Annonce

Annonce

Svar: Kræsen efter sygdom?


10. december 2021

Alder:
17 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Valdemars mor

Tak for dit brev :)

Sygdom kan ødelægge alle gode spisevaner, og det er rigtig synd, at jeres lille dreng har skullet så meget igennem. Og rigtig hårdt, at det også er gået ud over hans madindtag, når han nu ellers faktisk var glad for at spise...

Det er dog ikke sygdom alene, som er forklaringen - men også hans alder. De fleste børn begynder efter 12 måneders alderen at spise langt mere selektivt. Den naturligt lyst til at komme alt i munden, smage og undersøge med munden er betydeligt mindre med den alder jeres dreng har nu - og det betyder, at han ikke længere kommer alt det I serverer i munden. Derimod er det pludselig mere spændende at se, hvad der sker, når han afviser maden - hvad gør I? Ligesom det også kan være interessant for ham at undersøge, hvordan maden ser ud, når den er tygget (så han tygger og spytter det ud) eller mere interessant at undersøge, hvad der sker, hvis maden kommes op i glasset, skubbes ud over bordkanten osv. osv.

Derudover så taler man om, at børn i 1.5-2 års alderen grundlæggende skal være på vagt overfor nye fødevarer - det kaldes fødevareneofobi, hvilket betyder, at man er utryg eller skeptisk overfor ny mad, mad som man ikke kender. Man siger, at hvis man ser evolutionært på børns udvikling, så har børn selv kunne finde mad i naturen, fra de var 1.5-2 år gamle, og deres neofobi har tjent om beskyttelse mod giftig eller dårlig mad. Det hører derfor med til denne alder at være naturligt tilbageholdende overfor forskellige fødevarer, og det er derfor svært at få ham til at spise varieret nu - og i månederne frem...

Det er vigtigt, at I giver ham madro, når det er spisetid. Det betyder, at I skal passe på ikke at sidde og kikke for meget på ham, men prøve at lade ham styre måltidet lidt selv. Det er også en god idé at give ham lidt af gangen, så måltidet ikke bliver for uoverskueligt og også gerne tilbyde lidt variation - gerne i en ensfarvet tallerken med inddelte rum, hvor der ligger lidt forskelligt i hvert rum - og så lade ham selv gå igang med at spise det han vil, og i hvilken rækkefølge og på hvilken måde.

Da han gerne spiser brød, så er det en god idé altid at servere et stykke brød sammen med den øvrige mad. På den måde får han noget, som I ved, at han godt kan lide og er tryg ved at spise, og han kan naturligt gå igang med at spise, når I sætter jer til bordet. Og er han først gået igang med at spise lidt brød, så er der større sandsynlighed for, at han også vil prøve at smage på lidt af det andet.

Det er også bedre, at give ham brødet sammen med f.eks. aftensmaden og ikke lade ham ...


Annonce

... afvise den egentlige mad og så servere brødet i stedet. Så han netop ikke lærer at han kan sige nej til mad og få noget andet i stedet :) Jeg tænker dog også, at det vil være rigtig godt, hvis I kan tilbyde ham et godnatmåltid ,så han ikke går sulten i seng - meget gerne en godnatgrød, da han er glad for grød. Godnatmåltidet bør dog ligge adskilt fra aftensmaden - gerne med et bad imellem - netop for at han ikke lærer, at han kan afvise aftensmaden og få grød i stedet.

Derudover vil jeg anbefale dig, at du forsøger at variere hans indtag ved at tage udgangspunkt i noget af det, som han godt kan lide. Da han er glad for grød, så kan du f.eks. lave grødmuffins eller klatkager. Så han får grød på en ny måde, men samtidig også lærer at spise stegt mad og muffins som skal gnaves. Bliver han glad for grødmuffins vil han måske også kunne spise grøntsagsmuffins, og på den måde kan der gradvist komme mere og mere variation ind.

Da han har tabt sig meget og har brug for at få maden ekstra energiberiget, så kan det være en god idé, at I fortsat kommer erstatning i hans grød. Ligesom I også kan lave "milkshakes" ved at blende mme med f.eks. banan eller jordbær, og se om I kan få ham til at drikke det på denne måde. Det er også helt okay, at han f.eks. får en kop med lun erstatning sammen med sin godnatgrød om aftenen.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Giv ham også ekstra fedtstof. Da han har mælkeallergi, skal I gå udenom smørprodukter og i stedet vælge forskellige olier og plantebaserede minariner osv. Det er også en god idé at tilbyde ham f.eks. avokado, som også indeholder gode fedtstoffer, eller bruge f.eks. sesam eller finthakkede nødder på og i maden. Også fed fisk som makrel, laks, sild vil være rigtig godt.

I skal ikke "føje ham" i den forstand, at I skal give ham anden mad, hver gang han afviser noget. Men i stedet prøve at servere noget, som I ved, at han godt kan lide - sammen med mad, som er nyt for ham, eller som han ikke er helt så tryg ved. Netop for gradvist at gøre ham tryg ved disse fødevarer også :) Og så skal I gøre hvad I kan for at sikre ham mæthed og energi nok hele dagen igennem, så derfor skal hvert måltid ikke være en kamp. Det skal forbindes med noget godt at spise, og det er vigtigt, at han får sit næringsbehov dækket - også selvom det betyder, at han nogle gange kommer til at spise lidt for ensformigt. Og så må I bibeholde hans specialerstatning i maden og af kop indtil han blive noget ældre, så han også får ekstra næring den vej igennem :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke og rigtig god appetit!

Fortsat god lørdag aften :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Pas på din babys sarte hud

Sådan undgår du unødig kemi på puslepladsen
Som forælder vil man altid gøre det bedste for sit barn – også når det kommer til pleje af den særligt sarte babyhud. Men det kan være forvirrende og svært at finde rundt i, hvad der er sundt for huden og sikkert at bruge. Ved at vælge produkter, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Morgenmad 11 mdr. del 2

Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Morgenmad til 11 måneder gammel baby

Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...

Læs hele brevet og Helens svar


5. august 2025 | Kost og ernæring | 4 år, 8 mdr.

Stadigvæk kræsen

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget hjælp ang. vores datter E på 4,5...

Læs hele brevet og Helens svar


22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.

Madvaner hos 3-årig dreng

Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...

Læs hele brevet og Helens svar


2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Jordbær til baby

Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barselshvile

Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.

Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...

Læs mere i Babylex

Autostol

Til transport i bil skal barnet sidde i en godkendt autostol. Det lille barn skal helst sidde fastspændt med ryggen mod kørselsretningen.

Autostole skal være godkendt efter ECE (R)-44-03 eller 44-04. Der skal være et E-mærke på stolen, og den lange talrække under eller efter E-mærket skal starte med enten 03 eller 04.

For fastmonterede autostole hedder godkendelsen ECE (R) 44-05.

Autostole med andre mærkninger skal også være E-mærket, for at de er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Jeg vil blot sige dig tusind tak for din hjælp. Min egen sundhedsplejerske synes jeg ikke er til at snakke med, så det er en stor trøst at kunne vende sig til dig og din brede viden. Jeg tror at du kender mig og min søn bedre end hun gør.

Jeg er særlig glad for dine hurtige svar, når jeg ikke har formået at formulere mit problem så jeg har været nød til at spørge igen...

Det er rart at have dig i baghånden og jeg har anbefalet dig til alle de nybagte mødre jeg kender.

Tak!!


Annonce