Annonce

Annonce

Brev:

Putning af vores datter


5. september 2022

Kategori:
Alder:
15 mdr.

Putning af vores datter

Kære Helen,

Først og fremmest tak for en god brevkasse - den har været til stor hjælp det seneste år.

Vores datter er 15 måneder. Hun er glad, energisk, interesseret, og trives generelt rigtig godt. Hun går i vuggestue (fra hun var ca. 1 år), og vi gør det p.t. sådan, at min kæreste afleverer kl. 9, og jeg henter kl. 15, så vi har god tid til at hygge og være sammen med hende.

Vores store problem er desværre putningen. Da hun var ca. 0-6 måneder sov hun rigtig fint. Da vi begyndte at supplere amningen op med fast mad, begyndte hun at sove dårligere og dårligere. Vi havde et ønske om, at hun skulle sove i egen seng i eget værelse, men dette lykkedes ikke for os (vi prøvede ikke, da hun var så urolig), og hun blev derfor ved med at sove i vores seng. Det var i den periode kun mig, der kunne putte, og hun faldt altid i søvn i umiddelbar forlængelse af amning.

Da hun var 9 måneder prøvede vi at få etableret nogle gode putteritualer, og at putte hende i egen seng. Det lykkedes ikke rigtigt, og hun faldt stadig primært i søvn efter amning om aftenen i vores seng.

Da hun var ca. 12 måneder besluttede vi igen, at nu skulle hun altså sove i egen seng. Vi blev derfor seriøse med putteritualer, og vi spiste på et fast tidspunkt, legede, gav hende nattøj på, børstede tænder, læste godnathistorier og sang en godnatsang. Det gik OK et stykke tid; hun var tydeligt træt og lå og rodede lidt rundt i sengen, og faldt i søvn på denne måde nogle gange i sin egen seng.

Vores datter er nu 15 måneder, og vores putning er virkelig en kamp.

Hun vågner ca. kl. 7 hver morgen - nogle gange kl. 6.30. Hun kommer op, får morgenmad, hygger med sin far, og så går de hen i vuggestuen, hvor hun bliver afleveret kl. 9.

I vuggestuen sover hun én lur på ca. 2 timers varighed, som regel omkring kl. 11.30-13.30, men det sker, at hun sover en lidt længere lur.

Vi har fået at vide, at vi skal putte hende tidligst 6 timer efter hun er vågnet. Vi spiser som regel kl. 18, hun får godnatgrød/yoghurt/en bolle ca. kl. 19.30, hvorefter hun får nattøj på, børstet tænder, læst historier og sunget godnatsang. Jeg tror, putteritualerne varer ca. 20-25 minutter i alt.

Når vi har gjort det, siger vi "godnat, nu skal du sove" og lægger hende i egen seng. Vi siger også godnat til tingene i rummet. Nogle gange er hun OK med dette; så roder hun lidt rundt, og kigger lidt i en bog alene, og prøver at fange vores opmærksomhed. ...


Annonce

... Vi bliver ved med at sige til hende, at nu skal hun sove - dette kan der godt gå ca. 40 minutter med. Dernæst bliver hun rigtig, rigtig ulykkelige og stiller sig op i sengen og strækker armene ud, og vil ikke lægge sig. Vi prøver at sige, hun skal lægge sig ned og sove, men hun er så ked af det, at vi bliver nødt til at tage hende op. Så går vi med hende, hun falder til ro, vi lægger hende med protester, hvorefter gråden starter igen. På det tidspunkt har vi minimum brugt en time fra vi begyndte at putte.

Til sidst er hun så ked af det, at vi tager hende op og går ind i stuen, hvor hun hurtigt falder til ro hos mig. Derefter kan jeg lægge hende ind i vores seng (og ikke hendes egen som ønsket).

Det er som om hun bare er virkelig ked af, at hun skal lægge sig ned og sove. Putteritualerne går fint, og hun kommer selv med en bog og sætter sig hos os, når vi putter.

Det skal siges, at vi ikke blot kan "Putte hende" og lægge hende i sengen med dynen over osv. Hun nægter at ligge ned og rejser sig op hver gang, vi har lagt hende ned.

Omkring hendes sovested kan jeg sige, at hun sover i en tremmeseng ved siden af vores egen seng. Vi har en sengerand, men ikke alt muligt andet, da vi ikke har plads til at give hende eget værelse, og da vi snart skal flytte.

Det er utroligt opslidende for os begge at bruge så lang tid på putningen, og at hun bliver så ked af det. Vi håber derfor meget, du har nogle gode råd til os.

Til orientering kan jeg sige, at vi har din bog om søvn, og vi derfor har prøvet "se-til"-metoden (duer ikke, da hun græder så panikslagen, så man ikke bare kan gå), og stryge tøj-metoden.
Hun ammer stadig ca. en gang i døgnet, og det er som regel om morgenen eller om eftermiddagen.

Jeg håber, du kan hjælpe os til at få ændret hendes vaner.

Kærlig hilsen

PS: Jeg glemte at sige, at hun ender med at blive så træt og udkørt at hun falder i søvn i vores seng.

Vi ville ønske, at vi kunne hygge os med putteritualer og hun så kunne falde i søvn i sin egen seng efter ca. en halv times tid i alt. Vi vil gerne sidde hos hende - problemet er, at hun bliver så ked af det, at vi bliver nødt til at trøste hende.

Vi har i øvrigt også benyttet os af en søvn coach der blandt andet anbefalede os at gå ud 2 minutter og være inde 30 sekunder hele tiden - uanset om hun græder eller bare pylrer lidt. Vi synes ikke, det er godt at gå fra en ulykkelig baby, så vi har ikke fulgt dette råd.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Vil ikke sove i tremmeseng

Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.

Madvaner - 17 mdr.

Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2026 | Sovevaner | 16 mdr.

Gråd ved putningen og nat

Hej Helen Min datter på 16 mdr har haft en rigtig god periode med søvn. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


17. marts 2026 | Sovevaner | 17 mdr.

Putning - falde i søvn selv

Hej Helen Jeg søger gode råd omkring putning. Vi er i gang med at træne...

Læs hele brevet og Helens svar


19. februar 2026 | Udvikling | 16 mdr.

Favorit forældre

Hej Helen. Min søn har aldrig været meget glad for sin far. Min søn elsker...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tandbørstning

For at undgå huller i tænderne skal barnet have børstet tænder, ligeså snart den første lille tand bryder frem.

Det er vigtigt at børste tænderne to gange om dagen - morgen og aften.

Gør det til en vane at børste tænderne hver dag og på et tidspunkt, hvor det passer ind i jeres rutiner - f.eks. om morgenen, når I står op, og om aftenen inden barnet skal i seng.

Brug en blød tandbørste, som passer til barnet alder. Børst både indvendig og udvendigt på...

Læs mere i Babylex

Barselshvile

Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.

Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg har købt din bog om børn og mad, og igen må jeg virkelig rose din måde at skrive på, det er alletiders bog :-) Jeg har 3 af dine bøger og jeg er vild med dem :-)

Tak fra mor til dreng på 4 måneder.


Annonce