Brev:

For glad for andre

Hej Helen

Tusind tak for dit sidste svar, det var rigtig godt til at få vendt det hele konstruktivt.

Vi har været til møde i børnehaven da min datter der startede for en måned siden (hun har kun været der 14 dage) allerede er grund til bekymring.

Den ene del er at de mener hun ikke er reserveret nok ift andre. Jeg har spurgt ind til det, og fx kan hun gå direkte hen til nogen og lege eller tage en voksen hun ikke kender i hånden. Jeg oplever ikke selv denne adfærd. Når vi er ude, kan hun finde på at spørge andre om hjælp. Dette er startet efter vi har fået lillesøster og jeg ikke altid kan hjælpe hende. Når vi er nede og handle kan hun sagtens snakke med folk og siger hej, men det har hun ikke fra fremmede. Hun har været mere reserveret, men jeg må indrømme jeg har tilskyndet hende til ikke at være alt for reserveret. Hun er rigtig god til at vurdere mennesker synes jeg. Kommer der et menneske der er lidt utryghedsskabende, fx fuld, så tager hun ikke kontakt.

Jeg ser hende som en der bare ser verden som sin legeplads. Men selvfølgelig tager jeg bekymringen alvorligt.

Den sidste uge har jeg set et par ting som så nu får mig til at undre mig. Den ene var vi var på restaurant for at hente takeout. Der låner jeg toilettet. Det er ved naboen, så der går en gut med og låser op. Døren er tung og han holder den. Altså, der foregår en del kommunikation. Da vi kommer tilbage står min datter og keder sig og går så hen og giver mandens ben en krammer. Giver slip og går hen til mig igen.

Det andet eksempel er at vi får besøg af en ung kvinde der har passet vores hund. Min datter og hende har ikke mødt hinanden før. Min datter skulle lige til at puttes til lur da hun kom og er træt. Vi sætter os for at drikke te. Min datter henter forskellige ting og viser hende. Så kravler hun op på skødet af hende og efter lidt tid sidder hun og hænger lidt op af hende - træt.

Havde børnehaven ikke sagt noget havde jeg bare tænkt "Når ja, hun er 3." Men nu er jeg i tvivl.

Når der er noget nyt, så søger min datter min reaktion. Men jeg er meget åben og positiv overfor alt. Kommer der nogen og snakker, så snakker jeg. Er der noget at prøve, så prøver jeg. Og jeg gør en del ud af at gøre det spændende. Jeg håber min datter vil søge at opleve verden og ikke være ...

... bange for den. Men har jeg nu gjort hende en bjørnetjeneste?

Jeg har været i et psykisk voldeligt forhold med hendes far of han kører stadig på mig. Indtil jeg smed ham ud for et år siden, har jeg grædt næsten hver evige eneste dag. Også mens hun var i maven. Jeg har gjort alt for at beskytte hende, så hun ikke direkte har oplevet det, men selvfølgelig har hun også kunnet mærke "noget".

Lillesøster blev født i september og faren og hans familie har kørt på mig siden jeg smed ham ud. Det har været hårdt og selvfølgelig har jeg været mere emotionel end jeg burde også foran min datter. Hun har måttet rette ind pga lillesøster nu også er her. Det går heldigvis meget, meget bedre og vi har (og har hele tiden haft - det er blevet prioriteret) en god og rutinepræget hverdag. Der sker sjældent noget i hverdagen og ikke for meget i de weekender jeg har hende.

Den anden del er at hun farter fra ting til ting i børnehaven. Hun har et øje på hver finger og skal opleve det hele. Jeg har også hørt det fra dagplejen.

Jeg oplever det ikke rigtig selv. Hjemme er hun urolig når hun ikke ved hvad der skal ske eller hvis hun er træt. Fx da hun skulle starte i børnehaven kunne hun næsten kravle på væggene i spænding. Men da jeg sagde "Jaen, du skal jo bare ned og lege", så faldt hun helt ned og var klar til at tage afsted. Hvis hun har brug for lidt ro herhjemme, sætter jeg hende med en bog og siger nu må du lige geare lidt ned. Men det sker ikke så tit. Vi har masser af udeareal og der er også plads til at lege indendørs. Hun har krudt, men kan sagtens bare sætte sig og lege med noget i længe. Det er sådan 90% af hendes lejlighed foregår.

Jeg håber meget du kan uddybe. Jeg ved ikke hvordan jeg støtter bedst herhjemme, det havde de heller ingen bud på i børnehaven. Det kan godt være hun har krudt, men hun er et fint roligt barn der gerne vil opleve verden samtidig.

Jeg synes selv det er fint hun tør møde mennesker og er tryg ved verden. Jeg har selv svært ved det modsatte. Ærligt, så ved jeg ikke hvorfor vi skal være så reserverede. Jeg tror ikke hun vil gå med hvem som helst, jeg tror bare hun er super god til at aflæse om folk er flinke eller ej. Og jeg tror hun oplever god respons på hendes væsen. Men er det bekymrende og hvad skal jeg kigge efter?

Hilsen mor

Læs Helens svar »

Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare

Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

18. marts 2026 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.

Lære at sige undskyld

Hej Helen Jeg har lige et spørgsmål omkring det her med at sige undskyld....

Læs hele brevet og Helens svar

16. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.

Selvstændighedsalder del 2

Kære Helen Tak for dit svar omkring vores datter på 2år og 9mdr. Det har...

Læs hele brevet og Helens svar

11. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.

Afvænning af sut - 2 år, 9 mdr.

Kære Helen Jeg har lige brug for at følge op på mit brev om afvænning af...

Læs hele brevet og Helens svar

11. marts 2026 | Sovevaner | 2 år, 9 mdr.

Selvstændighedsalder - 2 år, 9 mdr.

Kære Helen Jeg skriver til dig om noget som er svært for mig, noget jeg...

Læs hele brevet og Helens svar

9. marts 2026 | Sygdom | 3 år, 6 mdr.

Skoldkopper og helvedesild

Hej Helen Jeg er mor til en dreng på 3.5 år, som desværre har fået...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: