotoriske udfordringer og det at være sansestærk. Ja, så han er udfordret, og det giver mening, at når han har det svært ved andre børn, så har han det også svært med lillebror. I trygge omgivelser kun med voksne, så er han meget velfungerende, ja nærmest en lille voksen med et imponerende sprog og en imponerende refleksionsevne.
Lillebror vurderer vi som socialt kompetent, snakkesagelig, udadvendt. Han har også nogle sansemotoriske udfordringer, men slet, slet ikke sensitiv på samme niveau som hans storebror.
Vi er meget i tvivl om vi skal forsøge at give børnene mere sammen eller netop holde dem mere adskilt. Og i så fald, hvordan?
Min mand har foreslået at de måske ville få et bedre forhold, hvis de sov på samme værelse og blev puttet sammen, men den lille vågner og græder hyppigt om natten, og det tvivler vi vil gavne deres forhold.
Vi er også meget i tvivl om, hvordan vi skal reagere, når fx den store målrettet går hen og vælter sin lillebror ved at skubbe ham på hovedet, så baghovedet ryger lige i gulvet. I 99% af gangene når vi lige at stoppe det, men desværre ikke altid. Hvordan skal man reagere i disse situationer?
Venlig hilsen
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
20. april 2026 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Kære Helen, Mit spørgsmål går på en bekymring for min lille pige på 3,5 år....
18. marts 2026 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.
Hej Helen Jeg har lige et spørgsmål omkring det her med at sige undskyld....
9. marts 2026 | Sygdom | 3 år, 6 mdr.
Hej Helen Jeg er mor til en dreng på 3.5 år, som desværre har fået...
25. januar 2026 | Renlighed | 3 år, 6 mdr.
Hej, Vi har toilettrænet to børn tidligere, men vores dreng har problemer....
11. januar 2026 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Bleafvænning, sutafvænning eller egen seng?
Kære Helen Jeg har tidligere skrevet til dig ang. vores dreng J – det var i...
Viden om børn:
Natamning
Mælkeproduktionen sker også om natten, og i den første tid efter fødslen er det en rigtig god idé at amme om natten. Faktisk er natamning med til at holde din mælkeproduktion igang, fordi du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon.
De fleste børn vil i de første måneder have behov for amning om natten, og det er først efter 6 mdr.s alderen, at de fleste børn ernæringsmæssigt ikke længere behøver mælk midt nat. I 6 mdr.s alderen vil barnet kunne spise skemad om...
Sprog
Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt.
At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire