Svar: Skal vi vække for at give mælk
Kære Christina
Tak for dit brev :)
Jeg er ikke så bekymret, for jeg oplever efterhånden ret mange børn, som siger fra overfor mælken, før de bliver et år, og så længe I bruger mme i hans grød og mos, tilbyder lidt A38, ost, og i det hele taget er opmærksomme på at give ham en varieret kost, så tænker jeg ikke, at han mangler noget :)
Når det er sagt, så forstår jeg naturligvis godt, at I gerne vil give ham en drømmeflaske, og mit forslag vil være, at I forsøger at give ham denne, lige før I selv går i seng. Jeg synes ikke, at I skal vente til kl 01 eller 03 - I har alle brug for at få jeres nattesøvn - men I kan måske få ham til at drikke en flaske, hvis I giver ham den mere eller mindre i søvne, f.eks. kl 22-23, hvorefter han så kan sove videre, og I kan gå i seng. Han behøver ikke komme op, men kan få flasken imens han ligger i sin ...
... seng, når blot I sørger for at elevere hans hovedgærde lidt f.eks. med en pude under madrassen.
Hvis han afviser flasken der, og hvis han ikke vågner og melder sig om natten, så må I gå ud fra, at han har fået, hvad han har behov for. Og så synes jeg, at I skal lade ham og jer selv sove en god nattesøvn:) Det vil være helt okay, og også en god prioritering med den alder han har og hans indtag i øvrigt:)
Med hensyn til A38, så er anbefalingen, at han kan få mellem ½-1 dl. i alderen 9-12 måneders alderen, og mængden gradvist stigende i denne periode. Så nu hvor han er 10 måneder, kan I f.eks. give ½-¾ dl., men ikke mere. Ost og andre kalkholdige fødevarer må I gerne fortsætte med som nu og naturligt også morgenflasken, som han lyder til at trives rigtig godt med.
Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre, og at det giver lidt ro med på vejen :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...
20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.
Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
Viden om børn:
Ammestillinger
Prøv dig frem med forskellige ammestillinger. Du kommer til at bruge mange timer på at amme og derfor er det vigtigt, at du gør dig det så behageligt som muligt.
Det er godt, hvis du kan hvile dig samtidig med at du ammer barnet og det er vigtigt, at du slapper af og ikke spænder i kroppen, hvis mælken skal løbe frit.
Sørg for god støtte til ryg og arme, når du sidder op, så du ikke får spændinger i skuldrene. Sid i en god stol, brug evt. puder i forskellige...
Sove ude
Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.
At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







