Svar: For glad for andre

---

Kære mor

Tak for dit brev, og dejligt at høre, at du kunne bruge mit sidste svar :)

Det er rigtig dejligt, at du oplever din datter så åben og interesseret i andre mennesker. Du fortæller, at du ser hende som en pige, der bare "ser verden som sin legeplads", hun er ikke reserveret, men er i sin personlighed måske meget som du - åben og snakkende - og hun spejler sig naturligt i dig, når I er nogen steder. Det er jo alt sammen rigtig fint, og så, dog med måde... For institutionen har naturligt ret i, at det er vigtigt, at din datter også har en lille smule reservation og ikke bare knuser og krammer med fremmede mennesker...

Det er rigtig godt, at børnehaven er opmærksom og rigtig gerne vil hjælpe din datter. Og der er sandsynligvis flere ting, som spiller ind, og som forklarer, hvorfor de synes, det er nødvendig med lidt ekstra støtte og opmærksomhed, og hvorfor de også anbefaler dig at arbejde lidt med det hjemme.

Jeg tænker, at det f.eks. kan handle om at lære din datter at aflæse andre og andres grænser, men også at give hende en følelse af egne grænser. Og det skal hun netop lære med den alder hun har nu.

Børn fødes naturligt med en empatisk evne. De kan fra fødslen føle, sanse og har en evne til at fornemme andres følelser fra de er ganske små - de kan f.eks. godt mærke, om deres forældre er glade eller kede af det. Børn kan også lære sociale ting som at sige tak for en gave eller tag for mad. Det er dog noget sværere at lære, hvordan man spørger ind til andre, eller lærer at se, om en anden person synes om det, man gør, eller måske bliver ked af det eller føler det ubehageligt..

Når din datter f.eks. går hen og giver en fremmed mand et kram eller kravler op og sætter sig på skødet af en ung kvinde, der har passet jeres hund, så kan det sagtens være, fordi hun er kærligt og empatisk anlagt, men det er stadig vigtigt, at hun lærer, at fremmede måske ikke bryder sig om det - og at hun et eller andet sted også lærer, at hun måske ikke skal gøre sådan på sigt, fordi hun også skal lære at passe på sig selv...

Jeg er helt med på, at du tænker, at hun skal møde verden med et åbent sind, og at du ønsker, at hun ikke skal vokse op og være bange for ting eller mennesker - og det har du også ret i. Du spørger "ærligt, så ved jeg ikke, hvorfor vi skal være så reserverede", og det kan jeg også godt forstå, at du tænker - men det er naturligt en balance, og jeg er enig med børnehaven om, at det faktisk er vigtigt, at hun, når hun vokser op, har en grundlæggende følelse med sig om, hvad der er rart, og hvad der er okay. Det er vigtigt fordi det er med til at sikre, at hun ikke ender i situationer, som er ...

---

---

... ubehagelige for hende, og hvor nogen gør eller siger noget, som er grænseoverskridende for hende selv.

Derfor er det vigtigt, at du hjælper hende med at lære, at hun f.eks. ikke skal tage fremmede i hånden eller skal kramme eller sidde på skødet af fremmede mennesker:)

Derudover så tænker jeg, at det også handler om, at du skal have en fornemmelse af, at hun bruger dig som sin trygge base, og at hun ikke lige så godt kan bruge en fremmed. Der skal være forskel på, om det er dig, eller fremmede hun søger. Og du spørger, hvad du kan gøre, for at støtte hende bedst hjemme - og det er netop dette.

Du kan sørge for at være en tryg base. Det vil sige, at du skal sørge for altid at være tilgængelig, og du skal være opmærksom på hende, når hun har brug for det. Det betyder i praksis, at du skal sørge for at være rolig og til stede. Du skal sætte dig i en stol eller på gulvet med hende, og du skal blive siddende, lige så længe du kan. Ikke noget med at fare rundt eller lave praktisk ting - blot sætte dig ned og være til stede. Du skal lægge telefonen væk, du skal slukke for fjernsynet, du skal koncentere dig om at være til stede med din datter (dine døtre).

---

---

Det kan også være små aktiviteter I laver - bygger med store perler, perleplader, maler/tegner/vandfarver, bygger med klodser, spiller et spil, leger med modellervoks.. I kan også bage sammen, lave mad sammen osv. Det er vigtigt, at du er nærværende, og at I bruger nogle timer på at være sammen, opleve sammen, gøre noget sammen, så hun mærker, at du er fuldstændig til stede, så hun føler, at du ser hende, at I har en særlig kontakt, og så hun mærker, at du er der fuldstændig for hende:)

Det er vigtigt for, at hun netop bruge dig og ikke bare bruger andre voksne - der er nødt til at være forskel på dette, og det lyder lidt som om, at børnehaven synes, at hun bruger mange forskellige voksne, og at de gerne vil støtte hende i at bruge f.eks. dig mest muligt:)

Når dette er sagt, så synes jeg dog, at det er helt okay og en rigtig god idé, hvis du drøfter dine tanker og spørgsmål med børnehavens leder. Du skal naturligt have forklaring på, hvad det er de ser, og de skal også komme med forslag til, hvad du kan gøre hjemme for at hjælpe og støtte din datter bedst muligt - de kan ikke bare sige, at de ser et problem og så ikke komme med forslag til, hvordan du kan arbejde videre:)

Som du skriver, så vil du jo naturligt rigtig gerne hjælpe, og du tager også deres bekymring alvorligt, så det er I nødt til at tale om. Jeg ser jo ikke din datter og ved ikke, hvad det er, de ser - men jeg håber, at du kan bruge mine tanker lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---