Annonce

Annonce

Svar: Temperament koger over


19. januar 2022

Kategori:
Alder:
3 år, 7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Børn er naturligt forskellige - også når det kommer til temperament, og nogle børn kan blive rigtigt kede af det, frustrerede og vrede. Når det så er sagt, så er det dog ganske normalt, at verden bryder sammen for børn i jeres datters alder, og det handler om, at hun på mange måder er en lille pige med en lille piges umoden hjerne.

Jeres datter er i en alder af 3.5 år rigtig godt igang med at udvikle sin selvstændighed. Det babyagtige udtryk er væk, og hun kan nu flere og flere ting selv og vil på mange måder virke meget stor, moden og fornuftig... men kun til en vis grad, for nogle gange vil verden bryde sammen for hende, og det vil ofte være over ting, der i jeres øjne virker som bagateller. Og det sker, fordi hun trods alt ikke er mere end 3.5 år gammel.

Man siger at 90% af hjernens vækst foregår de første 5 år, og i forhold til børn og i forhold til at forstå, hvad der sker, når man har med små børn at gøre, så kan det være en god idé at se hjernen inddelt i tre dele:

Storhjernen, som også kaldes den rationelle hjerne. Denne del af hjernen styrer kreativitet, fantasi, problemløsning, selverkendelse, omtanke, empati, eftertanke osv.

Mellemhjernen, som også kaldes Pattedyrhjernen eller det Limbiske system. Denne del af hjernen udløser store følelser, der skal styres af storhjernen. Det er raseri, frygt, separationsangst, social tilknytning, legesyge, lyst til at udforske mv.

Krybdyrhjernen, som er den nederste del af hjernen. Den aktiverer vores vigtige kropsfunktioner, som sult, fordøjelse, åndedræt, blodomløb, temperatur. Det er også den del af hjernen der styrer, at vi kan bevæge os og kæmpe eller flygte, hvis vi føler os truet.

Når man er 3.5 år gammel, så fungerer forbindelserne mellem storhjernen og mellemhjernen ikke optimalt - og jeres datter er, med den alder hun har, styret af sin mellemhjerne. Det betyder, at hun er styret af lyst, og at hun nogle gange kan virke næsten "dyrisk" - det vil sige, at hun f.eks. smider sig ned i gulvet, græder voldsomt, spytter, sparker, hvæser, bider.... Det skyldes, at der sker en aktivering i pattedyrhjernen, og den skal styres af den rationelle del af hjernen/storhjernen.

Derfor skal I forsøge at aktivere denne del af hjernen med jeres reaktion. Det er vigtigt, fordi det netop er jeres reaktion, der gør, at forbindelserne mellem mellemhjernen og storhjernen dannes - og det er dermed jeres reaktion, der på sigt sætter hende i stand til at bevare roen, lytte, lige tælle til ti, blive i stand til at sige pyt osv. I skal altså vise hende det, som I gerne vil lære hende, så hvis I gerne vil lære hende at bevare roen, så er det vigtigt, at I selv er rolige. Hvis I gerne vil lære hende at lytte til jer, så er det vigtigt, at I lytter til hende... Det er derfor vigtigt, at I ikke skælder ud, ikke giver hende en opsang, ignorerer hende, ikke kalder hende hysterisk, siger at hun skal holde op med at være sur eller lignende, for det vil ikke hjælpe hende - heller ikke fremadrettet.

Her kommer lidt gode råd:

1: Det vigtigste er, at ...


Annonce

... I bevarer roen og overblikket. Jeres datter skal være tryg, hun skal have trøst og mærke sikkerhed. Når verden bryder sammen for hende, og når hun ikke kan overskue situationen, så er det vigtigt, at hun kan mærke, at I har styr på det.

2: Giv hende ikke for mange valg. Det er svært for hende at vælge, og hun vil nogle gange vælge meget impulsivt. Det betyder, at hvis I spørger "vil du have æble, pære eller banan", "vil du have mælk, saft eller juice?", "vil du have den røde, den blå eller den stribede bluse på?" så vælger hun impulsivt og lystbetonet, og få minutter efter vil hun så hellere have haft noget andet. Prøv derfor at være den, som træffer valg for hende.

3: Giv hende masser af fysisk kontakt og nærhed. Når I tager hende på skødet, holder om hende og samtidig selv er afslappet, så hjælper I hende med at finde roen. Når hun mærker jeres arme, jeres nærhed, så udløses hormonet oxytocin, som virker beroligende, og hun vil begynde at slappe af.

4: Giv hende tid. Nogle gange kan hun ikke klare, hvis I med det samme vil tage hende på skødet. Hun har dog stadig brug for, at I er i nærheden, og hvis I går fra hende, så vil I sandsynligvis ofte opleve, at hun går grædende efter jer - det gør hun, fordi hun netop har brug for jer. Sæt jer derfor i nærheden, vis jer tilgængelige, tal beroligende og stille. Vis hende at I er der, og at I er parate til at hjælpe hende, når hun er klar.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

5: Sæt ord på de følelser, som I fornemmer, at hun har. Det er vigtigt, at hun hører, at I forstår hende. Jo mere hun føler sig lyttet til, jo mere hun føler sig forstået, jo mere vil hun falde til ro. Jo mere I skælder ud, jo mere puster I til ilden.

6: Brug ikke time-out, når hendes verden bryder sammen. Det er rigtig vigtigt, at I behandler hende, som I gerne selv vil behandles. Tænk på, hvordan I ville reagere, hvis en af jer lå og græd på gulvet, hulkende, tydeligt i oprør – så ville I sandsynligvis aldrig gå eller sende den anden væk. Det er på samme måde vigtigt, at I ikke går fra jeres datter eller sender hende væk fra jer. Det er derimod vigtigt, at I hjælper hende med at regulere de stærke følelser, som hun har, netop ved at være der.

7: Tro på, at hendes følelser er ægte. Hun bryder ikke sammen bevidst, eller fordi hun på nogen måde er udspekuleret. Hun ønsker ikke at gøre jer frustreret eller opleve, at I bliver irriteret på hende - hun gør, som hun gør, fordi hun i situationen ikke er i stand til at gøre andet. Og når hendes verden bryder sammen, når hun oplever, at noget er svært, så er det vigtigt at møde hende i den følelse og anerkende det.

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre.

Derudover vil jeg også anbefale jer meget at læse min bog "Helens bog om børn og opdragelse - tydelige voksne giver trygge børn". I den kan I læse meget mere om, hvordan I kan møde hende, anerkende hende og hendes personlighed, og det lille menneske hun er - samtidig med, at I naturligvis gerne vil lære hende visse regler og f.eks. lære hende ikke at smide med sit legetøj, hvis hun gerne vil have, at det skal holde længe:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

21. oktober 2025 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.

Nedsmeltninger og trods

Kære Helen Vi oplever mange nedsmeltninger hos vores datter på 2 år og 4...

Læs hele brevet og Helens svar


18. oktober 2025 | Opdragelse | 20 mdr.

Lur og temperament udfordringer

Kære Helen, Jeg skriver til dig fordi jeg oplever et par udfordringer med...

Læs hele brevet og Helens svar


13. oktober 2025 | Opdragelse | 3 år, 2 mdr.

Voldsom separationsangst

Kære Helen. Vi har storesøster på snart 5 år og tvillinger (pige+dreng) på 3...

Læs hele brevet og Helens svar


22. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Afhængig af sut - 3 år, 7 mdr.

Kære Helen Jeg har spurgt før angående brug af sut, men jeg har brug for...

Læs hele brevet og Helens svar


19. september 2025 | Opdragelse | 14 mdr.

Vuggestue og opdragelse.

Hej Helen, Mit barn på 14 måneder går i vuggestue og har snart gjort det i 4...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Gråd og børn

Når det lille barn græder, så fortæller dit barn dig, at det ikke har det ikke har det helt godt eller ikke er helt tilfreds med, hvad der foregår omkring det.

Det nyfødte barns gråd er meget ensartet, men forholdsvis hurtigt vil barnets gråd ændre sig og vil have forskellige nuancer. I takt med at barnet vokser, vil du lære at tolke barnets gråd og finde ud af, hvordan du skal handle i forhold til barnets behov.

Nogle gange vil det være svært at finde ud af,...

Læs mere i Babylex

Taktilsansen

Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.

Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for svar om valg af skole. Som altid er du utrolig dygtig til at "stille skarpt & zoome ind". Det er en gave!

kh Lene


Annonce