Svar: Svær putning

---

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Man er i dag langt mere opmærksom på de børn, der fødes mellem uge 34 og 36+6. Disse børn skal ikke ses som "små mature børn", men ses som de faktisk er - og jeres lillebror er født for tidligt og det er højst sandsynligt derfor, at han reagerer som han gør og at putningen er så svær og hele tiden har været det.

Jeg tænker, at det er helt okay, at han har brug for ekstra hjælp, og det er rigtig godt, at I forsøger at skabe så meget ro og forudsigelighed i hverdagen som muligt, ligesom det er godt at skærme ham, så han ikke bliver for overstimuleret hele dagen igennem og af den grund så får sværere ved at koble fra, finde roen og falde i søvn.

Når man er født før tid, så har man ikke fået den samme stimulation i mors mave, osm man ville have fået, hvis man var født til termin. Det betyder, at jeres lillebror godt kan have lidt problemer med sin sanseintegration. Det vil sige, at han kan have svært ved kapere alle de indtryk, som han møder i løbet af en dag - og nogle gange bliver dette først bearbejdet timer senere eller måske et par dage senere end det er oplevet.

Mange for tidligt fødte børn har også lidt udfordringer med deres balance eller med det der kaldes labyrint sans eller vestibuler sans. I øret sidder en "snegl", som indeholder væske. Når vi bevæger os, så sættes der gang i disse væsker, og det styrker vores balance. Det er vigtigt, at få sat gang i de væsker, fordi det har betydning for vores motorik og derfor skal børn vugges, drejes, rulles med, vendes på hovedet, gynges osv. fordi de derved får styrket deres balance.

Men børn, som er født før tid, har ikke fået samme stimulering af deres balance. Når man er gravid, så går man naturligt rundt, man flytter på sig og hver gang mor bevæger sig, så bevæges barnet inde i maven - og barnets vestibulære sans stimuleres. Når barnet kommer ud før tid, så lægges det i en kuvøse, og her ligger barnet stille og vendes kun, når der gives mad, bliver skiftet ble, når der bliver sat SAT-måler på osv. Og barnet får derfor ikke stimuleret sin balance på samme måde, som det ellers ville have fået.

Dette kan faktisk påvirke søvnen hos det lille barn, og jeg kan ikke lade være med at tænke på dette, når jeg læser jeres beskrivelse. For hvis jeres lillebror har problemer med sin balance, sin vestibulære sans, så betyder det faktisk at han f.eks. kan blive svimmel, når I putter ham i f.eks. barnevogn eller vugge. Det kan være direkte ubehageligt for ham, fordi disse ting jo bevæger sig - og det lyder det faktisk som om, at det er...

Jeg tænker derfor, at I måske skulle overveje at få en ergoterapeut med speciale i børn og sanseintegration til at kikke på ham og give jer nogle forslag til lege, som I kan lave, for at stimulere hans sanser og f.eks. balance mere. Jeg tænker, at det faktisk kan have en positiv effekt på hans søvn, hvis hans balance bliver bedre, det er i hvert fald et forsøg værd:)

Når det så er sagt, så er der også børn, som igennem rigtig lang tid græder, før de skal sove. Det virker som om, at de på den måde lukker overskudsenergi ud og først, når de har grædt lidt, så kan de koble fra, finde roen og falde i søvn. Og det kan naturligvis også ...

---

---

... være tilfældet hos jer.

Her spiller det naturligt ind, hvornår I putter ham og at I skal forsøge at finde det tidspunkt, hvor han ikke er blevet overtræt, men dog er træt nok til at overgive sig inden for få minutter.

Det er også rigtig godt, at I holder fast i jeres rutiner med at skifte ble, gå i soveværelset, give ham mælk, synge for ham og så lægge ham, når han sover. Det lyder fint, genkendeligt og dermed trygt. I kan dog godt prøve om I skal lade ham falde i søvn i favnen i stuen, hvis han lige nu græder bare I nærmer jer soveværelset... hvis tidspunktet er rigtigt, så vil han måske kunne falde i søvn, hvor I sidder og netop ved at I sidder med ham - og så derefter gå ind og putte ham i hans seng. Simpelthen for at se om han så kan finde ro og falde i søvn uden at græde først.

Hvis han ikke kan falde i søvn, når hele familien er samlet, fordi han lige nu har en alder, hvor han naturligt også gerne vil følge med i hvad der sker og det gør, at han får endnu sværere ved at koble fra, så er det naturligt også helt fint, at I bibeholder den rutine, som I har skabt. Det lyder jo ikke som om, at I gør noget forkert - I gør det bedste I kan, og I der for ham, lader ham hele tiden mærke, at han ikke er alene osv. men det er bare super svært for ham at overgive sig til søvnen uden gråd.

---

---

Og så er der naturligvis også den mulighed, at I prøver at putte ham i tremmesengen og lader ham ligge et par minutter for at se, om han så selv kan finde ind i søvnen. I fortæller jo, at han også skriger, når I holder ham i jeres arme, så uanset om han er i favn eller i barnevogn, vikle, vugge eller andet - skriger han sig i søvn. Derfor kan I også prøve, hvad det vil gøre for ham, hvis I putter ham i tyngdeposen (som jo har vist sig at have en vis effekt), trækker gardinerne for, så rummet er mørkt og dermed skærmer, og går kortvarigt fra ham... Han skal naturligt ikke græde gennem længere tid og ulykkeligt, men nogle gange kan det være et forsøg værd for at se om han så måske kun græder 2 minutter før han så sover...

Ellers er jeg helt enig i, at I skal gøre det, som I gør lige nu - også selvom det er hårdt. Undersøgelser viser, at det stimulerer børns nervesystem, og det minimerer deres gråd, når vi holder dem tæt, giver dem masser af hud-mod-hud-kontakt og nærhed. Så det skal I endelig gøre, for det kommer kun godt igen :)

Og det leder mig tilbage til det jeg startede med at skrive - at det vil være en god idé at drøfte hans sanseintegration og få lidt hjælp til, hvordan I kan stimulere ham. Du slutter dit brev af med at skrive, at "der er ingen kærlig kontakt" og for tidligt fødte børns nervesystem er sårbart og kan godt komme i alarmberedskab, så de faktisk ikke kan lide berøring og derfor græder, når man kærtegner dem eller blot forsøger at holde dem, hjælper dem med at finde ro, skifter kropsstilling osv. Så jeg tænker, at det også kan hjælpe jer med nogle sanseintegrationsøvelser, som faktisk oå sigt vil gøre, at I kan kærtegn, nusse, kysse, kramme osv. - og hvor jeres dreng faktisk kan nyde det og finde ro i det og ikke som nu reagere med den store følsomhed overfor jeres forsøg.

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---