Annonce

Annonce

Brev:

Vil ikke længere tage flaske


3. august 2022

Alder:
5 mdr.

Vil ikke længere tage flaske

Hej

Jeg skriver, da min søn på lige lidt over 5 måneder den sidste uges tid ikke har ville spise af flasken, så længe han er vågen. Vi har derfor været nødt til at vente med at give ham flasken til, at han er faldet hen. Han har været udelukkende på modermælkserstatning siden han var omkring 2 måneder, da det desværre ikke rigtig fungerede med amningen. Vi har aldrig tidligere haft problemer med flasken.

Vi er efter, at han ikke så gerne ville have flasken påbegyndt projektet med skemad, og har gjort dette de sidste 4-5 dage. Han har dog ikke været specielt interesseret i dette endnu, selvom han virker ret interesseret, når vi spiser.

Da vi godt kan få givet ham flasken, når han sover, får han ca. mellem 750-900 ml i døgnet. Her skal det siges, at han ligger til den lille side, men han har fulgt sin egen kurve fint, og vejer nu omkring 7.5 kg med en længde på 68 cm.

Om natten er der heldigvis ikke rigtig noget problem med at give ham flasken, da han som oftest ikke rigtig vågner, når han er sulten. Han bliver blot urolig, og hvis ikke vi kan berolige ham med nus og kærtegn, så får han en flaske, hvorefter han gerne sover videre.

Vi er dog også begyndt at døje lidt med hans søvnrytme. Han har aldrig sovet specielt lange lure om dagen, og de ligger nu oftest på en 45-60 min, de tre han får i løbet af dagen. De sidste par uger har han dog virket noget mere træt, og kan ofte kun holde sig vågen 2 timer ad gangen. Forinden kunne han ellers sagtens være oppe i 2.25 eller 2.50 time ad gangen.

For cirka 3 uger siden begyndte vi at få meget svært ved at få ham til at falde til ro om aftenen, og ligeledes om natten, når han vågnede. Men efter at have fulgt hans nye mønster lidt, virker det til, at han om aftenen gerne skal være vågen i 2.50-3 timer før, at han kan puttes uden de store problemer. ...


Annonce

...

Jeg er derfor en lille smule i tvivl om, hvorvidt problemet med flaske og hans søvn kan hænge sammen, og at det måske skyldes sult, at han ikke altid kan holde sig vågen så længe ad gangen. Han er stort set altid i godt humør, og det er blevet ret svært at aflæse, hvornår han er sulten og træt, da det oftest kun er, når han skal spise eller sove, at han kan finde på at brokke sig.

Mit spørgsmål er således, hvorvidt vi kan gøre noget for at forsøge at få ham til at spise af flasken i vågen tilstand igen samt om det er meget problematisk, at han lige nu ikke vil det og hvad årsagen måske kan være?

Derudover vil jeg gerne høre din mening om, hvorvidt vi skal forsøge at foretage ændringer i hans dagsrutine og om det ville kunne hjælpe på både søvn og mad?

Hans rutine ser nogenlunde sådan her ud:
Kl. 6.30/7.00 - vågner og er ikke til at få til at falde til ro igen
Kl. 8.30/9.00 - første lur, som varer mellem 45-60 min (får flaske lige i starten af lur)
Kl. 11.30/12.30 - anden lur, som ligeledes varer omkring 60 min (får flaske lige i starten af lur)
Kl. 15.30/16.00 - tredje lur, som varer mellem 60-90 min (får flaske lige i starten af lur)
Kl. 20.00/21.00 - puttes til natten (får flaske når han er faldet hen)
Kl. 00.00/1.00 - vågner og får flaske
Kl. 2.00/2.30 - vågner og skal beroliges
Kl. 4.00/4.30 - vågner og skal enten have flaske eller beroliges (falder nogle gange kun til ro, hvis han kommer over i vores seng)

Jeg synes således sammenlagt, at han ikke får så meget søvn i løbet af et døgn set i forhold til tidligere, hvor han sov en del bedre om natten. Der kunne han godt sove fra 20.00-7.30 med kun en enkelt eller to opvågninger. Engang imellem sker det, at en af de tre lure er længere end angivet, men det har jeg ikke kunne se noget mønster i.

På forhånd tak.

Med venlig hilsen
Marika

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer

Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Mudrede nætter og manglende søvn

Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnhjul og vågentid

Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.

Søvn og ked baby

Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Opfølgning barnevogn

Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Jordemoder

En jordemoder er uddannet til at hjælpe gravide, fødende og nye familier. Når du bliver gravid, så skal du i første omgang kontakte din læge. Lægen vil herefter automatisk sørge for at give besked til dit fødested, og dermed en jordemoder, som så vil indkalde dig til undersøgelse.

Som gravid er du, så vidt det er muligt, tilknyttet een jordemoder i hele graviditetsforløbet. Du (og din partner) vil blive kaldt til samtale og undersøgelser løbende gennem hele graviditeten, og I...

Læs mere i Babylex

Klumpfod

Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.

Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.

Drenge fødes hyppigere...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tusind tak for en super god side, med masser af gode og virkeligt kompetente svar, som jeg har brugt flittigt

Josefines mor


Annonce