Brev:
Afvænning flaske 14 mdr.

Hej Helen,
Tak for din gode hjemmeside! Jeg har allerede fået dit råd én gang og det var bare så godt! Så tak :) Nu håber jeg du kan hjælpe os igen.
Min datter på 14 mdr. måneder får stadig en godnatflaske og 1-2 flasker midt på natten, og vi vil meget gerne af med flasken, da hun ikke har behovet for den længere og det forstyrrer hendes og vores søvn.
Hendes dag ser således ud:
Kl. 5-6: vågner (nogen gang vågner hun også kl. 4)
Kl. 6.15: morgenmad (altid havregrød med most banan eller æblemos + smørklat)
Kl. 7.30: formiddagslur på 10-15 min. (hun bliver vækket på opfordring fra dagplejemor, således hun kan være med i dagen, men stadig lige får en pause). Vi tænker at denne lur snart skal væk, da hun ikke sover så godt om natten/står tidligt op.
Kl. 8.30: formiddagsmad (enten i dagplejen eller hjemme i weekenderne) bestående af brød, kiks, knækbrød og frisk frugt
Kl. 11: frokost, altid rugbrød med varierende pålæg
Kl. 12.15: eftermiddagslur
Kl. 14.45: eftermiddagsmad i dagplejen, hvis hun er stået op der. Jeg henter hende ca. kl. 15.15, og hvis hun ikke er stået op fra sin lur, får hun først eftermiddagsmad kl. 16, når vi er kommet hjem. Vi henter nemlig storebror fra børnehaven kl. 15.30 (på cykel/cykeltrailer) og er derfor først hjemme kl. 16. Eftermiddagsmaden består af frugt, bolle, kiks, knækbrød, bananpandekager eller hvad jeg lige har.
Kl. 17.30: aftensmad, generelt varierende børneretter, mm.
Kl. 19.30: godnatflaske mme 150 ml. (drikker det hele) Vi putter faktisk storebror allerede kl. 19, da han er træt der, men lillesøster er ikke klar før kl. 19.30
Mellem kl. 22-00: vågner som regel første gang og virker meget vågen og nærmest "venter" på en flaske. Får en flaske mme på ca. 120 ml. (drikker det hele)
Mellem kl. 1-4: vågner igen og virker vågen og vil gerne have flaske. Nogen nætter giver vi efter i træthed, bare for at få hende til at sove (ca. 100 ml og drikker det hele). Andre nætter kæmper vi i ca. 1 time med gråd indtil hun falder i søvn vuggende i vores arme. Hvis klokken er over 4, så står vi op, da det er umuligt at få hende til at falde i søvn igen - og det er også derfor hun stadig får sin korte formiddagslur.
Lillesøster er en dejlig stor pige på ca. 11 kg./75 cm, som for det meste er glad, smilende og mild. Hun har dog temperament, men det tænker jeg skyldes alderen. Hun spiser godt og har altid gjort det, hun virker meget madglad og spiser meget varierende i modsætning til storebror, hvilket jo kun er godt. Til tider kan jeg godt føle at hun spiser ret så store mængder og ...
... en frygt for overvægt senere hen i livet kan godt ramme mig (en stor del af farens familie døjer med overvægt), så jeg er meget opmærksom på at give hende "det rigtige" at spise frem for søde sager.
Generelt har hun altid sovet dårligt med mange opvågninger, på nær 2 uger, da hun var omkring 10 mdr. hvor hun sov igennem. Hun kan sagtens vågne mellem 2-6 gange på en aften/nat. Nogen gange skal hun bare lige op og have et kram, vugges i armene og vi kan ligge hende igen. Andre gange er det knap så nemt.
Hvis vi prøver at tilbyde hende vand, fx glas eller hendes vandflaske, så græder hun endnu mere og afviser kraftigt. Det er kun flasken hun vil have og nærmest venter på. Når vi putter hende, så går vi op på hendes værelse, sætter os i en lænestol med natlyset tændt og giver hende flasken der. Når hun har drukket den falder hun hen og vi kan ligge hende i sengen. Nogen aftener skal hun lige mosle lidt rundt, op igen og vugge i armene, men vi har prøvet at øve, at vi bare skal kunne ligge hende, og så falder hun selv i søvn. Vi har lav musik (meditationsmusik) tændt hele natten på hendes værelse, da vi tænkte det kunne hjælpe med at sove eller falde i søvn, når hun vågner.
Vi har også prøvet at tilbyde aftengrød inden sengetid og derefter give hende en lille godnatflaske på 60 ml. Begge dele røg hurtigt ned, men det resulterede stadig i mange opvågninger.
Når vi laver flaskerne med mme, så kommer vi kun halvt så meget pulver i, som der står, at man skal, da vi håbede det ville minde mere om vand og at vi på den måde kunne trappe ud, men det har heller ikke virket.
Har du nogen gode råd til, hvordan vi kan komme flasken til livs? Jeg har nemlig en formodning om, at hun vågner fordi hun trænger til tryghed fra flasken, for så snart hun har fået den falder hun til ro og vi kan ligge hende i seng igen. Hvis hun var tørstig, så ville hun vel takke ja til vandet, som vi også prøver at tilbyde? Og sulten tænker jeg ikke, at hun er, da hun spiser godt og meget i løbet af dagen. Og kan vi tage alle flaskerne fra hende med det samme eller skal vi nøjes med dem om natten og så vente med godnatflasken?
Motorisk så kan hun både kravle og gå og det virker ikke som om, at hun har uro i kroppen ved aftenstid eller midt på natten. Hun virker træt, men vil bare også gerne have den flaske. Er det for tidligt at tage den fra hende så?
Alle input du har til både putning, flaske og måltider modtages gerne! Jeg vil bare så gerne have, at hun får en god nats søvn uden at hun skal være ked af det.
Med venlig hilsen
de trætte forældre
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
10. april 2026 | Sovevaner | 16 mdr.
Hej Helen Min datter på 16 mdr har haft en rigtig god periode med søvn. Vi...
17. marts 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger gode råd omkring putning. Vi er i gang med at træne...
19. februar 2026 | Udvikling | 16 mdr.
Hej Helen. Min søn har aldrig været meget glad for sin far. Min søn elsker...
18. februar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Kære Helen. Vi har været hjulpet af svar fra andres breve før og nu er det...
Viden om børn:
Barselsbesøg
I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.
Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...
Legetøj til baby og børn
Barnet har bedst af det nære samspil, der er mellem barnet og forældrene. Men i takt med at barnet bliver større og begynder at forholde sig lidt mere til verden omkring sig, vil det være godt, at der er legetøj, som barnet kan kigge på og undersøge.
Når barnet begynder at gribe, skal legetøjet passe til barnets lille hånd, og det er vigtigt, at legetøjet også egner sig til at komme i munden. Tingene skal være solide og uden skarpe kanter og spidser. Brug så vidt muligt legetøj,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.






