Annonce

Annonce

Brev:

Overgearet 4.5 årig


9. juni 2022

Kategori:
Alder:
4 år, 6 mdr.

Overgearet 4.5 årig

Kære Helen.

Jeg skriver til dig, da det igen kunne være rart med lidt inputs, til at få lagt en strategi :)

Det handler om vores ældste datter på 4,5 år. Hun er en glad social pige, der trives.
De seneste måneder er vi dog begyndt at få udfordringer med at hun bliver meget overgearet/overfjollet i visse situationer - f. eks når vi er sammen med bedsteforældre og nogle gange når hun leger med en af de to bedste veninder.

På det seneste er hun blevet overgearet hver gang hun ser bedsteforældre - uanset hvem af dem det er og hvor det er. Og det gør desværre at det bliver knap på hyggeligt for alle parter.

Vi tolker det som at hun gearer op fordi hun egentlig er rigtig glad, men ikke kan være i det.

Hun bliver meget fjollet og fysisk urolig. Hun kan ikke sidde stille og spise, finder på små unoder osv. Hun kan ikke koncentrere sig om aktiviteter bedsteforældrene tilbyder, som spil, puslespil, højtlæsning eller lign. selvom hun får fuld opmærksom fra en voksen og hun virker “drillesyg”.

Hun er så overgearet at hun ikke hører efter og det er ikke rigtig muligt at trænge ind til hende. Forleden forsøgte jeg gentagne gange at få hende til at sidde bare nogenlunde stille ved bordet til aftensmad med morfar, men jeg endte med at tage hende med væk fra selskabet og ind på hendes værelse, hvor jeg foreslog at hun legede lidt inde - og så kunne hun komme tilbage når hun havde lyst.

Da hun ikke var kommet tilbage efter et kvarters tid, gik jeg ind og spurgte om hun ikke ville komme ind og prøve at spise lidt aftensmad - og det lykkes med lidt mindre fjolleri at få nogen mad i maven, men niveauet steg hurtigt igen.

Jeg havde det egentlig dårligt med at tage hende væk fra selskabet, da jeg for alt i verden ikke vil have at hun skal føle sig forkert eller ekskluderet. Udfordringen er bare at man ikke rigtigt kan trænge igennem til hende når hun fjoller så meget. Jeg spekulerer stadig på om det var forkert at tage hende ud af situationen og væk, for at forsøge at få hende til at geare ned? (Hun blev på ingen ...


Annonce

... måde skældt ud).

Man kan mærke, at hun bare er rigtigt glad - og det skal hun selvfølgelig endelig have lov til (ligesom hun naturligvis gerne må være lidt fjollet). Men det bliver for meget, når hun ikke hører efter og bare svarer med “ja-ja prut” eller lign. hver gang man prøver. På samme måde bliver det for meget når hun bliver drillesyg og begynder at drille de voksne eller lillesøster. Basale ting som at kunne indtage et måltid med bedsteforældre på besøg, skulle jo gerne komme til at fungere igen - som det har gjort tidligere.

Vi har prøvet at tale med hende om fjolleriet efterfølgende eller på forhånd, men vil selvfølgelig ikke give hende skyldfølelse - og som nævnt ovenfor må hun endelig ikke føle sig forkert. Det lader dog ikke til at have effekt.

Hvad kan vi gøre for at hjælpe hende med at være i glæden uden at kamme over?

Tilsvarende kan hun også blive overgearet med en af de to bedste veninder. Her sker det dog ikke hver gang. Den ene går hun i børnehave med og der har på det seneste været flere episoder, hvor de to piger i børnehaven får gearet hinanden op til små unoder, som at tage nogle tusser de ikke måtte eller åbne en låge de godt ved er forbudt (ikke noget mod andre børn, men noget de godt ved de ikke må for de voksne). Det meste af tiden leger de selvfølgelig godt uden at lave ballade. Vi (og børnehaven) har hver gang talt med hende om de små unoder i børnehaven og hvorfor man skal gøre hvad de voksne siger - alligevel er det noget der er sket flere gange. Skal vi gøre noget i den sammenhæng?

Når hun har legeaftaler med en anden god veninde, kan de også geare hinanden op til at være vældig fjollede. De hygger sig og har det sjovt, men det bliver også for meget ind i mellem, hvor de laver små unoder eller siger grimme ord til os voksne. Her er det dog lettere at stoppe end når der er bedsteforældre.

Hvordan håndterer vi bedst vores datters overgearethed, på en måde hvor hun selvfølgelig skal have til at være glad, men uden at det kammet over i unoder osv.?

Mange tak for hjælpen!

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare

Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

27. januar 2026 | Opdragelse | 4 år

Hjælpe til i hjemmet

Kære Helen Jeg har berørt emnet før, men kommer ikke rigtig videre. Min...

Læs hele brevet og Helens svar


5. august 2025 | Kost og ernæring | 4 år, 8 mdr.

Stadigvæk kræsen

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget hjælp ang. vores datter E på 4,5...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Amning og medicin

Når du spiser og drikker, så går det du indtager via din blodbane over i mælken og vil således blive overført til dit barn. Derfor er det meget vigtigt at du taler med din læge, hvis du har behov for at tage medicin, når du ammer dit barn.

Der kan være mange grunde til at man får medicin, når man ammer. Der kan være behov for smertestillende, der kan være behov for antidepressiv medicin, antibiotika og mange andre ting og der findes næsten altid præparater, som kan tages selvom...

Læs mere i Babylex

Parforhold

Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.

Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Denne gang skriver jeg bare for at udtrykke min taknemmelighed over det store arbejde du gør for at informere alle os "usikre mødre".

Normalt anser jeg mig selv for at være relativt velinformeret om de emner, der interesserer mig .....- men jeg må indrømme, at det at blive mor har ført en helt uventet usikkerhed med sig.

Når det man ønsker aller mest er at give sit barn den bedste start på livet - og man bare ikke er sikker på, hvad der er det bedste at gøre, er det fantastisk at kunne rådføre sig hos dig.

Jeg har læst stakke af bøger, Sundhedsstyrelsens anbefalinger, diverse artikler og lavet utallige google-søgninger (hvor jeg i øvrigt ofte lander på din side) om børnerelaterede emner - og alligevel bliver jeg tit i tvivl.

Trods mange spørgsmål fra min side svarer du tålmodigt, grundigt og engageret på det hele - og det betyder meget for mig som nybagt mor at få en kommentar med på vejen :-)

Mit medlemskab hos netsundhedsplejerske.dk er en rigtig god investering - og min søn får en mindre bekymret mor med i købet ;-)

God sommer


Annonce