Annonce

Annonce

Brev:

Realisering af plan om amning og nattefred


30. september 2021

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Realisering af plan om amning og nattefred

Kære Helen

Vi har en rolig og glad dreng på cirka 6 mdr. (han er fra 7. april i år, og hvis man tæller 4 uger som en måned, er han godt 6 mdr., hvorimod han først bliver 6 mdr. 7. oktober hvis man gør det op efter månedsnavne og datoer. Jeg bliver altid forvirret over, hvordan man bør gøre babyers alder op, måske du har en mening om det).

Jeg har valgt at fuldamme ham i de første 6 måneder, og han er så småt begyndt på skemad.

Han er vores nr. 2 og med storesøster havde vi den udfordring, at hun i 8 mdr. alderen begyndte at trappe op for natamningen, netop som jeg (mor) var startet på arbejde. Hvorfor ved vi jo stadig ikke, men det havde ikke noget med sult at gøre, eftersom hun spiste og drak godt i løbet af dagen. Mit bedste gæt er at det handlede om, at få behovet få mor-nærhed dækket i en periode med knald på motorisk udvikling og efter et pludseligt skift fra en primær omsorgsperson til en anden. Det endte med natamning hver 2. time og et stort søvnunderskud i godt et halvt år. Jeg håber aldrig mere at at nå ud i samme zombie tilstand, i hvert fald ikke i så lang tid.

I denne omgang har vi derfor lavet en plan for mere nattefred, der handler om:
1) en blødere overgang fra orlov til arbejde og
2) om søvnassociationer samt en god rytme dag og nat.

Ad 1) Overgangsperiode blev blandet orlov og arbejde.

Jeg starter 1/11, når vores dreng er knap 7 mdr., på arbejde igen – men kun på deltid, med 3 hjemmearbejdsdage. Ugens 2 øvrige hverdage er jeg på barsel. På hjemmearbejdsdagene har jeg desuden aftalt med min chef, at jeg tager 1 times pause midt på dagen, som bruges på nus og amning inden min drengs middagslur.

3/1 2022, når han er cirka 9 mdr., er planen at jeg starter jeg på fuld tid, mens far går på barsel fuld tid. Dog vil jeg holde fast i at arbejde hjemmefra 3 dage om ugen og se om jeg kan holde fast i amning inden middagslur i disse dage. De to øvrige dage skal han så kunne tage flaske inden middagsluren.

Håbet er, at overgangsperioden på 2 måneder (november og december) med fastholdelse af amning og mor-nærhed om dagene vil give mere nattefred.

Ad 2) Slut med amning midt nat + etablering af god spise-sove-rytme

Første skridt i at realisere planen om nattefred er, at vi her i oktober sløjfer amningen midt nat (ved 2-3-tiden) og vænner ham til at tage et søvnstræk på ca. 5 timer. Inspireret af dine bøger og ud fra hans rytme (der dog ikke er helt tydelig endnu) sigter vi efter følgende spise-sove-rytme:

Kl. 6.30: Vågner fra natten. A1 - Morgenamning

Kl. 7: Hirsegrød og vand af kop - Morgenmad

Kl. 8.30-ca. 9: Formiddagslur. Puttes med putteritual.

Kl. 10.30: A2 (laves med tiden om til snack)

Kl. 12: Grøntsagsmos - Frokost

Kl. 12.30: A3 - Middagsamning
Kl. 12.30-ca. 14.30: Middagslur i barnevogn

Kl. 15.30: A4 (laves med tiden om til snack)
Kl. 17.30: Grød – Aftensmad

Kl. 19.30: A5 – Inden natten, og dernæst putning til natten med putteritual

Kl. ca. 22.30: A6 - Drømmeamning

Kl. ca. 22.30-04: Nattefred i mindst 5,5 timer.. Ved opvågninger skabes ro vha. putteritual, ...


Annonce

... kropskontakt, vugge etc.. Far på banen, mor evt. sove på sofa i en periode.

Kl. ca. 4/5: A7 – Tidlig amning

Aktuelt er han i overgangsfasen mellem amning og kost, og spiser ikke meget, men tilbydes noget på de angivne tidspunkter. Aht. hans mave, han har en del mavekneb, indfaser vi mad stille og roligt, og jeg ammer derfor ofte efter grød/mos.

Spørgsmål
Nu nærmer jeg mig spørgsmålet. For nu er jeg begyndt at bekymre mig om, om vi kan følge ovenstående rytme. Den lille er jo nærmest konstant plaget af mavekneb, tandfrembrud eller forkølelser, som storesøster tager med hjem fra børnehaven. Og her virker det naturligt at give ham bryst oftere, både nat og dag, men så følger vi jo ikke planen. De sidste 4 uger har vores dreng fx hostet en del og her bilder jeg mig ind, at det har hjulpet på hans humør, væskeindtag og slimløsende, at jeg har ammet ofte, særligt om aftenen hvor han har været sprød.

Det hører med til billedet, at han ikke bruger sut og vi ikke har vænnet ham til flaske. Sut har vi forsøgt os med da han var 2 mdr., men det er aldrig lykkedes helt pga. hans mundanatomi - han har fået klippet tungebåndet, der var for stramt og havde/har efter ØNH’s vurdering en lidt høj gane, hvilket besværliggør dannelse det vakuum, som det kræver, når man skal bruge en sut rigtigt.

Pba. dette har jeg følgende beslægtede spørgsmål, der alle kredser om, hvor meget kan man afvige fra planen, for at tage hensyn til svære perioder, uden at planen samtidig går i vasken:

• Er det et problem, at der bliver ammet oftere end, hvad planen tilsiger, i perioder med sygdom og uro? Skal vi fx hellere give ham panodil junior når han har ondt pga. tandfrembrud end amme ham oftere?

• Er det et problem, at brystet er den primære kilde til trøst, hvis vi gerne vil bryde associationen mellem amning og søvn? Skal vi gøre mere ud af at vugge og kramme ham, når han har brug for trøst?

• Bør vi vente til der er en rolig periode før vi tager amningen midt nat væk, også selvom det betyder vores dreng når at blive 7 mdr. eller 8 mdr. i stedet for 6 mdr.? Eller er der så et vindue, der lukker sig-agtigt?

• Det putteritual vi for tiden prøver at introducere inden formiddagslur (vi synger en kort sang og giver ham et silketørklæde at nusse) bruger vi også om aftenen ved putning til natten, men her bliver det kombineret med forudgående amning.

Indtil videre gør putteritualet tilsyneladende ikke det store indtryk, men det tager sikkert også et stykke tid at opbygge en søvnassociation. Om formiddagen kl. 8.30 falder han i søvn nærmest uanset hvor han er og hvad vi gør (i bæresele/i sofaen og med/uden amning). Om aftenen er det helt klart amningen, der får ham gjort søvnklar, men jeg tror dog han når at registrere at vi lægger ham i hans seng og laver putteritual.
Bør vi om aftenen undlade at bruge putteritualet, så amning og putteritual ikke bliver ”blandet sammen”?

Jeg håber det giver mening, og at jeg ikke har proppet for mange spørgsmål ind i samme brev. I så fald skal du endelig bare svare på nogen af dem, og lade de andre ligge.

De bedste hilsener
Petra

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

2. februar 2026 | Sygdom | 7 mdr.

Feber - sove ude

Hej Helen Tak for alle dine svar :) Min datter er nu 7.5 måned og vi har...

Læs hele brevet og Helens svar


26. januar 2026 | Diverse | 6 mdr.

Påvirkning af trist mor på baby

Hej Helen Jeg har to overordnede spørgsmål, som jeg brændende ønsker svar og...

Læs hele brevet og Helens svar


7. januar 2026 | Sovevaner | 5 mdr.

Svært ved at sove indendørs og puttes til natten

Hej Helen Det er et stykke tid siden, at jeg sidst havde brug for lidt...

Læs hele brevet og Helens svar


27. november 2025 | Diverse | 7 mdr.

Vuggestue eller hjemmepasning

Kære Helen, Da min barsel snart slutter, tænker jeg meget over, om vi skal...

Læs hele brevet og Helens svar


27. november 2025 | Udvikling | 7 mdr.

7.5 måneder datter meget knyttet til mig

Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning vedr. min datters adfærd....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Portionsstørrelse børn

Det er meget forskelligt, hvor meget det enkelte barn spiser. Nogle børn spiser meget, og andre børn spiser mindre. Der er også forskel på børns appetit, som kan svinge alt efter tidspunktet på dagen.

Børn skal have lov til at regulere deres behov for mad. Det lille barn skal have lov til at die ved brystet, når det viser behov, og børn der får flaske, skal på samme måde have lov til at selvregulere. Barnet må ikke presses til at tømme hele flasken - og omvendt - hvis barnet...

Læs mere i Babylex

Sutteflaske

For børn der ikke ammes er det vigtigt at man køber en ordentlig sutteflaske. Flasken skal passe til barnet og barnets evne til at sutte.

Det anbefales at man lader barnet "arbejde lidt for føden". Det vil sige at hullet i sutten ikke skal være for stort. Det at barnet skal bruge kræfter på at sutte er vigtigt for kæbernes og tændernes udvikling. Desuden er der en risiko for at barnet kan få ondt i maven, hvis det får maden for hurtigt.

Sutteflaske-sutterne findes...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Denne gang skriver jeg bare for at udtrykke min taknemmelighed over det store arbejde du gør for at informere alle os "usikre mødre".

Normalt anser jeg mig selv for at være relativt velinformeret om de emner, der interesserer mig .....- men jeg må indrømme, at det at blive mor har ført en helt uventet usikkerhed med sig.

Når det man ønsker aller mest er at give sit barn den bedste start på livet - og man bare ikke er sikker på, hvad der er det bedste at gøre, er det fantastisk at kunne rådføre sig hos dig.

Jeg har læst stakke af bøger, Sundhedsstyrelsens anbefalinger, diverse artikler og lavet utallige google-søgninger (hvor jeg i øvrigt ofte lander på din side) om børnerelaterede emner - og alligevel bliver jeg tit i tvivl.

Trods mange spørgsmål fra min side svarer du tålmodigt, grundigt og engageret på det hele - og det betyder meget for mig som nybagt mor at få en kommentar med på vejen :-)

Mit medlemskab hos netsundhedsplejerske.dk er en rigtig god investering - og min søn får en mindre bekymret mor med i købet ;-)

God sommer


Annonce