Brev:
Skemad til frustreret 6 mdr baby

Kære Helen,
Så blev det min tur til at bede om et godt råd efter i flere år at have læst med i din brevkasse.
Vi fik lillebror ved planlagt kejsersnit d. 03.01.22 - termin d. 14.01.22, og alt forløb rigtig godt.
Han blev fuldammet i ca. 1,5 mdr., men som det også skete med storebror, så kunne mælken ikke række. Han har altid været en stor dreng, og vejede da også 9,7 kg og var 68cm lang ved 5 mdr. undersøgelsen.
Vi valgte derfor at amme og give flaske i en periode, men fra han var ca. 2 mdr. har han været fuldt flaskebarn.
Da han blev 4 mdr. spiste han mere og mere, og i samråd med vores SP gik vi så småt igang med skemad. Han spiste på det tidspunkt 5-6 flasker af 210/240 ml. pr. døgn.
I starten gik det fint med smagsprøver, og de 4-5 skefulde gled ned uden problemer, men over den sidste måned er det desværre gået den forkerte vej.
Han er meget interesseret i mad, både sin egen og vores, smager gerne på hvad vi har på fx skeen og vores frugt etc., men når vi forsøger med at give ham mad, så kan vi give alt mellem 2-8 skefulde før han bliver rigtig vred og ked af det. Han begynder at græde og gråden tager bare til jo mere vi prøver.
Han vil meget gerne have skeen, og han får også lov til at have sin egen ske under måltidet.
Han sidder i højstol med pude i ryggen, men selvom han sidder på skødet er det samme resultat.
Jeg har forsøgt mig med flere forskellige former for grød, grøntsagsmos af kartoffel, broccoli, ærter, søde kartofler, blomkål, blandede rodfrugter (jordskokker, pastinak, gulerod), ren gulerod og frugtmos. Jeg har også forsøgt at købe forskellige blandinger af både frugt og grøntsager for at se om det hjælper.
Jeg startede ud med at give ham grød med frugtmos efter 1. lur, og efter ca. 3 uger begyndte han at få grøntsagsmos. Da det ikke gik forsøgte vi med grød med grøntsagsmos, men uden held.
Vi har holdt en pause på en lille uge for ca. 14 dage siden for at se om det hjalp, men intet held.
Nu har jeg forsøgt med grød til morgenmad, grønstsagsmos til ...
... frokost og aftensmad i en uges tid, men jeg synes stadig ikke det fungerer. Med storebror husker jeg ikke, at vi havde samme udfordringer, og han kom hurtigt igang med "rigtig" mad.
Jeg prøver at lade ham sidde med noget til hånden, både agurk, appelsin, skorper og andet i en food feeder. Han er ikke så stærk i motorikken endnu, og det føles også som om, at det er en del af frustrationerne. Han ville egentlig helst selv sidde med skeen :)
Han drikker gerne vand af kop.
Jeg har forsøgt så småt med kød i mosen, men det gør bare alting værre. Strukturen kløjes han i, men vi har jo heller ikke kunne få så meget mos med struktur i ham.
Nu bliver han 6 mdr. på søndag, og jeg er meget i vildrede om hvordan jeg skal gribe det hele an - skal jeg fortsætte med 3 måltider og evt. mellemmåltider selvom han bliver så ked af det eller skal jeg holde en pause?
Vores dag ser nogenlunde således ud;
Vågner ca. 5.30-6.30
Grød med frugtmos ca. kl. 7
Flaske ca. kl. 8
Bliver lagt til lur ca. 8.30-9.00 (kan sove alt fra 40 min til 3,5 timer. Sover han 40min går jeg altid en tur, så jeg forsøger at få ham videre til min. 1,5 time)
Frokost ca. 10.30 - 11.30 (eller når han vågner) - tidligere grød, men nu grøntsagsmos, lidt kød, noget til hånden
Flaske mellem 12 og 13 afhængigt af længden på første lur
Bliver lagt til lur ca. 13 og 15 (igen meget afhængigt af den første lur)
(sover igen alt fra 40 min til 2 timer. Jeg forsøger at forlænge, hvis han vågner efter 40 min.)
Flaske ca. kl 16-16.30
Hvis luren har været kort, så får han en powernap omkring 16.30-17.00 på ca. 30 min.
Grøntsagsmos til aften samt noget til hånden og vand af kop.
Oftest puttes han til natten 19.30-20.00 medmindre 3. lur har været sen. Så kan han godt sove 21.30.
Flaske ca. 23 - 01.
Flaske enten kl. 3.30 eller kl. 5.
Jeg beklager den lange forklaring. Jeg er virkelig i vildrede om hvad jeg skal gøre, hvor meget jeg skal presse på, og om der er noget vi kan gøre anderledes for at hjælpe ham.
Mor til Bassen.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
31. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Hej Helen, Jeg sendte et brev ind for en god måneds tid siden angående min...
26. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Jeg er førstegangsforælder og mor til en dejlig dreng på fem...
2. juli 2025 | Diverse | 7 mdr.
Hej Helen Her kommer så spørgsmål nummer 2: Hvordan er det med...
2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...
Viden om børn:
Nakkefoldsscanning
En nakkefoldsscanning foretages i 11.-13. graviditetsuge, og her kigger man via et ultralydsapparat, som køres rundt på den gravides mave, på barnet inde i livmoderen.
Denne scanning kaldes også 1. trimester-scanning, og man ser efter:
- om der er liv
- om der er mere end ét foster
- hvor langt du er henne - man fastsætter datoen for forventet fødsel.
Hvis du ønsker at vide, om dit barn kan have en kromosomafvigelse som f.eks. Downs Syndrom, så...
Barselsorlov
I har begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter har I 32 ugers forældreorlov hver, som I frit kan fordele mellem jer. Det er dog kun i 32 uger af jeres...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.






