Annonce

Annonce

Svar: Mange natamninger


14. september 2021

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære mor

Tak for dit brev og alle dine tanker, jeg vil naturligt gerne give lidt tanker retur:)

Jeres datter er nu godt 7 måneder gammel, men korrigeret kun 5.5 måned, så vidt jeg kan regne ud? Og i forhold til mad, så er det ofte en god idé at gå ud fra en alder, der ligger imellem disse to aldre. Det vil sige, at du skal forsøge at følge en dagsplan, som passer til et barn på ca. 6.5 måned.

Det betyder, at det vil være rigtig godt, at du tilbyder lillesøster grovere grødtyper som havregrød, øllebrød og flerkornsgrød. Ligesom hun også skal have kød og fisk i sin grøntsagsmos - altsammen noget du er igang med, og det er super godt!

Jeg kan se, at du også giver hende brød, pasta og lignende, og det må hun også meget gerne få. Det vil være rigtig godt, hvis du kan tilbyde hende lidt mad i hånden til alle måltider, som hun selv kan sidde og sutte og gumle på, opbløde med spyt osv. og gnaske sig igennem - og ved siden af dette så også stadig tilbyde hende skemad, så hun bliver fyldt ekstra godt op hele dagen igennem.

Det er netop en forudsætning for at kunne undvære mælk om natten, at hun både spiser og drikker nok dagen igennem. Hvor store mængder, hun vil have behov for, er individuelt, men hun må gerne spise 1 dl. grød eller mos, hvis hun kan. Det er vigtigt, at hun får den mængde grød og mos, som hun kan spise - men samtidig også har plads til mælk i maven. Det er derfor bedre, at hun spiser lidt mindre grød og mos, og efterfølgende tager imod mælken, end at hun spiser for stor en mængde skemad og så afviser brystet. Om 3-4 ugers tid, vil det dog være rigtig fint, at hun spiser større mængder og skemaden vil begynde at erstatte nogle af amningerne om dagen, derfor må du gerne forsøge at øge hendes indtag af skemad gradvist nu...:)

Det kan også være en god idé at gøre mos og grød lidt tykkere i konsistensen, så det begynder at ligge tungere i maven. Det vil både mætte mere, men det vil også være med til at nedsætte hendes refluks-tendens. Jo tykkere grøden er, jo bedre bliver den i maven, jo tyndere den er, jo mere tilbageløb kan der være.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre

Morgen 7-7.30: Havregrød, vand af kop. Må meget gerne spise 1 dl. hvis hun kan, kan evt. toppes med lidt frugt eller bærmos.

Storesøster afleveres

Formiddag 9: Frisk blød frugt i hånden og lidt frugtmos, evt. små bidder af en blød bolle med lidt smør, hvis du fornemmer, at hun kan kapere dette.

Ammes og puttes til formiddagslur (denne amning forsvinder om 3-4 uger og i stedet erstatter mellemmåltidet mælken her)

Frokost 11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, det kan være rester fra aftensmaden eller en middagsret fra glas. Må igen meget gerne spise 1 dl. hvis hun kan. Suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk, kogte grøntsagsbuketter eller lignende i hånden at gumle på selv. Vand af kop.

Kan evt. tilbydes lidt moset banan eller lignende omkring kl 13...

Ammes og puttes til middagslur som nu 13.30-14.

Storesøster hentes...

Eftermiddag ...


Annonce

... 16: Tilbydes lidt frugtmos og frisk blød frugt i hånden, vand af kop. Må også gerne få lidt flerkornsgrød (ca. 1 dl) med lidt frugtmos som topping... Ammes ofte også stadig eftermiddag - men om 3-4 uger så erstattes denne amning ofte af et mellemmåltid. Det er dog bedre, at du ammer her end hele natten :)

Aften 17.30-18: Udgangspunktet mere og mere af den mad, som I andre spiser - grøntsagsmos med kød eller fisk og suppleres også her med lidt mad i hånden, som hun selv kan sidde og gumle på og gnaske sig igennem. Vand af kop. Igen må hun meget gerne spise 1 dl. mos, hvis hun kan.

Ammes hyppigt i løbet af aftenen (efter behov). Den hyppige amning giver hende mange små slurke af koncentreret mælk, så det mætter mere og samtidig giver god ro i maven til at kunne sove et længere søvnstræk...

Puttes 19.30-20 med amning som fast del af putteritualet.

Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt, gerne fra begge bryster og puttes herefter i egen seng, så hun er tæt på dig, men stadig på afstand af brystet, og her skal hun så lære at undvære mælken.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Det er rigtig fint, at du bevidst arbejder på at lirke brystet ud af munden, før hun sover helt. Det kan også være en idé at forsøge med en sut igen - også selvom hun tidligere har afvist denne. Nogle gange kan det give ro, hvis hun vil acceptere sutten fremfor brystet, og det vil også kunne nedsætte hendes refluks, når der ikke kommer så mange små tåre af mælk i maven igen og igen. Det at sutte sætter gang i tarmbevægelserne og hjælper derfor mælken og mavesyren den rigtige vej... prøv med en latex-sut, da den ofte er blødere og mere eftergivelig.

Det er super godt, at I også giver hende laktulse og på den måde sikrer, at hendes mave bliver holdt igang naturligt. Og ja - 3 ml er ikke meget. Tommelfingerreglen er, at hun må få 1 ml pr kg hun vejer.

Det er helt okay, at du nogle gange vælger at lade hende sove samen med dig, da hun har brug for nærheden og trygheden. Det skal du naturligvis give hende. Men prøv om du kan sove med en t-shirt, så hun ikke kan søge brystet af sig selv om natten. Når hun ligger hos dig og kan dufte og fornemme dine bryster og din mælk, så vil hendes lyst til at die naturligt være øget. I kan derfor også overveje om far måske skal ligge med hende, da han kan give hende masser af hud-mod-hud-kontakt, men jo ikke kan amme...

Prøv om du kan få hende til at spise så effektiv hos dig som muligt, når hun ammes. Evt. lægge en skiftning ind undervejs i amningen, så hun lægges til af to omgange og måske derfor så spiser lidt mere. Netop for at sikre, at hun ikke vågner og søger brystet, fordi hun reelt er tørstig eller sulten.

Prøv at øge hendes indtag af skemad om dagen, så hun får nogle større portioner. Det må hun meget gerne få og prøv at se, hvor meget hun egentlig kan spise og om du evt. skal lade hende styre det lidt mere selv. Igen - jo mere hun spiser om dagen, jo mindre vil hun behøve søge brystet om natten. Men balancen skal naturligt findes :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad, 7 måneder

Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...

Læs hele brevet og Helens svar


20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.

Småtspisende baby - 3 mdr.

Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7 mdr. gammel baby

Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...

Læs hele brevet og Helens svar


19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Madindtag - 11 mdr.

Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...

Læs hele brevet og Helens svar


2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Morgenmad 11 mdr. del 2

Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Termin

Termin er betegnelsen for, hvornår man forventer at føde, når man er gravid.

Terminen fastsættes normalt til 40 uger efter man er blevet gravid. Termintidspunktet er således sluttidspunktet for graviditeten.

Man beregner normalt terminen efter første dag i den sidste menstruation.

Terminen bruges også til at vurdere, hvor langt du er henne i din graviditet. I løbet af graviditeten tæller man uger, således at man f.eks. siger at kvinder er 34+6 uger...

Læs mere i Babylex

Gravid vitaminer

Når du er gravid, er det ekstra vigtigt at spise sund og varieret - det, du spiser og drikker under graviditeten, har betydning for dit barns udvikling i livmoderen.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager et tilskud af folsyre, D-vitamin og jern. Desuden anbefales gravide at få tilstrækkeligt med kalk, enten gennem kosten eller som tilskud.

Folsyre: 400 mikrogram folsyre daglig fra graviditeten planlægges til og med 3 måneder henne. Dette tages i form af...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine tidligere svar, det er så dejligt at skrive til dig, du giver altid sådan nogle gode varme råd.

Det er dejligt at kunne skrive til dig, når man er bekymret.

Hilsen
Guldklumpens mor


Annonce