Annonce

Annonce

Svar: Vil næsten aldrig spise aftensmad


3. november 2021

Kategori:
Alder:
2 år, 1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære N

Tak for dit brev og fine spørgsmål om at sidde med ved bordet, når man spiser - og velkommen tilbage, dejligt at høre fra dig igen :)

Hvor man spiser, hvordan man spiser osv. er noget meget kulturelt, og der kan være mange forskellige regler i familier. De fleste af os har dog en opfattelse af, at det hører med til god bordskik, at man sidder ved bordet, når det er spisetid - og at man sidder pænt på sin stol, spiser med bestik osv. Og det kan jeg naturligvis godt forstå, at du gerne vil lære din datter :)

Med den alder hun har, så er det dog meget naturligt, at hun forsøger at finde ud af, om der ikke kan gælde andre regler - og lysten til at afprøve dette kan naturligt godt øges af, at hun faktisk nogle gange sidder og spiser andre steder. Du fortæller, at hun altid får sit godnatmåltid i sofaen, og du fortæller også, at I i et desperat forsøg på at få mad i hende har ladet hende spise i stuen. Og jeg tænker, at jeres datter naturligt ikke kan finde ud af, hvorfor hun nogle gange må spise i stuen og andre gange ikke må.

Derfor er I nok nødt til at holde jer til, at måltiderne som udgangspunkt skal indtages ved middagsbordet. Man kan godt diskutere, om det er nødvendigt med godnatmåltidet - for det lyder som om, at I har haft en rutine med en klapsammenrugbrød i sofaen længe, så måske kan hun godt lære, at for dette måltid gælder andre regler. Men alle andre tidspunktet af døgnet - morgenmad, frokost, mellemmåltider, aftensmad, når hun beder om lidt frugt eller andre former for snacks eller drikke i løbet af dagen - så vil det være rigtig godt, at dette serveres ved middagsbordet.

Hvis hun kommer og giver udtryk for, at hun er sulten eller tørstig, så vil det være rigtig fint, at I siger "du må gerne få lidt at drikke, sæt du dig hen på din stol, så kommer jeg med det til dig" eller lignende. Som en helt naturligt regel - det er på stolen ved middagsbordet, at man indtager sin mad og drikke - det er ikke, når man ser fjernsyn, når man løber rundt og leger eller laver andre ting.

Hvis hun har fået lov til at spise en del væk fra middagsbordet, så kan det godt være, at hun bliver rigtigt ked af det, hvis I pludselig holder fast i, at nu er dette slut fra den ene dag til den anden. Og jeg tænker faktisk, at lige nu er det vigtigste, at hun lærer at spise ved middagsbordet, og derfra kan hun så lære at sidde på sin stol. Et delmål hos jer kan derfor godt være, at hun starter med at være med ved bordet og derfra så sidder på sin stol.

Du fortæller, at hun godt vil sidde med ved bordet, hvis hun må sidde på skødet af en af jer - og det synes jeg faktisk, at I skal lade hende gøre. Det er helt okay, at hun starter med at sidde på skødet, når hun så har fundet roen, er begyndt at ...


Annonce

... spise, I sidder og hygger og måltidet går godt - og hun f.eks. beder om at få lidt mere mad - så kan I sige "du må gerne få mere pasta, men du skal lige sætte dig over på din stol", og så kravler hun over på sin stol og får serveret lidt mere. Så det på den måde bliver noget helt naturligt, at hun også kan sidde på sin stol ved middagsbordet.

Derudover er det godt, hvis I har en højstol, som hun selv kan kravle over på og også selv kan sætte sig op på. Der findes jo mange forskellige typer af højskole, men med den alder hun har, så vil det være vigtigt for hende, at hun er selvstyrende, og her er det vigtigt, at stolen passer til hende og gør det muligt for hende selv at sætte sig til rette, når det er spisetid. Hvis I har en type højstol, hvor I skal løfte hende op og sætte hende ned i stolen, så vil hun protestere langt mere, fordi hun vil føle sig mere "babyagtig", og hun er en stor pige nu, med mere og mere egen vilje :) Derfor skal I også se på typen af højstol, overveje en højstol med sæde uden "babystøtte", og evt. justere fodstøtter eller lignende, så hun selv kan klatre op og sætte sig parat.

Det vil også være rigtig godt, at I inddrager hende i f.eks. borddækningen og madlavningen, så det bliver noget hyggeligt og rart, det der foregår omkring maden. Det er vigtigt, at I anerkender hendes selvstændighedstrang og egen vilje og når hun er med til at lave mad og dække bord, så får hun en naturligt fornemmelse af, at det at sidde ved middagsbordet og spise sammen er noget, som I nyder, prioriterer og sætter stor pris på. Jeg har blandt andet lavet bogen "Inger og Carlo hjælper med at lave mad", som passer perfekt til hendes alder, og som I kan læse højt.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Det vil også være rigtig godt, at I er opmærksomme på, at hun skal synes, det er hyggeligt at sidde med ved bordet. Hvis I taler meget voksensnak og taler meget hen over hovedet på hende, så er det naturligt mere interessant at sidde foran fjernsynet. Det skal derfor også være hyggeligt at sidde med ved bordet. Det betyder ikke, at I skal lege ved bordet, men I skal medtænke, at hun også synes, det er rart at være der, og I skal sikre en god stemning :)

Det betyder faktisk også, at det måske er en god idé at flytte hendes stol. Hvis hun sidder for bordenden med mor og far på hver sin side af sig, så kan hun godt føle sig overvåget, og det kan gøre det ekstra svært for hende at sidde der. Måske taler I også hen over hovedet på hende, når hun gør modstand over at sidde der, og det er også ubehageligt for hende. Derfor kan det være en god idé at flytte hende ned på siden af bordet i stedet, så hun sidder ved siden af en af jer...

Jeg håber, at du kan bruge mine tanker lidt videre, og at det hjælper jer videre på vej:)

Fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Selvværd og selvtillid

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.

2 årig dreng - fortsættelse

Kære Helen, Tusind tak for dine besvarelse. Jeg er meget lettet. De ting...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.

2 årig dreng

Kære Helen, Jeg vil gerne starte med at skrive jeg er ordblind. Jeg håber...

Læs hele brevet og Helens svar


5. marts 2024 | Opdragelse | 2 år, 1 mdr.

Vredes udbrud - 2 år, 1 mdr.

Hej Helen. Vores datter er nu 25 mdr og er en glad pige med et stort...

Læs hele brevet og Helens svar


4. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

3 år og udfordringer

Hej Helen. Jeg har en dejlig datter på 3 år og 4 måneder. Hun begyndte i...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Gråd og børn

Når det lille barn græder, så fortæller dit barn dig, at det ikke har det ikke har det helt godt eller ikke er helt tilfreds med, hvad der foregår omkring det.

Det nyfødte barns gråd er meget ensartet, men forholdsvis hurtigt vil barnets gråd ændre sig og vil have forskellige nuancer. I takt med at barnet vokser, vil du lære at tolke barnets gråd og finde ud af, hvordan du skal handle i forhold til barnets behov.

Nogle gange vil det være svært at finde ud af,...

Læs mere i Babylex

Selleri

Fra 6 mdr´s alderen vil mange børn nyde at spise flere rodfrugter, da de smager af noget. Selleri er en rodfrugt.

Rodfugter har en naturlig sødme og denne kommer især frem, hvis rodfrugterne bages i ovnen. Du kan lave mos af rodfrugter og du kan også give dit barn større stykker af bagte rodfrugter, som det selv kan spise - rodfrugter er vigtige som en varieret del af både din og barnets kost.

Du skal dog være opmærksom på at selleri indeholder nitrat og det bør...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.

Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!

Venlig Hilsen Mira

P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!


Annonce