Brev:
Blandede følelser over barn nr 2
Hej Helen
Jeg skriver til dig i håbet om at kunne få lidt råd til min situation og måske styr på tankerne. Vi venter barn nr. 2 og jeg har svært ved at glæde mig over det.
Jeg er sidst i 30`erne og har altid været bekymret for om jeg kunne få de børn jeg ville have men det gik meget nemt med nr. 1. Jeg pressede på for at vi skulle have nr. 2 og selvom undfangelses-tidspunktet ikke var planlagt, så passede vi heller ikke på. Har regnet ud at der nærmest var under 1 procent chance for at det skete, da det gjorde, så jeg er nok også bare enormt overrasket.
Jeg kan tudbrøle ved tanken om, at jeg nu ikke vil kunne være der lige så meget for min første søn, der vil være 17 måneder ved fødslen. Han er stadig bare så lille og har brug for sin mor. Vi er også nød til at sende ham før i vuggestue end vi ville - jeg ville have gået hjemme med ham til ham var 1.5 men nu kommer han afsted ved 15 måneder og han er en sart lille en, der ikke har haft meget (men dog noget) interaktion med andre børn eller voksne grundet bl.a. vores frygt for corona.
Vi havde ikke nogen nem start ...
... med nr. 1 og måske jeg havde en efterfødselsreaktion. Jeg føler faktisk først lige at vi er kommet op og fået luft nu. I stedet for at glæde mig, panikker jeg ved tanken om hvordan i alverden vi skal få en hverdag til at køre med to små børn. Min kæreste arbejder en del og vi har meget lidt netværk tæt på os. Jeg tænker kun logistik.
Nu kan maven ses og jeg har det faktisk svært ved det.
Jeg har venner, der grundet sygdom ikke kan få børn og bekendte der har meget svært ved det. Jeg skammer mig derfor over mine følelser og føler mig som et elendigt menneske, der jo burdevære glad over det hele, men det kommer kun i meget små glimt.
Jeg tror børnene med tiden vil få glæde af aldersforskellen, men jo ikke de første år.
Det skal siges, at jeg er sikker på, at jeg vil glæde os over det nye barm, når det først er her.
Min kæreste er en stor støtte og selvom han synes det er tidligt, så synes han det er dejligt og at vi nok skal løse det.
Er jeg den eneste i verden der har det sådan? Jeg har ikke lyst til at tale med nogen om det udover min kæreste.
Venlig hilsen
Mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Kræsenhed
Når barnet er kommet i gang med skemaden, så er det meget vigtigt at introducere så meget forskelligt af familiens mad som muligt.
Når barnet først er blevet 1 år, så er appetitten og lysten til at smage noget nyt ikke særlig stor.
Prøv altid at servere det samme for barnet som I selv spiser og se altid ud som om I nyder maden. Lad være med at vise barnet for meget interesse, men lad det spise uden at presse det.
I må respektere at der er noget mad,...
Muslingeskaller - brystvorte
Du kan købe muslingeskaller, også kaldet ammeskaller. Disse blev introduceret i Danmark omkring år 2000 og var meget populære. Senere blev de frarådet, fordi mange fik problemer med svampeinfektion i brystet netop i forbindelse med brug af ammeskallerne.
Da skallerne bæres direkte på brystet og inde i BH´en, skulle de have en helende virkning på ømme og revnede brystvorter - men skulle altså samtidig også kunne medføre svampeinfektion. Virkningen af ammeskaller/muslingeskaller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.