Svar: Komælk - 12 mdr.
Kære Hanne
Kæmpe stort tillykke med 1 års dagen - håber at I får en rigtig dejlig fødselsdag og at Loui bliver fejret på bedste vis:)
Det lyder rigtig fint med ca. 1 flaske i døgnet, den må I gerne bibeholde 1-2 måneder endnu og så stille og roligt trappe den ud, så flaskegivning helt stopper :) Der bør stadig være MME i flasken.
Fra 1 års alderen kan komælk blive givet som drikkemælk af kop. Jeres dreng har dog ikke længere behov for den høje mængde fedt fra mælken, da han vil være dækket ind via den daglige kost, hvis han spiser nogenlunde varieret, og derfor anbefales det, at I giver ham letmælk og ikke sødmælk.
Han må også gerne tilbydes surmælksprodukter, det kan være neutral sødmælksyoghurt, A38 eller tykmælk med 3.5% fedtindhold. Hvis surmælksprodukter udgør en større del af hans indtag, så anbefales det, at I også her giver "letmælkstyperne", så han får letmælksyoghurt og A38 med ...
... 1.5% fedtindhold.
Lige nu bør han ikke tilbydes mere end 1 dl. komælk som drikkemælk dagligt. Men i løbet af de næste 1-2 måneder, kan I øge hans indtag og samtidig skrue mængden af MME i hans aftenflaske ned. Den samlede mælkemængde bør ligge mellem 350-500 ml dagligt, og får han 350 ml mælk eller mælkeprodukt, vil han ofte være dækket rigtig fint ind og f.eks. få en stor del af sit behov for kalk dækket. Samtidig sikrer denne mængde, at mælken ikke tager plads op for anden mad.
Du skal altså ikke blande komælk og mme sammen, men blot begynde at give ham en lille kop mælk dagligt og lade ham vænne sig til at drikke mælk på denne måde direkte fra køleskabet og af en kop. Og stille og roligt kan han så få lidt mere i koppen og begynde at få f.eks. 2 kopper mælk dagligt samt en portion surmælksprodukt, og så er han fint dækket ind.
Rigtig meget held og lykke - og ha en rigtig dejlig fødselsdag! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Rødbede
Fra 6 mdr´s alderen kan du godt begynde at give dit barn rødbede, hvilket mange børn elsker og de kan give mosen en meget flot farve. Rødbeder kan også bages i ovnen sammen med andre rodfrugter.
Du skal dog være opmærksom på at rødbeder indeholder nitrat og derfor kun bør udgøre 1/10 af den portion mos, som barnet spiser. Alternativt bør de kun gives med ca 14 dages mellemrum.
Peanuts og børn
Peanuts (jordnødder) - bør ikke gives til børn under 3 år. Det samme gælder andre hele nødder, vindruer, popcorn, rå gulerødder og lignende hårde fødevarer.
Børn under 3 år vil ofte have vært ved at tygge og bearbejde hårde fødevarer, og der er derfor en risiko for, at barnet fejlsynker - og det kan være meget farligt. I værste fald kan f.eks. en peanut sætte sig fast ved luftrøret og blokere luftvejene. Især peanuts og stykker af rå gulerod har vist sig at udgøre en stor risiko...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











