Brev:
Blandede følelser over barn nr 2
Hej Helen
Jeg skriver til dig i håbet om at kunne få lidt råd til min situation og måske styr på tankerne. Vi venter barn nr. 2 og jeg har svært ved at glæde mig over det.
Jeg er sidst i 30`erne og har altid været bekymret for om jeg kunne få de børn jeg ville have men det gik meget nemt med nr. 1. Jeg pressede på for at vi skulle have nr. 2 og selvom undfangelses-tidspunktet ikke var planlagt, så passede vi heller ikke på. Har regnet ud at der nærmest var under 1 procent chance for at det skete, da det gjorde, så jeg er nok også bare enormt overrasket.
Jeg kan tudbrøle ved tanken om, at jeg nu ikke vil kunne være der lige så meget for min første søn, der vil være 17 måneder ved fødslen. Han er stadig bare så lille og har brug for sin mor. Vi er også nød til at sende ham før i vuggestue end vi ville - jeg ville have gået hjemme med ham til ham var 1.5 men nu kommer han afsted ved 15 måneder og han er en sart lille en, der ikke har haft meget (men dog noget) interaktion med andre børn eller voksne grundet bl.a. vores frygt for corona.
Vi havde ikke nogen nem start ...
... med nr. 1 og måske jeg havde en efterfødselsreaktion. Jeg føler faktisk først lige at vi er kommet op og fået luft nu. I stedet for at glæde mig, panikker jeg ved tanken om hvordan i alverden vi skal få en hverdag til at køre med to små børn. Min kæreste arbejder en del og vi har meget lidt netværk tæt på os. Jeg tænker kun logistik.
Nu kan maven ses og jeg har det faktisk svært ved det.
Jeg har venner, der grundet sygdom ikke kan få børn og bekendte der har meget svært ved det. Jeg skammer mig derfor over mine følelser og føler mig som et elendigt menneske, der jo burdevære glad over det hele, men det kommer kun i meget små glimt.
Jeg tror børnene med tiden vil få glæde af aldersforskellen, men jo ikke de første år.
Det skal siges, at jeg er sikker på, at jeg vil glæde os over det nye barm, når det først er her.
Min kæreste er en stor støtte og selvom han synes det er tidligt, så synes han det er dejligt og at vi nok skal løse det.
Er jeg den eneste i verden der har det sådan? Jeg har ikke lyst til at tale med nogen om det udover min kæreste.
Venlig hilsen
Mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Stå selv
Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.
Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.
At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...
Legetøj til baby og børn
Barnet har bedst af det nære samspil, der er mellem barnet og forældrene. Men i takt med at barnet bliver større og begynder at forholde sig lidt mere til verden omkring sig, vil det være godt, at der er legetøj, som barnet kan kigge på og undersøge.
Når barnet begynder at gribe, skal legetøjet passe til barnets lille hånd, og det er vigtigt, at legetøjet også egner sig til at komme i munden. Tingene skal være solide og uden skarpe kanter og spidser. Brug så vidt muligt legetøj,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.