Svar: Vil ikke længere tage flaske
Kære Marika
Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres lille dreng og alle dine tanker - og velkommen til :)
Nogle børn får en periode, hvor de helst vil spise deres flaske mere eller mindre sovende, og det er okay. Jeres dreng er nu så gammel, at han er lagt mere bevidst, og det gør nogle gange, at det med flaske gider han ikke rigtigt - i hvert fald ikke vågen;) Det vigtigste er, at han får sit mælke- og væskebehov tilstrækkeligt dækket, så derfor skal du bare blive ved med at give flasken lige i starten af en lur, præcis som du gør. Det kan godt ændre sig igen, og hvis ikke, så gør det heller ikke noget. Antallet af flasker bliver naturligt mindre i takt med, at han bliver ældre, og problematikken bliver derfor også naturligt mindre :)
Det er rigtig godt, at I er begyndt med lidt skemad. Det lyder som om, at han er parat, men dog også som om, at han lige skal vænne sig til den nye fornemmelse, som det er at spise med en ske, ligesom han skal vænne sig til smagen af grød og mos.
I må meget gerne give ham skemad to gange dagligt, så han får grød til frokost og grøntsagsmos til aften, sammen med vand af kop. Og flaske får han så som nu som del af det at skulle sove sine lure.
Det har været meget varmt de sidste dage, og det kan naturligt spille ind på hans søvn og rytme. Det kan godt gøre ham mere træt og kan godt være en del af forklaringen på, hvorfor han pludselig ikke kan være vågen helt så længe af gangen. Du skal naturligvis forsøge at følge hans behov og ikke holde ham vågen imod hans vilje, men når det er sagt, så tænker jeg dog også, at du gerne må forsøge at aktivere ham lidt ekstra og strække tiden lidt, så han sover 20-30 minutter senere, ligesom du f.eks. med fordel kunne forsøge at lægge et bad ind før middagsluren, så du forlænger hans vågenperiode lidt her, flytter på puttetidspunktet og måske hjælper ham til at sove en lidt længere lur midt på dagen.
Det vil sige, at min dagsplan ser ...
... således ud:
Tidlig morgen 05: Flaske og sover lidt videre
Morgen 6.30-7.00: Vågner og dagen begynder stille og roligt
Formiddag 9: Flaske og formiddagslur
Frokost 10.30-11: Tilbydes lidt grød, evt. med frugtmos som topping og vand af kop.
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme osv.
Flaske og puttes til middagslur måske ca. kl. 12.30-13, forhåbentlig kan han sove en lidt længere lur her... og hvis ikke er det okay :)
Eftermiddag 16-17: Flaske og sover her måske en powernap, som så er dagens korteste lur
Aften 18: Tilbydes lidt grøntsagsmos og vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca. kl. 21 - afhængig af, hvornår han er stået op af sin sidste lur, og hvor meget han har nået at sove i løbet af dagen.
Først på natten 01: vågner og får sin drømmeflaske og sover videre...
De fleste børn vil i 5 måneders alderen have brug for små 15 timers søvn i døgnet. Det er et gennemsnit, så nogle børn sover lidt mere og andre lidt mindre, og den fleksibilitet er nødt til at være der. De fleste børn vil i denne alder også have behov for 3 lure dagligt, og afhængig af hvad tid dagens 3. lur ligger kan deres puttetidspunkt variere. Det er således helt normalt, hvis jeres dreng ikke er putteklar før kl. 21. Hvis han begynder at kunne sove en lidt længere middagslur, så vil han måske kunne begynde at springe den 3. lur helt over, og vil så være putteklar lidt tidligere om aftenen. Det sker ofte i 6-7 måneders alderen, så på den måde arbejder tiden også for jer:)
Det kan naturligt ikke udelukkes, at der er en sammenhæng mellem søvn, flaske, skemad - og rytme. Men netop derfor, er det rigtig godt, at I er begyndt med skemaden og derfor vil jeg også anbefale, at du forsøger at følge ovenstående dagsplan, da det godt vil kunne gøre en forskel for jer.
Jeg håber derfor, at dette hjælper lidt videre på vej, og glæder mig til at følge jeres lille familie :)
Rigtig meget held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Madras til barnevogn
En barnevognsmadras kan være lavet af forskellige materialer, f.eks. skumgummi. Det betyder, at madrassen let suger kondensvand, der naturligt vil samle sig i barnevognen, når barnet sveder eller bare trækker vejret. Derfor er det vigtigt, at madrassen løftes op og stilles på højkant dagligt, og når barnevognen ikke bruges, så madrassen er tør, når barnet skal ligge på den.
Om vinteren kan det være nødvendigt at tage madrassen med ind, så barnet ikke lægges på en iskold madras,...
Vugge - møbel
En vugge er en lille babyseng, der kan vugges/gynges. At bruge en vugge har mange fordele, da det er med til at stimulere barnets ligevægtsorgan og dermed har betydning for barnets videre udvikling. Samtidig er en vugge ofte mindre end en tremmeseng, hvilket er med til at gøre den tryg for baby at sove i - mange børn kan sove i en vugge de første 3-4 måneder.
Der findes mange forskellige vugger på markedet, og i mange familier er en vugge også noget, der går i arv. Nogle vugger...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











