Svar: Ny putterutine - 2 år, 3 mdr.
Kære frustrerede mor
Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres datters søvnritual og de ting, som du ønsker ændret:) Jeg vil naturligt meget gerne give lidt tanker med omkring dette, og hvordan I kan komme videre.
Det er for det første vigtigt, at du forsøger at holde så fast en rytme om dagen som muligt. Hele dagens rytme påvirker jeres datters indre ur og dermed hendes fornemmelse for træthed og behov for at sove, når det er puttetid.
Du fortæller, at hun ofte starter dagen mellem 7-8, sover 1.5 time til middag og puttes kl 21. Det er naturligt helt okay, at hun har en lidt sen rytme, men det lyder som om, at det ikke rigtig fungerer i hverdagen - og slet ikke for dig. Du skal nok regne med, at hun har brug for ca. 12.5 times søvn i døgnet, og det passer faktisk nogenlunde med de tider, som du angiver. Men det passer ikke dig særlig godt, at hun sover så sent...
Jeg tænker derfor, at du skal vække hende om morgenen, hvis hun ikke vågner af sig selv, fordi det er stå op tidspunktet som sætter rytmen for resten af dagen. Det vil sige, at hvis hun ikke er vågnet kl. 07, så vækker du hende kærligt og nænsomt, så hun er klar til at spise morgenmad kl. 07.30. Så skal hun puttes til middagslur omkring kl. 12-12.30, og så skal hun puttes omkring kl. 20 om aftenen. Du skal forsøge at holde samme rytme uanset om det er hverdag eller weekend og forhåbentlig passer dette også meget godt med den rytme, som hun forventes at skulle følge i vuggestuen.
Det er ikke nogen god idé at fjerne hende middagslur helt. Hun har brug for det afbræk midt på dagen, som luren giver hende, og det gør ikke hendes nattesøvn bedre, hvis hun ikke får lov til at sove om dagen. Du kan også risikerer, at hun bliver overtræt om aftenen og af den grund får sværere ved at sove. Eller du kan risikere, at hun begynder at powernappe om eftermiddagen på vej hjem fra vuggestue, fordi hun er rigtig træt, - og en powernap på dette tidspunkt vil også ødelægge putningen og nætterne. Du bør faktisk være opmærksom på, om hun nogle gang sover lidt på vejen hjem, fordi det også er med til at forklare, hvorfor hun er så lang tid om at falde i søvn om aftenen.
Du skriver, at du har et ønske om, at du kunne sidde og læse for hende, holde lidt hånden osv. og så gå lidt omkring og pusle med nogle ting - og det er et helt realistisk ønske og et godt mål :) For at komme dertil, så er det vigtigt, at du nu begynder at sætte dig op, når hun skal sove og netop indfører et ritual, hvor du sidder og læser. Det er således slut med at lægge sig sammen med hende i sengen.
Du må prøve at vurdere, hvorvidt du kan putte hende i egen seng med det samme og så sidde der, læse højt osv. imens hun så falder i søvn i egen seng. Flasken med vand kan du godt bibeholde, da den kan følge med over i egen seng og dermed give lidt genkendelighed fra det hun er vant til (men ellers skal flaske helst undværes med den alder hun har;)) - eller om du er nødt til at starte med at have hende liggende i dobbeltsengen, så du sidder ved siden af hende der. Og først når hun så kan finde ud af dette flytter hende til egen seng, hvor du så stadig bliver siddende. Jeg kan ikke helt ud af dit brev vurdere, hvor hurtigt du kan gå frem, umiddelbart tænker jeg, at du måske godt kan starte med at putte hende i egen seng nu og så stadig være der, læse osv. altså det, som du ...
... ønsker skal være jeres fremtidige ritual.
Når hun begynder at forbinde sin seng med stedet, hvor hun skal sove og virker tryg ved at blive puttet i den, så vil jeg anbefale dig, at du indfører det, jeg kalder strygetøj metoden.
Jeres datter har naturligt brug for tryghed og nærhed, når hun skal sove, hvilket du naturligt skal anerkende. Det er derfor vigtigt, at du putter hende med kærtegn, beroligende ord, godnathistorie, musik osv. og også meget gerne en puttebamse, slaskedukke eller lignende, som kan fungere som substitut for dig og din nærhed.
Men, i stedet for at du skal ligge eller sidde hos hende til hun sover - eller gå fra hende, og hun så bliver ked af det, føler sig forladt og alene, - så vil det være rigtig godt, hvis du kan være i nærheden og lave noget praktisk - og det er her at strygetøjet kommer ind. Det at stryge tøj, lægge tøj sammen signalerer, at når hun skal sove, så sker der ikke noget spændende, der er ikke noget, som hun går glip af, samtidig med at du jo stadig er der - du forsvinder ikke, du går ikke fra hende, du er der stadig for hende, og hun kan derfor trygt lægge sig til at sove:)
Du skal derfor stille dig i nærheden f.eks. i døråbningen, så hun kan se dig fra sin seng og ikke behøver rejse sig for at sikre sig, at du stadig er der. Og så stiller du dig og stryger eller lægger tøj sammen.
I må gerne småsnakke lidt sammen, hvis hun har brug for det. Hun kan kalde på dig "Moaar", og du kan svare "ja, jeg er lige her, jeg står lige og stryger lidt tøj" eller lignende. Hvis hun rejser sig, så må du også gerne på en kærlig måde sige "læg dig ned skat, læg dig ned" - fordi det, at hun selv lægger sig gør, at hun lettere vil blive liggende. Hvis du igen og igen går hen for at lægge hende ned, så virker det som en fjeder, og hun vil rejse sig igen og igen... Hvis hun ikke lægger sig af sig selv, men bliver stående, så stryger du skjorten færdig, og derefter går du så hen og lægger hende ned, putter hende igen med bamse osv. kysser godnat og så går du tilbage og stryger videre på et nyt stykke tøj.
Stille og roligt kan denne metode så udvides. Du kan udnytte det at lave noget praktisk til at gå frem og tilbage. Du kan f.eks. sige "jeg henter lige en ren skjorte", og så går du kortvarigt ud og kommer så tilbage med en ny skjorte, der skal stryges. På den måde vænner hun sig til, at hun godt kan blive liggende i sin seng, du kommer tilbage efter kort tid - og det er helt okay at ligge lidt alene :) Du går ikke fordi hun skal sove, du går fordi du skal hente lidt mere strygetøj, og du er kun kortvarigt væk, det er ikke utrygt eller farlig, men helt okay:)
Og herfra kan du så udvide yderligere og netop nå dertil, hvor du begynder blot at kunne nusse lidt omkring, kan tømme opvaskemaskinen eller bare få lavet lidt andet praktisk, imens hun så ligger i sin seng og falder i søvn.
På den måde vænner du hende til, at hun fint kan sove i egen seng, og at du ikke behøver sidde hos hende til hun sover - men faktisk kan gå lidt frem og tibage, pusle med nogle ting i nærheden osv. som du rigtig gerne vil frem til :)
Rigtig meget held og lykke med det projekt :)
- Og indfør forresten også gerne et godnatmåltid lige før sengetid, så hun har mad i maven. Gerne en grød, en portion havregryn med mælk eller lidt rester fra aftensmaden serveret sammen med et glas mælk :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme
Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...
10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år
Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...
6. juli 2026 | Sovevaner | 1 mdr.
Hej igen Helen, Hermed forlængelse af mit tidligere brev ang...
20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
Viden om børn:
Salg af modermælk
Især for tidligt fødte børn har stor glæde af at få modermælk og derfor køber flere børneafdelinger modermælk til disse børn.
Hvis du producerer meget mælk vil det derfor være en rigtig god idé at sælge noget at din mælk.
Da mælken især i de første 2 mdr er meget næringsholdig, er det især denne mælk, som man er interesseret i. Det er også vigtigt at mor ikke er ryger og ikke tager medicin.
Du kan henvende dig til Kvindemælkscentralen på Hvidovre...
Bleer
Det må anbefales at bruge engangsbleer, da dette er både nemt og rart for mor og barn. Bleerne bliver bedre og bedre kvalitet og det er muligt at købe svanemærkede bleer, så man både skåner barn og miljø. Det er normalt ikke mere miljøbelastende at bruge engangsbleer, end stofbleer der skal vaskes, koges og tumbles.
Dit barn skal i starten skiftes 6-10 gange i døgnet og barnet vil ofte bruge ble til det er 2 ½ - 3 år gammelt. Efter 3 års alderen bruger mange stadig ble om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Allerførst: Endnu en gang bøjer vi os i støvet for dig og din fantastiske rådgivning! Du skrev, at vi nok hellere måtte se at få den der natflaske sendt på pension - trods vores ængstelse ved at røre ved barnets vaner. Det tog.... 3 minutter, og hvis vores dreng kunne tale, ville han sige: "Tusind tak, Helen, fordi du fik far og mor til at smide den der elendige flaske ud, for det er meget hyggeligere at sidde på skødet og fedte med en banan og få en nat-historie". Bagefter lægger han sig ned og sover fuldstændigt som vanligt. Det er jo top!!!
Mor til Jens på 13 måneder











