Brev:
Blandede følelser over barn nr 2
Hej Helen
Jeg skriver til dig i håbet om at kunne få lidt råd til min situation og måske styr på tankerne. Vi venter barn nr. 2 og jeg har svært ved at glæde mig over det.
Jeg er sidst i 30`erne og har altid været bekymret for om jeg kunne få de børn jeg ville have men det gik meget nemt med nr. 1. Jeg pressede på for at vi skulle have nr. 2 og selvom undfangelses-tidspunktet ikke var planlagt, så passede vi heller ikke på. Har regnet ud at der nærmest var under 1 procent chance for at det skete, da det gjorde, så jeg er nok også bare enormt overrasket.
Jeg kan tudbrøle ved tanken om, at jeg nu ikke vil kunne være der lige så meget for min første søn, der vil være 17 måneder ved fødslen. Han er stadig bare så lille og har brug for sin mor. Vi er også nød til at sende ham før i vuggestue end vi ville - jeg ville have gået hjemme med ham til ham var 1.5 men nu kommer han afsted ved 15 måneder og han er en sart lille en, der ikke har haft meget (men dog noget) interaktion med andre børn eller voksne grundet bl.a. vores frygt for corona.
Vi havde ikke nogen nem start ...
... med nr. 1 og måske jeg havde en efterfødselsreaktion. Jeg føler faktisk først lige at vi er kommet op og fået luft nu. I stedet for at glæde mig, panikker jeg ved tanken om hvordan i alverden vi skal få en hverdag til at køre med to små børn. Min kæreste arbejder en del og vi har meget lidt netværk tæt på os. Jeg tænker kun logistik.
Nu kan maven ses og jeg har det faktisk svært ved det.
Jeg har venner, der grundet sygdom ikke kan få børn og bekendte der har meget svært ved det. Jeg skammer mig derfor over mine følelser og føler mig som et elendigt menneske, der jo burdevære glad over det hele, men det kommer kun i meget små glimt.
Jeg tror børnene med tiden vil få glæde af aldersforskellen, men jo ikke de første år.
Det skal siges, at jeg er sikker på, at jeg vil glæde os over det nye barm, når det først er her.
Min kæreste er en stor støtte og selvom han synes det er tidligt, så synes han det er dejligt og at vi nok skal løse det.
Er jeg den eneste i verden der har det sådan? Jeg har ikke lyst til at tale med nogen om det udover min kæreste.
Venlig hilsen
Mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
23. februar 2026 | Amning | 0 mdr.
Hej Helen Jeg er gravid med vores andet barn, og jeg skriver, fordi jeg gør...
Viden om børn:
Psykisk udvikling børn
Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.
Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.
I en...
Hofteklik
Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.
Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!
Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".
Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.
Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.
Venlig hilsen
Helt Utrolig Lettet