Brev:
Blandede følelser over barn nr 2
Hej Helen
Jeg skriver til dig i håbet om at kunne få lidt råd til min situation og måske styr på tankerne. Vi venter barn nr. 2 og jeg har svært ved at glæde mig over det.
Jeg er sidst i 30`erne og har altid været bekymret for om jeg kunne få de børn jeg ville have men det gik meget nemt med nr. 1. Jeg pressede på for at vi skulle have nr. 2 og selvom undfangelses-tidspunktet ikke var planlagt, så passede vi heller ikke på. Har regnet ud at der nærmest var under 1 procent chance for at det skete, da det gjorde, så jeg er nok også bare enormt overrasket.
Jeg kan tudbrøle ved tanken om, at jeg nu ikke vil kunne være der lige så meget for min første søn, der vil være 17 måneder ved fødslen. Han er stadig bare så lille og har brug for sin mor. Vi er også nød til at sende ham før i vuggestue end vi ville - jeg ville have gået hjemme med ham til ham var 1.5 men nu kommer han afsted ved 15 måneder og han er en sart lille en, der ikke har haft meget (men dog noget) interaktion med andre børn eller voksne grundet bl.a. vores frygt for corona.
Vi havde ikke nogen nem start ...
... med nr. 1 og måske jeg havde en efterfødselsreaktion. Jeg føler faktisk først lige at vi er kommet op og fået luft nu. I stedet for at glæde mig, panikker jeg ved tanken om hvordan i alverden vi skal få en hverdag til at køre med to små børn. Min kæreste arbejder en del og vi har meget lidt netværk tæt på os. Jeg tænker kun logistik.
Nu kan maven ses og jeg har det faktisk svært ved det.
Jeg har venner, der grundet sygdom ikke kan få børn og bekendte der har meget svært ved det. Jeg skammer mig derfor over mine følelser og føler mig som et elendigt menneske, der jo burdevære glad over det hele, men det kommer kun i meget små glimt.
Jeg tror børnene med tiden vil få glæde af aldersforskellen, men jo ikke de første år.
Det skal siges, at jeg er sikker på, at jeg vil glæde os over det nye barm, når det først er her.
Min kæreste er en stor støtte og selvom han synes det er tidligt, så synes han det er dejligt og at vi nok skal løse det.
Er jeg den eneste i verden der har det sådan? Jeg har ikke lyst til at tale med nogen om det udover min kæreste.
Venlig hilsen
Mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
23. februar 2026 | Amning | 0 mdr.
Hej Helen Jeg er gravid med vores andet barn, og jeg skriver, fordi jeg gør...
Viden om børn:
Tommelfinger - sutte på
Allerede mens barnet ligger i mors mave under graviditeten, øver det sig i at sutte på finger. Derfor ser man ofte, at nyfødte og småbørn ligger og sutter på deres fingre - det har de også gjort inde i maven.
At sutte på tommelfinger har akkurat samme beroligende effekt som al anden sutten hos spædbørn. Suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed. Det er dog stadig vigtigt, at barnet får den tryghed og opmærksomhed, som det har...
Taktilsansen
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen & Co.
Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.
Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )
Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!
Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.