Brev:
Sutteklud og sove i sin egen seng
Kære Helen
Vi har lige nu to udfordringer vi ønsker at arbejde på, vedrørende vores dejlige dreng "V":
- At vende ham af med at bruge min mands og mine hænder som "sutteklud" når han skal sove om aftenen og når han vågner om natten
- At vende ham til at sove i sin egen seng, hele natten igennem.
Først lidt baggrundsinformation.
V er sund og rask, går i vuggestue og trives godt i sin hverdag. Han har en storebror på 3,5 år og bor ellers med hans far og mig. Han har nogle relativt lange dage i vuggestuen (ca kl 8.15-15.45), men vi forsøger at holde ham hjemme en gang imellem, som oftest en dag hver anden uge. De rapporterer om en glad og tilfreds dreng i vuggestuen, hvilket vi også ser herhjemme.
Søvn:
V har altid været meget nem at putte til lur, og han sover nu typisk 2-3t middagslur, ca kl 11.30-14.00. Han spiser i øvrigt også godt. Nætterne har han altid været meget mere livlig end sin storebror, og nu har vi et stort ønske om at få ham over i hans egen seng, som står lige ved siden af vores. I perioder uden sygdom eller andre udfordringer, har vi stort set altid kunne putte ham i hans egen seng, og så kommer han over til os i løbet af natten. For noget tid siden så det ud til at gå godt, og han havde en kort periode hvor han først kom over til os ved 2-3-tiden. Så blev han syg, og nu er det som om vi er slået helt tilbage. Han bliver puttet i vores seng og sover der resten af natten.
Hænder, sutteklud og tryghed:
Vores andet problem er, at vi aldrig rigtig har kunne få ham til at bruge sutteklud eller bamse. Han har nærmest siden fødslen haft en sutteklud tilgængeligt (en t-shirt jeg har sovet med), men på et tidspunkt gik det op for os at han brugte vores hænder som overgangsobjekt. Vi tænkte i lang tid ikke over det, men sad blot ved hans seng og holdt ham i hånden indtil han faldt i søvn. Vi havde en kort periode hvor han lærte at falde i søvn selv, i sin egen seng, uden hænder, men så faldt vi, som nævnt ovenfor tilbage igen, ...
... ifbm en sygdomsperiode.
Problematikkerne lige nu:
1) Kan vi stadig nå at indføre et overgangsobjekt, og hvordan gør vi? Og har han brug for det, eller kan han føle sig tryg uden? Han viser meget lidt interesse hvis vi forsøger at lægge noget andet ned til ham, og jeg tænker umiddelbart at sove-t-shirten stadig er det bedste bud, da han kender denne og ved at det er hans.
2) Det føles så hårdt og akavet at gemme sine hænder for ham, for at han skal vendes af med at holde dem? Han elsker nemlig også at sidde og holde i hånden om dagen. Skal vi måske blot skelne mellem dag og nat?
3) Hvordan gør vi når vi skal vende ham til at sove i sin egen seng - helst hele natten igennem?
4) Kan vi normalt forvente af en dreng på hans alder, at han skal kunne sove uden os, enten i sin egen seng eller på et værelse sammen med storebror?
5) Vi overvejer at lave et fællesværelse til de to drenge. Vil det være nemmere for ham at lære at sove i sin egen seng, hvis det er i et andet værelse og sammen med storebror, og ikke så tæt på vores "fristende" voksenseng? Eller vil det være en blødere overgang for ham først at lære at sove i sin egen seng ved siden af vores?
Overordnet er det bare langt sværere at "bryde båndet" til V end det var til hans storebror, da V er enormt glad for vores kropskontakt og helst ville ligge ovenpå vores ansigter hele natten, hvis han fik lov! Jeg har også tænkt på om hans natteaktivitet er resultat af for lange vuggestuedage. Og samtidig hører man jo om rigtig mange andre børn, der også har lange dage. Og han trives jo godt dernede, med trygge og meget kompetente pædagoger.
Som tillægsinformation kan jeg sige at V er meget tryg ved både min mand og mig men, at han stort set altid søger mig foran min mand, hvis jeg er tilgængelig.
Jeg håber du kan give nogle fifs til hvordan vi kan arbejde på ovenstående på en tryg måde for V. Vi vil bare ikke ud i en brutal "kold tyrker", som V føler sig utryg ved!
Mange hilsner, Mari
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.
Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...
30. juli 2026 | Renlighed | 21 mdr.
Kære Helen Vores søn på 21 måneder har netop haft en længere periode hvor...
9. juni 2026 | Renlighed | 19 mdr.
Hej Helen Vi har overvejet om vores søn på 19 måneder er ved at være klar...
20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...
Viden om børn:
Jern - jerntilskud præmatur
Børn, der er født for tidligt, har behov for jerntilskud, da de har mindre depot af jern ved fødslen og større væksthastighed. Jern tilskuddet startes 6 uger efter fødslen:
Fødselsvægt < 1500 gram: Ca 8 mg jern dagligt i 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: ca 8 mg jern dagligt til 6 måneder
Børn, som får mere end halvdelen af deres ernæring som modermælkserstatning, skal have ½ dosis jern, dvs. ca. 4 mg hver dag eller 8 mg hver anden dag.
Det...
Hoppegynge
Små børn skal have mulighed for at bevæge sig så meget som muligt i dagligdagen. Men, en hoppegynge anbefales ikke.
En hoppegynge belaster barnets ryg og ben, og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge. Når barnet sidder i en hoppegynge, er det en passiv bevægelse, og selve hoppet kan give barnet mange stød op i ryggen.
De fleste børn begynder omkring 6 måneders alderen at lave hoppebevægelser, og de vil ofte gerne hoppe på forældrenes skød....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.
Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.
Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder