Svar: Mme 2 eller 3
Kære Christina
Tak for dit brev og fine spørgsmål omkring modermælkserstatning og tilskudsblanding, og jeg vil naturligt gerne dele lidt tanker med dig:)
Der findes ingen dårlige modermælkserstatninger i Danmark. Kravene til erstatning er meget høje, og vi har ingen problemer med rent drikkevand eller lignende, - og børn vokser, trives og udvikler sig generelt rigtig godt på erstatning...
Modermælkserstatning kan gives fra fødslen, og der er her tale om et fuldgyldigt produkt. Tilskudsblandinger kan gives fra 6 måneders alderen, og de kan derfor gives som supplement til skemaden og familiemaden. Da tilskudsblandinger ikke er fuldgyldige, så gælder der ikke helt samme restriktive krav til disse. Mange tilskudsblandinger adskiller sig fra modermælkserstatning ved at have et højere indhold af protein og visse mineraler. Sundhedsstyrelsen anbefaling er, at man bibeholder modermælkserstatning (type 1), hvis barnet er glad for denne - der er ingen grund til at skifte til tilskudsblanding (type 2), for barnet har ikke behov for det ekstra indhold af protein og mineraler.
Baby & Me Organic type 2 og 3 er begge tilskudsblandinger, og de kan derfor gives fra 6 måneders alderen. Det ser ikke umiddelbart ud til, at forskellen på de to er særligt stor, når jeg kikker på indholdsdeklarationen, men du kan altid kontakte Arla og spørge, hvornår de vil anbefale type 2 fremfor type 3 eller omvendt. Som sagt kan du i følge Sundhedsstyrelsen bibeholde type 1 frem mod 12 måneder og behøver slet ikke skifte over til hverken type 2 eller 3...
NAN Expertpro Sensilac 2 er på samme måde en tilskudsblanding, som kan gives fra 6 måneders alderen. I princippet kan du også her vælge at bibeholde type 1 og behøver ikke skifte over til type 2 - men når din sundhedsplejerske har anbefalet dig denne, så er det måske fordi den indeholder nogle ting, som hun vurderer, vil være godt for din dreng. Forskellen på NAN Sensilac 1 og 2 er ikke så stor, generelt har de begge et lidt lavere proteinindhold (type 2 lavere end type 1), de indeholder flere forskellige typer fedt blandt andet også de essentielle langkædede flerumættede fedtsyrer, de indeholder begge mælkesyrebakterier og så har Sensilac 2 et lidt højere jernindhold (6.6 mg mod 2.4 mg i type 1) - men ja, den er ikke økologisk, og ifølge sundhedsstyrelsen har børn som sagt ikke brug for disse ekstra tilsætninger.
Jeg kan godt forstå, at du synes det er forvirrende, og at du bliver i tvivl om, hvad du skal købe og hvorfor. ...
... Det er en jungle at finde rundt i, og du vil jo bare gerne give din dreng det bedste - og det er naturligt svært at finde ud af, hvad det bedste så er, når meldingerne er så forskellige. Prisen kan også variere, og det kan også være et hensyn, som man er nødt til at tage med i sin betragtning.
Prøv at holde fast i det første jeg skrev - der er ingen dårlige erstatninger i Danmark. Og dernæst, giv din dreng det, som du fornemmer, han trives med og er glad for. Erstatninger kan smage forskelligt, så måske kan han bedre lide noget end noget andet, erstatninger kan også virke forskelligt på hans mave, så han får forstoppelse af en slags, men maven fungerer med en anden osv. Giv ham det, som fungerer bedst for ham og for jeres hverdag generelt :)
Hvis du oplever, at han ikke rigtig har interesse for sin flaske og den NAN Sensilac, som han får nu - så kan du sagtens prøve at give ham Arla Baby & Me og se om han måske bedre vil kunne lide smagen af dette og derfor drikke sin mælk. Er han derimod glad for sin NAN Sensilac og trives med den, så kan du roligt forsætte med den, til han er 12 måneder gammel og behøver ikke skifte til noget andet.
Når det så er sagt, så er det faktisk vigtigt, at du nu begynder at sætte mælkeindtaget ned. I stedet for at fokusere på hvilken type erstatning eller tilskudsblanding, du giver ham, så er det faktisk vigtigt, at du nu begynder at holde fokus på, at antallet af flasker skal sættes ned, så mængden af rigtig mad kan sættes op.
Når du skriver, at han er ret småtspisende og kræsen, så kan det godt hænge sammen med, at han måske får for mange flasker. Det vil ofte være passende med 3 flasker i døgnet nu, og jeg anbefaler, at disse ligger før middagslur, aften og sen aften. Det vil sige, at han efter midnat ikke længere skal have flaske, hvilket ofte skaber bedre appetit til morgengrød, ligesom han til formiddag skal tilbydes mellemmåltid og til frokost - ja spise frokost - og først derefter får han flaske, før han skal sove til middag. I løbet af eftermiddagen og aftenen skal han også tilbydes rigtig mad, spise sammen med jer forældre osv. og derfor ikke tilbydes flaske, før han puttes til natten - og så vil han stadig have glæde af at få en drømmeflaske sen aften.
Mælkeindtaget kan altså spille ind på appetitten - men der er naturligt også andre ting, som gør sig gældende :) Jeg kan se, at du har sendt et spørgsmål mere, så dette vil jeg uddybe i mit næste svar - men jeg håber, at du kan bruge ovenstående lidt videre:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Flyverdragter til børn
Flyverdragter er nødvendige, og de fleste børn starter med at bruge en flyverdragt, når de begynder at kravle omkring i 1 års alderen.
Flyverdragter er til leg udenfor - ikke til at sove i. De fleste flyverdragter er meget varme og kan også være lidt stive i stoffet, og nogle flyverdragter er faktisk så stive og tunge, at de gør det svært for barnet at bevæge sig rundt. Derfor kan det være en god idé at vælge en flyverdragt, som ikke er alt for tung, og som netop giver...
Kravle
De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.
Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











