Svar: E-numre til baby- og småbørn
Kære Lucas mor
Tak for dit brev, som jeg vil forsøge at besvare bedst muligt :)
E-numre er tilsætningsstoffer, som bruges i fødevarer til f.eks. at forlænge holdbarheden, give maden en bestemt farve eller gøre maden mere tyktflydende. Der findes både naturlige og kunstige tilsætningsstoffer. I EU er der fælles regler for disse tilsætningsstoffer, og kun godkendte tilsætningsstoffer må bruges i fødevarer.
E-numre er f.eks opdelt i
E100-199: Farvestoffer
E200-299: Konserveringstoffer
E300-399: Antioxidanter
E400-499: Konsistensmidler
E500-530: Salte, syre og baser
E535-573: Antiklumpningsmidler
E620-640: Smagsforstærkere
E950-967: Sødestoffer
Øvrige tilsætningsstoffer
Når der mangler numre på listen, så er det fordi, der skal være plads til at tilføje nye tilsætningsstoffer.
Ud over tilsætningsstoffer med E-numre, så kan man også tilsætte forskellige enzymer og tekniske hjælpestoffer til fødevarer.
Det er ikke tilladt at bruge skadelige tilsætningsstoffer i mad, og i økologiske varer er der tilladt lagt færre tilsætningsstoffer. Tilsætningsstoffer skal godkendes af Fødevarestyrelsen, før de må blive brugt i fødevarer. Og i forhold til babymad, så gælder der helt særlige regler. ...
... Færdiglavet babymad skal følge en helt særlig lovgivning, som blandt andet betyder, at der ikke må være farvestoffer eller konserveringsmidler i maden.
Der er f.eks. et EU-direktiv, som sikrer, at mad til børn under 3 år ikke indeholder rester af sprøjtemidler, tungmetaller, toksiner eller andre fremmede stoffer. Der må heller ikke tilsættes nogen former for konserveringsmidler til børnemad. Grænseværdierne for babymad er meget mere strenge end for almindelig mad, og babymad konserveres ved varmesterilisering i stedet for tilsætningsstoffer.
Da reglerne for færdiglavet babymad er meget strikse, bør du derfor med ro kunne give dit barn maden - der burde ikke være grund til bekymring her.
Når det er sagt, så er den bedste måde at give din dreng antioxidanter på at variere hans indtag af forskellige fødevarer. Frugt og grønt indeholder mange antioxidanter - især citrusfrugter, broccoli, gulerødder og tomater. Nødder og fuldkornsprodukter er gode kilder til antioxidanter, det samme er forskellige planteolier. Og så indeholder fisk og skaldyr også f.eks. Selen, der er en vigtig antioxidant, som vi ikke selv danner, men har brug for i små mængder i det daglige...
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Kostfibre og børn
Det lille barn kan få diarré og løs afføring af at få for mange kostfibre. Især hvis barnet spiser grød og brød med hele kerner, eller rå grøntsager og meget frugt, kan barnet få for mange kostfibre.
Små børn må gene spise fuldkorn, men det anbefales, at de også spiser andre kornprodukter, da de let kan få for meget kostfiber. Når barnet i 8 måneders alderen begynder at spise brød, så bør ca. halvdelen af brødet være rugbrød og fuldkornshvedebrød og resten varieres mellem hvidt...
Moderkagebiopsi, moderkageprøve
En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.
Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.