Annonce

Annonce

Svar: Ændret afføringsmønster - 3 mdr.


1. oktober 2021

Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Stephanie

Tak for dit brev - og stort tillykke med lillesøster! Og dejligt at høre fra dig igen, velkommen tilbage :)

Jeg kan godt forstå, at du undrer dig og det er rigtig godt, at du har taget jeres datter til lægen, for når afføringsmønsteret pludselig ændrer sig så meget, så er det naturligvis vigtigt at sikre sig, at lillepigen ikke pludselig har fået en maveinfektion. Jeres læge har dog ikke fundet hverken vira eller bakterier og skønner umiddelbart at I skal se det an. Du beskriver jo en pige, der trods sine hyppige afføringer trives og udvikler sig som hun skal - men naturligt har hun en del maveuro og mavekneb, hvilket naturligt ikke er særlig rart for hende.

Der er jo rigtig mange forskellige vira i luften i øjeblikket og mange som går og hoster, hakker, nyser.. og har maveproblemer. Og jeg tænker, at noget sådan naturligt godt kan spille ind hos jeres datter, selvom man umiddelbart ikke kan finde ud af, hvad det er.

Derudover så er det sådan, at alle børn de første ca 8-9 uger efter fødslen har gul afføring. Herefter får ca. ⅓ af børnene grønne eller grønlige afføringer, og når man introducerer skemad i 4-6 måneders alderen så ændrer afføringen sig igen. Farven på afføringerne og antallet af afføringer afhænger helt af, hvad barnet spiser, og af hvilken bakterieflora barnet har i tarmene - og bakteriefloraen kan og vil ændre sig løbende, så det kan også være en forklaring hos jer. Hos det lille barn, gennemgår mave- og tarmsystem en stor ændring hele tiden, og det giver naturligt ændret afføringsmønster i perioder - også selvom du ikke synes, at du har ændret noget :)

Da hun er så lille, som hun er, så kan man ikke sætte hende på skånekost, og derfor vil løsningen ofte være at forsøge med en anden erstatning. Det er også dette, jeres sundhedsplejerske har foreslået jer - og når hun har foreslået den almindelige Allomin 1 (blå), så er det fordi nogle børn får lidt tendens til forstoppelse af denne, hvor Allomin Sensipro med fordel kan gives til børn som har tendens til træg mave. Jeg formoder, at jeres sundhedsplejerske ...


Annonce

... derfor har tænkt, at Allomin 1 måske kunne "sætte lidt stopper for" den hyppige afføring...

Den største forskel på Allomin 1 og Allomin SensiPro 1 er, at SensiPro indeholder mælkesyrebakterien L. Reuteri Protectis. Og netop mælkesyrebakterier kan have en god effekt på maven og på bakteriesammensætningen i barnets mave. I kan derfor godt forsøge at bibeholde Allomin 1 og så købe mælkesyrebakterier ved siden af, for at se om det måske kan stabilisere jeres datters mave lidt. Der findes forskellige muligheder (og forskellige mælkesyrebakterier).

I kan købe mælkesyrebakterier sammen med d-dråber, men I skal være opmærksomme på, hvor meget MME jeres datter drikker dagligt. Det er sådan, at hvis hun får MME med ≥ 1,3 μg D-vitamin pr. 100 ml færdig blanding, og hun drikker mere end 800 ml dagligt, så skal hun ikke have d-dråber, men vil være dækket ind via erstatningen.

Noget andet I kan forsøge er at lave en flaske af gangen. Normalt er anbefalingen sådan, at man de første 2 måneder tilbereder en flaske af gangen og efter de første 2 måneder, kan flasker tilberedes til et døgn ad gangen - dog ikke hvis barnet er for tidligt født eller har en immunsygdom, så skal man altid tilberede én flaske af gangen.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Det kan godt være et forsøg værd, at I går tilbage til at koge vand og lave én flaske af gangen. Det kan nogle gange godt være med til at give ro i maven. I må gerne koge vandet på forhånd og opbevare det i køleskab. Før pulveret blandes i, så opvarmer I vandet til den temperatur, der står på pakken.

En mulighed er også, at I forsøger med MME på brik i en periode. Den færdigblandede modermælkserstatning er UHT behandlet, det vil sige, at den har fået en varmebehandling, som dræber de mikroorganismer, der kan være i mælken, så den bliver langtidsholdbar. Det kan også nogle gange have en vis effekt på maven at prøve med færdigblandet erstatning i stedet for pulver:)

Jeg håber, at mine tanker og forslag både giver lidt ro og også giver lidt idé til nyt I kan forsøge - og at det hjælper :)

Rigtig meget held og lykke og fortsat god søndag! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.

Småtspisende baby - 3 mdr.

Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7 mdr. gammel baby

Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...

Læs hele brevet og Helens svar


19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Madindtag - 11 mdr.

Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...

Læs hele brevet og Helens svar


2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Morgenmad 11 mdr. del 2

Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Morgenmad til 11 måneder gammel baby

Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Spinat

Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.

Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.

Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad

Læs mere i Babylex

Rotavirus

Rotavirus er den hyppigste årsag til diarré og opkastninger hos spædbørn. De fleste børn smittes mens de er mellem 6-24 måneder. De får kraftige opkastninger, vandig diarré og måske feber og barnet er i risiko for at få væskemangel. Symptomerne kan vare op til 7 dage.

Tegn på væskemangel er tørst, irritation, uro, sløvhed, indsunkne øjne, tør mund og tunge, tør hud og sparsom vandladning. Hvis du ikke kan få dit barn til at drikke og du oplever et eller flere af ovenstående tegn...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dine altid velovervejede og medfølende svar. Som førstegangsmor henter jeg megen støtte i din brevkasse.

Mor S - mor til pige på 6 måneder


Annonce