Brev:
Vil næsten aldrig spise aftensmad
Hej Helen.
Nu skriver jeg til dig, da jeg efter en meget lang periode er blevet desperat!
Vores datter på nu 2 år, som stortrives, nægter at sidde med ved bordet og spise aftensmad.
Hun har altid været meget glad for mad, og har spist alt! Vi har altid kunne sidde meget længe bed bordet og har hygget os meget! Så begyndte hun at blive meget selektiv med hvad hun proppede i munden, hvilket jeg jo har kunne læse er helt normalt, så det har vi bare ladet hende. Mange aftenmåltider bestod derved kun af ris eller pasta, men hun spiste, og dagen efter kunne hun nemt spise meget kød eller grønt, så i det store billede var det varieret nok. :)
Nede i vuggestuen spiser hun meget og meget varieret, hvilket vi også altid har trøstet os lidt med, når vi ikke synes at hun spiste helt godt nok hjemme. (F.eks kun ris)
Nå men pludselig for 3-4 måneder siden begyndte hun at nægte at sidde på sin stol, og vi har forsøgt alt og det bliver bare værre og værre synes jeg.
Vi har prøvet at ignorere hende når hun står ved siden af os og skriger, vi har sat os ned på gulvet og krammet hende til ro, også uden virkning. Vi har prøvet at lokke med noget vi ved hun elsker “hvis du sætter dig op på stolen får du en fignestang”, vi har ladet hende sidde i stuen og lade hende komme selv, vi har haft legetøj med ved bordet, vi har prøvet at tvinge hende, vi har prøvet at spise tidligere og senere, serveret noget trygt - F.eks en ...
... leverpostejmad, vi har ladet hende spise i stuen (dette virker men er bestemt ikke holdbart, da vi ikke vil have at hun spiser i stuen, det er et desperat forsøg på bare at få mad i hende) vi har givet hende et let måltid kl. 16-16.30, sprunget over snacks og lette måltider.. ja og sikkert meget meget mere. INTET virker! Hun brænder fuldstændig sammen. Det eneste vi kan gøre som virker er, at lade hende spise i stuen eller sidde hos en af os. Jeg er meget modstander af begge ting. Jeg vil rigtig gerne have, at hun sidder på en stol og spiser aftensmad ved bordet.
Jeg får mere og mere svært ved at rumme hende, når hun begynder at græde, og kan nu også mærke på mig selv, at måltiderne ikke længere er ret hyggelige for nogle af os.
Vi forsøger alligevel at bevare hyggen og lader som om at alt er helt ok, og prøver ikke at fokusere på det, og taler ikke om det foran hende osv.
Jeg ved ikke hvad vi skal stille op. Det virker som en umulig kamp vi taber gang på gang. Vi vil heller ikke lade hende komme sulten i seng, så hun får altid tilbudt en klapsammen med leverpostej eller en banan inden vi børster tænder. Det her får hun altid i sofaen mens vi putter lidt. Det er en del af vores sove ritual. Kan det være det som gør, at hun ikke vil spise mad ved bordet? Og i så fald, hvordan kommer vi så væk fra det? Hun vil stadig ikke sidde på stolen…
Jeg håber at jeg har fået tilstrækkeligt med i beskrivelsen.
Venlig hilsen
N
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
26. december 2025 | Opdragelse | 23 mdr.
Kære Helen Min datter er 23 mdr og bruger sut, mest til trøst og når hun...
26. december 2025 | Opdragelse | 23 mdr.
Kære Helen Min datter er lige knap 2 år. Der er tydeligt, at hun er begyndt...
21. oktober 2025 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.
Kære Helen Vi oplever mange nedsmeltninger hos vores datter på 2 år og 4...
19. juli 2025 | Opdragelse | 2 år, 5 mdr.
Kære Helen Jeg har brug for et godt råd til, hvordan vi forbereder vores...
4. juli 2025 | Renlighed | 2 år, 5 mdr.
Kære Helen Min datter er 2 år og 5 måneder, og det er nu på tide hun smider...
Viden om børn:
Gråd og børn
Når det lille barn græder, så fortæller dit barn dig, at det ikke har det ikke har det helt godt eller ikke er helt tilfreds med, hvad der foregår omkring det.
Det nyfødte barns gråd er meget ensartet, men forholdsvis hurtigt vil barnets gråd ændre sig og vil have forskellige nuancer. I takt med at barnet vokser, vil du lære at tolke barnets gråd og finde ud af, hvordan du skal handle i forhold til barnets behov.
Nogle gange vil det være svært at finde ud af,...
Nysgerrighed børn
At være nysgerrig er den egenskab, der giver barnet nye erfaringer, og dermed får barnet til at udvikle sig og blive mere intelligent. Små børn er født som små forskere, der er rigtig gode til at undre sig over ting de møder og være nysgerrige på den verden, der omgiver dem.
Et barn skal derfor ikke stoppes i at udforske verden, men skal have lov til at undersøge og bibeholde sit naturlige anlæg for nysgerrighed. Det lille barn skal således opfordres til at føle, gribe, smage og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
For gud ved hvilken gang er jeg på din hjemmeside for lige at tjekke, hvordan det nu er med forkølelse og graviditet. Jeg har brugt siden så mange gange. Og hver gang har jeg fået højt kvalificerede og superpraktiske og tryghedskabende svar. Det vil jeg bare lige sige tak for.
Mvh Birgitte