Brev:
Blandede følelser over barn nr 2
Hej Helen
Jeg skriver til dig i håbet om at kunne få lidt råd til min situation og måske styr på tankerne. Vi venter barn nr. 2 og jeg har svært ved at glæde mig over det.
Jeg er sidst i 30`erne og har altid været bekymret for om jeg kunne få de børn jeg ville have men det gik meget nemt med nr. 1. Jeg pressede på for at vi skulle have nr. 2 og selvom undfangelses-tidspunktet ikke var planlagt, så passede vi heller ikke på. Har regnet ud at der nærmest var under 1 procent chance for at det skete, da det gjorde, så jeg er nok også bare enormt overrasket.
Jeg kan tudbrøle ved tanken om, at jeg nu ikke vil kunne være der lige så meget for min første søn, der vil være 17 måneder ved fødslen. Han er stadig bare så lille og har brug for sin mor. Vi er også nød til at sende ham før i vuggestue end vi ville - jeg ville have gået hjemme med ham til ham var 1.5 men nu kommer han afsted ved 15 måneder og han er en sart lille en, der ikke har haft meget (men dog noget) interaktion med andre børn eller voksne grundet bl.a. vores frygt for corona.
Vi havde ikke nogen nem start ...
... med nr. 1 og måske jeg havde en efterfødselsreaktion. Jeg føler faktisk først lige at vi er kommet op og fået luft nu. I stedet for at glæde mig, panikker jeg ved tanken om hvordan i alverden vi skal få en hverdag til at køre med to små børn. Min kæreste arbejder en del og vi har meget lidt netværk tæt på os. Jeg tænker kun logistik.
Nu kan maven ses og jeg har det faktisk svært ved det.
Jeg har venner, der grundet sygdom ikke kan få børn og bekendte der har meget svært ved det. Jeg skammer mig derfor over mine følelser og føler mig som et elendigt menneske, der jo burdevære glad over det hele, men det kommer kun i meget små glimt.
Jeg tror børnene med tiden vil få glæde af aldersforskellen, men jo ikke de første år.
Det skal siges, at jeg er sikker på, at jeg vil glæde os over det nye barm, når det først er her.
Min kæreste er en stor støtte og selvom han synes det er tidligt, så synes han det er dejligt og at vi nok skal løse det.
Er jeg den eneste i verden der har det sådan? Jeg har ikke lyst til at tale med nogen om det udover min kæreste.
Venlig hilsen
Mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
28. januar 2025 | Diverse | 0 mdr.
Kære Helen Så kom lillesøster til verden, og det er gået rigtig godt....
Viden om børn:
Hofteklik
Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.
Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...
Hoppegynge
Små børn skal have mulighed for at bevæge sig så meget som muligt i dagligdagen. Men, en hoppegynge anbefales ikke.
En hoppegynge belaster barnets ryg og ben, og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge. Når barnet sidder i en hoppegynge, er det en passiv bevægelse, og selve hoppet kan give barnet mange stød op i ryggen.
De fleste børn begynder omkring 6 måneders alderen at lave hoppebevægelser, og de vil ofte gerne hoppe på forældrenes skød....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen ...
Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..
Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..
Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..
Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..
Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..
Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!
Med venlig hilsen
M´s Mor