Svar: Manglende rul 8 mdr
Hej med jer
Tak for jeres brev :)
Det er rigtig godt, at I følger de øvelser, som I har fået af fysioterapeuten, og det lyder også som om, at det går stille og roligt fremad med det grovmotoriske, og som om at Ellen blot skal have lidt tid :)
Når det er sagt, så tænker jeg dog, at I måske skulle tale med fysioterapeuten om, hvorvidt det kunne være relevant at lave lidt sving- og bevægelsesøvelser med Ellen, fordi dette kan styrke hendes sanser og dermed motoriske udvikling.
I fortæller, at hun er født lidt før tid, og selvom det ikke er meget, så kan dette måske godt have betydning. Der er 3 primære sanser, som er fundamentale for den motoriske udvikling, og som er centrale for barnets sanseintetration, og det er vestibulærsansen (labyrint- og ligevægtssansen), taktilsansen (berørings- og følesansen) og den proprioceptive sans (muskel-ledsansen, stillingssansen og bevægelsessansen). Disse sanser bliver stimuleret på en anden måde, når man bliver født før tid.
Den vestibulære sans registrerer bevægelser og påvirkning af tyngdekraften via receptorer, som er beliggende i det indre øre. Børn som har problemer med den vestibulære sanse vil have problemer med balancen og have svært ved at koordinere deres bevægelser.
Den taktile sans er vigtigt for barnets kropsbevidsthed. Sansecellerne ligger under huden og registrerer tryk, varme, kulde, smerte og børn som har problemer med denne sans, vil ofte have udfordringer med tøj, eller de kan ikke lide at lege med sand, vand osv. ligesom de også kan have spiseproblemer.
Den proprioceptive sans er vigtig for barnets evne til at opfatte bevægelse, føle muskelkraft og kunne finde ud af at placere kroppen rigtigt i rummet. Børn, som har problemer med denne sans, vil ofte have nedsat kropsbevidsthed og kan have svært ved at rum- og retningsfornemme, svært ved at planlægge deres bevægelser.
Vestibulærsansen er som nævnt beliggende i det indre øre, som også kaldes for labyrinten. Det er et hult, væskefyldt organ, som består af en øresnegl og et ligevægts-organ. Vores ligevægtsorgan består af tre væskefyldte ringe, og når vi bvæger os, så påvirker væsken nogle sansetråde. Sansetrådene giver hjernen information om hvordan vi bevæger os, hvordan vi orienterer os i rummet vi er i.
Hvis labyrintsansen ikke fungerer optimalt, så vil man ofte blive svimmel og føle ubehag, når man f.eks. kører bil, sejler, snurrer rundt, er i en karussel eller f.eks. på en gynge... og det kan være åren ...
... til, at jeres datter f.eks. vælger at sidde mest stille. Men det er netop vigtigt at gynge, snurre, dreje osv. jeres datter rundt, fordi I på den måde sætter gang i de væsker i øret. Det stimulerer hendes balance og dermed hendes motoriske udvikling.
Derfor vil jeg anbefale jer, at I ruller hende så meget som muligt, at I danser med hende, svinger hende rundt. Hun må også gerne blive vendt på hovedet, og I må gerne lave små koldbøtter med hende på jeres krop, I jeres arme - I kan finde små youtube klip af hvordan I gør det. Hun må også gerne blive lagt i en snurretop, og drejet omkring, hun må gerne blive sat i en babygynge, hvor hun kan blive gynget frem og tilbage. Jo mere I kan få hende bevæget og stimuleret hendes vestibulærsans, jo bedre vil det være - men naturligvis på en måde, som hun også synes er okay:)
Selvom hun er glad for at sidde, så er det vigtigt, at I fortsætter med at lægge hende på maven så meget som muligt, og når hun ligger på maven, må I gerne sætte jer bag hende og presse skiftevis på venstre og højre fodballe, så I på den måde hjælper hende med at krybe og finde ud af, at hun kan komme fremad. Prøv også at lægge hende på forskelligt underlag - trægulv, fastliggende tæppe, gulvpuslespil osv. da hun kan have lettere og sværere ved at flytte på sig alt efter underlaget.
Den proprioceptive sans stimuleres f.eks., når hun ligger på gulvet, leger og tumler med jer. I kan også stimulere den ved f.eks. at bruge et kuglebassin eller bukke/strække hendes arme og ben i kryds, eller I kan f.eks. prøve at give hende små sandposer eller lignende i hænderne, så hun oplever at bære ting, som har lidt forskellig vægt og tyngde, og derfor kræve lidt styrke at holde og løfte.
Den taktile sans stimulerer I ved berøring - det vil sige, når I masserer hende, kysser hende, kilder hende, tumler. Den stimuleres under bleskiftning, i badesituationer, under måltider, når hun selv sidder med mad i hånden osv. osv. Ligesom den også stimuleres, når I blot holder hende tæt, nusser hende og trøster hende, når hun er ked af det.
Det er helt okay, at hun ikke kravler endnu, og det kan også godt være, at hun ender med at springe kravlestadiet over, hvilket kan være helt okay - jeg tænker dog, at det er vigtigt, at I ikke bare acceptere, at hun nu blot sidder... det er vigtigt, at I hjælper hende med at bevæge sig og bruge sin krop så meget som muligt:)
Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
9. november 2026 | Udvikling | 19 mdr.
Hej Helen Vi har en datter på 19 måneder og er lidt i tvivl om, hvordan vi...
15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
Viden om børn:
Episiotomi - Epis
Episiotomi eller Epis er, når kvinder under en fødsel klippes i mellemkødet. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen, og man gør det, for at barnet bedre kan komme ud.
Der findes to typer af Episiotomi:
1. Man kan klippe lodret ned fra skedeåbningen til endetarmen. Dette klip heler ofte let op, men det anvendes ikke så meget mere, da der er risiko for, at klippet udvider sig og bliver længere, når barnets hoved passerer forbi - og derved...
Barselshotel
Barselshoteller findes både på sygehuse og i privat regi.
Kravene til at komme på et offentligt barselsehotel er forskellige. Nogle steder barselshotellet for flergangsfødende, der har haft en ukompliceret graviditet og fødsel, andre steder er det til førstegangs forældre, der har brug for lidt ekstra tid, inden turen går hjem. På barselshotellet vil både mor og far typisk kunne være til stede hele døgnet og personalet kan tilkaldes, ved behov for hjælp.
På et...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Din bog om søvn har været os en rigtig stor hjælp.
Vores dreng er nu 16 måneder og vi har måtte erfare, at han hører til de børn der altid har haft et lille og uforudsigeligt søvnbehov. Men via din bog, har vi fundet ud af at give ham rutiner, der gør at han nu trives og udvikler sig sundt og godt.
Tak fordi du har skrevet den!
Hilsen de glade forældre










