Annonce

Annonce

Svar: Vil fortsat ikke spise…


8. juni 2022

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære bekymrede mor

Tak for dit brev :)

Det lyder som om, at jeres datter har fået en dårlig oplevelse omkring mad, da hun har været syg. Det er meget normalt, da sygdom naturligt gør appetitten mindre, og hun har måske haft ondt, haft kvalme og generelt bare følt sig så utilpas, at det med maden ikke var noget hun havde lyst til... og det har hun så stadig ikke - ØV!

Du skal være opmærksom på hendes mælkeindtag, da mælk meget hurtigt kan komme til at fylde for meget og være årsagen til manglende appetit. Med den alder hun har, vil det være passende med 4 amninger i døgnet, og hun skal ikke længere ammes midt nat. Det vil sige, at amningerne f.eks. ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften.

Det er helt naturligt, at amningerne kan blive sat op under sygdom. Brystet er ekstra tryghed og også en måde at sikre mad/mælk, når appetitten er lille, og mange børn vil derfor gerne ammes ekstra, når de har det fysisk dårligt. Det er naturligvis helt okay, men det gør, at mælkeindtaget godt kan være blevet sat op under sygdomsperioden, og du skal derfor være ekstra opmærksom på, at du ikke kommer til at tilbyde hende ekstra bryst, når hun afviser maden. Prøv om du kan holde fast i, at hun som udgangspunkt skal tilbydes mad, når hun vågner, skal tilbydes mellemmåltider og mad i hånden - vand af kop - og så først ammes, når hun puttes til sin middagslur.

Jeg tænker ikke, at hun bevidst har udvalgt madvarer, som hun ikke kan lide, men der vil naturligt være visse retter, som hun bedre kan lide end andre. Lige nu skal du give hende det, som du fornemmer, at hun er gladest for at spise, så hendes lyst til at spise kommer tilbage:) Det betyder også, at du gerne må variere med lidt færdiglavet babymad, selvom du gerne vil lave det hele selv, fordi det måske kan skabe lidt ...


Annonce

... interesse for mad igen:)

Du har dog helt ret i, at for mange valgmuligheder og for mange smagsvariationer nogle gange kan blive for meget - og det kan derfor være en god idé, at du sørger for at tilbydes 1-2 kendte måltider dagligt, og så tilbyder nye fødevarer ved de øvrige måltider. Det er også en god idé, at du lader mindst en fødevare være genkendelig og tryg, hvis hun f.eks. godt kan lide kartoffelmos, så kan du bibeholde mosen, men variere tilbuddet om kød eller fisk. Eller du kan blande kartoffelmos med forskellige andre grøntsager, så basismosen er kendt, og noget hun føler tryghed ved og er glad for - og så varierer du smagen lidt ved at iblande lidt varierende grøntsager - så nogle dage er det f.eks. kartoffel/gulerod, så kartoffel/broccoli, så kartoffel/squash.

Det kan også være en god idé at lave lidt sovs - det kan være smørsovs eller grøntsagssovs, som du kan hælde på grøntsagsmosen eller på de kogte grøntsager, som du forsøger at give hende i hånden.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Du må også meget gerne give hende mad, som smager af noget. Du må gerne bruge løg, hvidløg og forskellige tørrede krydderier i maden (ikke salt) men f.eks. gerne lidt mild karry, lidt timian, oregano osv. Du kan også bruge soltørrede tomater i f.eks. en fars.

Det er også vigtigt, at du medtænker, hvordan I hygger omkring maden, og hvordan stemningen er, når hun skal spise. Jo mere I hygger jer, jo bedre vil appetitten ofte være, og jeres lille datter bliver naturligt mere og mere bevidst. Hun vil derfor godt kunne reagere med nedsat appetit, hvis der er meget uro omkring måltiderne eller hvis stemningen er presset. Så prøv at tage det roligt og prøv at signalere, at maden er super lækker, og det et skønt og hyggeligt at spise, når det er spisetid :)

Da hun var madglad før, så tænker jeg, at det nok skal komme igen. Ro på :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Pas godt på babynumsen i sommervarmen

Varme sommerdage er dejlige, men de kan hurtigt genere de små babynumser. Varme, fugt og friktion er desværre en sikker opskrift på en rød og irriteret hud under bleen.

For at bevare en normal og sund hud i bleområdet, er det vigtigt at tænke daglig forebyggelse ved bleskift. ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

5. august 2025 | Kost og ernæring | 4 år, 8 mdr.

Stadigvæk kræsen

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget hjælp ang. vores datter E på 4,5...

Læs hele brevet og Helens svar


22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.

Madvaner hos 3-årig dreng

Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...

Læs hele brevet og Helens svar


2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Jordbær til baby

Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...

Læs hele brevet og Helens svar


18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Uro ved måltider

Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Må børn under 1 år få nødder?

Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sundhedsplejerske

Alle sundhedsplejersker er uddannet sygeplejersker og har arbejdet på forskellige børneafdelinger i sygehusvæsnet samt i den kommunale pleje. Derudover har sundhedsplejersken taget en diplomuddannelse til sundhedsplejerske.

En sundhedsplejerske følger børnene fra de bliver født (nogle gange allerede i graviditeten) og indtil de går ud af folkeskolen.

Alle børnefamilier i Danmark får tilbudt at modtage besøg af sundhedsplejersken. Når et lille barn bliver født, så...

Læs mere i Babylex

Forkølelse

Hvis det lille barn er forkølet, kan han/hun få besvær med at spise, da det er svært at få vejret ordentligt igennem næsen. Det betyder også, at barnet kan have svært ved at sove.

Her er et par gode råd:

- Hæv hovedenden, der hvor barnet sover, med et par bøger eller et sammenrullet håndklæde under madrassen

- Brug lidt modermælk eller saltvand som næsedråber. Dryp det direkte ned i næsen. Du kan evt. bruge en lille ske eller en pipette. Saltvand og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Du är min absoluta förebild inom allt med barn och allt som rör barnuppfostran/sömn/mat/sjukdom. Trots att jag aldrig träffat dig känner jag ett 100% förtroende och respekt för dig och känner att din syn på barn och hur man ska hantera olika situationer är helt rätt. Det finns så många metoder och syn på området idag men du har en sån sund och kärleksfull inställning.

För att sammanfatta det jag precis skrev: Du är min "guru" inom området och jag är glad att jag Tack vare min danska svärmor fann din sida och äntligen kunde få den hjälp och feedback jag så väl behövde!

Tack
/Erika


Annonce