Annonce

Annonce

Svar: Måltider - 1 mdr.


8. april 2022

Alder:
1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Tak for dit brev, velkommen til og stort tillykke med den lille dreng :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig.

Det er ikke sikkert, at din dreng altid behøver en pause undervejs i flaskegivningen. Nogle børn bliver irriterede og kede af det, når vi tager flasken fra dem og trives derfor bedre med at få lov til at spise færdig - jeg synes derfor, at det er et forsøg værd, at du ikke bøvser ham af undervejs, med mindre han naturligt selv begynder at slippe flasken eller på anden måde giver udtryk for, at han har brug for en pause. Er han inde i en god spiserytme, så skal du bare lade ham spise færdig:)

Når han har spist, så er det rigtig godt, at du hjælper ham med at komme af med en bøvs. Det kan du gøre på forskellig vis f.eks. ved at holde ham op over din skulder, så hans arme er løftet og ryggen holdes rank - og så kan du klappe ham let på ryggen, fra blenumsen og op, så du på den måde hjælper luften op og ud.

Det er også rigtig godt, hvis du kan give ham lidt mavemassage. Her kan du bruge lidt olie, så dine fingrer glider lettere og massere med to fingre rundt omkring hans navle i urets retning. Du kan også cykle med hans ben og hjælpe ham med at bukke og strække benene, så du på den måde også hjælper ham med at komme af med luft og afføring.

Et bad kan også hjælpe ham og være med til at gøre, at han får slappet af i kroppen og dermed også i maven. Det kan også ofte være en god idé at lejre ham på maven f.eks. hen over en ammepude eller du kan lægge ham på maven hen over dine ben, ligesom du kan bære ham liggende på maven på din underarm, når du går rundt med ham. Det kan også få ham til at slappe af i maven, så hans maveproblemer bliver lidt mindre. Samtidig er det rigtig god træning for ham at ligge på maven dagligt :)

Med hensyn til refluks, så er der lidt firkantet sagt tre former for refluks:

1. Almindelig refluks, hvor barnet har tilbageløb af mælk og mavesyre ...


Annonce

... og derfor gylper. Barnet trives dog rigtig fint, spiser og tager på på trods af sin voldsomme gylpen, og det er ikke noget man derfor gør noget ved.

2. Reflukssygdom, hvor barnet har tilbageløb af mælk og mavesyre og gylper så meget, at det går ud over barnets trivsel. Barnet tager ikke nok på i vægt, barnet græder meget, er generelt meget urolig, og barnet har ofte svært ved at sove. Dette kan behandles - ofte med medicin, nogle gang med operation alt efter hvad problemet skyldes.

2. Silent refluks, hvor barnet har tilbageløb af mælk og mavesyre - men ikke gylper. Mælk og mavesyre står og kører op og ned i barnets spiserør, hvilket gør rigtig ondt. Barnet vil derfor ofte græde, være meget uroligt og have svært ved at sove. Barnet har ofte synkebesvær og fejlsynker måske ofte. Barnet har ofte også svært ved at ligge ned...


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Hvis du mistænker, at din dreng kan have refluks, så er det vigtigt, at du taler med din læge og sundhedsplejerske omkring det, og om hvordan du skal forholde dig. Det er også vigtigt, at du sørger for, at din dreng ikke ligger helt fladt, når du giver ham flaske, så sørg for at sætte ham lidt op i din favn. Det kan også være en god idé, at du måske giver ham lidt hyppigere måltider - så han får lidt flere flasker i døgnet - det vil sige, at det f.eks. er bedre, at du giver ham 8 flasker i døgnet i stedet for 6, da han bedre vil kunne holde den lidt mindre mængde i sig, men samlet vil han stadig få den mængde, som han har behov for.

Du skal også være opmærksom på, at det kan være en god idé at sidde lidt med ham efter han har spist, og at I tumler, leger, ligger på maven osv. før han tilbydes flaske og ikke lige efter :)

Jeg vil anbefale dig min bog "Helens bog om Amning & Flaske", hvor du kan læse mere om modermælkserstatning, flaskestillinger, maveproblemer og meget mere:)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad, 7 måneder

Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...

Læs hele brevet og Helens svar


20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.

Småtspisende baby - 3 mdr.

Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7 mdr. gammel baby

Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...

Læs hele brevet og Helens svar


19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Madindtag - 11 mdr.

Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...

Læs hele brevet og Helens svar


2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Morgenmad 11 mdr. del 2

Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sutteflaske

For børn der ikke ammes er det vigtigt at man køber en ordentlig sutteflaske. Flasken skal passe til barnet og barnets evne til at sutte.

Det anbefales at man lader barnet "arbejde lidt for føden". Det vil sige at hullet i sutten ikke skal være for stort. Det at barnet skal bruge kræfter på at sutte er vigtigt for kæbernes og tændernes udvikling. Desuden er der en risiko for at barnet kan få ondt i maven, hvis det får maden for hurtigt.

Sutteflaske-sutterne findes...

Læs mere i Babylex

Spinalbedøvelse

Spinalbedøvelse er en bedøvelsesform, som bruges ved blandt andet kejsersnit. Man lægger bedøvelsen ind via en kanyle, som føres ind i rygmarvskanalen og kvinden bedøves fuldt fra taljen og ned.

Bedøvelsen gør som regel ikke særlig ondt at få lagt, og det tager meget kort tid at lægge den. Spinalbedøvelse har den fordel at kvinden er vågen under kejsersnittet og derfor kan følge med i fødslen af barnet - og også se barnet med det samme, barnet kommer ud. Der sættes en skærm op,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Du har hjulpet mig med at få min datter til at sove i egen seng og sidenhen på eget værelse og det er bare gået SÅ fint! Jeg fulgte dine råd til punkt og prikke og det virkede fra første aften. Jeg er imponeret.

Tak fra Winnie, mor til pige på 8 måneder


Annonce