Svar: Gylperi
Hej med jer
Tak for brevet og dejligt at høre, at I kunne bruge mit sidste svar, og at det er gået så fint med at fjerne flasken om formiddagen. Næste flaske, som I kan overveje at fjerne, vil være en af flaskerne om natten, så hun f.eks. får flaske kl 14, 19 og 23-24, men ikke længere efter midnat...
I kan evt. give flasken kl 23-24 som en drømmeflaske, der spises mere eller mindre i søvne. Hvis I kan holde jer vågne og give flasken, før I selv går i seng, kan det være rigtig dejligt for jer alle at kunne sove sammenhængende efterfølgende. Hvis hun ikke kan finde ud af at drikke en drømmeflaske mere eller mindre sovende, men er nødt til at melde sig selv, så kan I naturligvis også blot lade hende gøre dette, så vil flaskerne f.eks. kunne ligge kl 14, 19 og 01/02..
Du har fuldstændig ret i, at jo mere hun kryber, kravler, triller omkring, rejser sig osv. jo større pres er der på maven, og jo større vil hendes tandens til at gylpe være. Det at hun motorisk er rigtig godt igang kan derfor godt forklare, hvorfor hun pludselig er begyndte at gylpe mere end hun gjorde, da hun var 6 måneder :) Du skal derfor naturligt være opmærksom på, hvordan du tilrettelægger jeres motoriske aktiviteter i forhold til hendes indtag af mad :)
Jo mere fast mad hun begynder at spise, jo mindre vil hendes tendens til gylpen være, og jo mindre flasker hun får (både antal og mængden af mælk), jo mindre vil hun gylpe. Så på den måde vil tiden arbejde for jer. Og det lyder heldigvis som om, at hun er ret god til at spise mad i stykker og mad med mere bid. Hun er godt igang med familiemaden og ofte er det også mælk, der kommer retur. Det er godt.
Det er en myte at type 2 erstatninger mætter mere og ligger tungere i maven. Det gør de ikke. Der er ikke forskel på dette i forhold til type 1, og derfor er der ikke nogen effekt af at skifte til type 2, hvis problemet er at barnet gylper. Den største forskel på type 1 og 2 er jernindholdet.
Nogen vælger at give vælling, fordi det ligger tungere i maven og i princippet er en tynd grød.. MEN, vælling er taget af det danske marked, og derfor skal du lave det selv. Og så kan du lige så godt give hende grød, klatkager og lignende, som du allerede gør. Der er ingen grund til at udskifte Allomin SensiPro med hjemmelavet vælling. SensiPro indeholder alt det hun har behov for og indeholder f.eks. også omega 3 og 6, mælkesyrebakterier mm, så bibehold endelig den.
Du fortæller også, at hun trods sin gylpetendens tager rigtig fint på. Hun er kun knap 9 måneder gammel, og hun har allerede 3-doblet sin vægt, så selvom hun gylper, så optager hun stadig næringen fra både mælk og mad super godt. Det giver dig ekstra vasketøj, og det er naturligt generende for hende og derfor synd for hende, men det er stadig okay - og hun vokser sandsynligvis fra det :)
Du skal være opmærksom ...
... på, om hun har tendens til forstoppelse. Hvis det er tilfældet, så kan det faktisk godt være med til at gøre hendes gylpetendens værre. Hvis der er stop i maven, så mad og mælk har sværere ved at passere igennem, så kan det give et øget pres og gøre, at det så glider den forkerte vej.. Derfor er det vigtigt, at du forsøger at holde hende mave godt igang.
Det er rigtig godt, hvis hun kan spise så mange forskellige grøntsager som muligt. Både grøntsagsmos og også gerne kogte grøntsagsbuketter og bagte grøntsagsbåde fra ovnen. Du må også meget gerne lave grøntsagsmuffins, som hun selv kan sidde og gumle sig igennem.
Det er godt, at du giver hende fiberholdigt brød. Det vil sige brød uden hele kerner, men hvor fiberindholdet stadig er højt. Dog i blanding med lysere brødtyper, ligesom hun gerne må få både fuldkorns- og almindelige hvedepasta, hvis du giver hende pasta, spaghetti og lignende. Giv hende gerne havregrød, øllebrød, flerkornsgrød, mysligrød. Lav gerne klatkager, grødpinde, grødmuffins osv. Ligesom ½ bolle med smør og ost er super fint :)
Frugt og bær er vigtigt til at holde maven igang. Og f.eks. svesker og blommer kan sætte lidt ekstra gang i maven. Hun må gerne få frisk frugt, du kan også give hende frugtmos osv. Du må gerne variere mellem hjemmelavet frugtmos og færdigkøbt frugtmos og smoothies. Det lyder lækkert med smoothies med ananas og appelsin, men hvis du mistænker, at det bliver lidt for syrligt for hende, så prøv med andre frugter og bær:)
Hun må gerne få løg og tørrede krydderier, som f.eks. karry, timian, basilikum, oregano. Hun må også gerne få f.eks. soltørrede tomater eller lidt syltede hvidløg hakket ned i en kødfars. Det kan netop være med til at sætte lidt ekstra gang i maven, at maden er lidt krydret, ligesom også kål nogle gange kan være en idé. Lad udgangspunktet være jeres mad, så hun på den måde får variation.
Fedt er også vigtigt, og kan være med til at smøre lidt, så maden også kommer lettere gennem systemet.. Det er godt at variere mellem forskellige typer af fedtstoffer, ligesom det er godt at give hende fisk. De fede fisketyper som sild, makrel, laks er rigtig gode, og hun må også gerne få fiskedeller, fiskefilet osv. Fedt kan også gives via sovs, så maden ikke er "for tør"...
Det lyder som om, at hun er glad for at spise, og det skal du endelig udnytte. Vær opmærksom på at holde hende mave naturligt igang via hendes indtag af mad og variation af mad, så det ikke er tendens til forstoppelse, der giver hende tendens til at gylpe. Og hold så også fast i, at lillepigen trives. Hun udvikler sig i rigtig god retning og lyder til at have det rigtig godt, så selvom du bliver bekymret over hendes gylpen, så lyder det som om, at hun er okay med det... :)
Håber du kan bruge dette lidt videre, og at det giver lidt ro med på vejen - fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Vestibulærsans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....
Tisser i sengen
Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.
Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.
Langt de fleste børn vokser...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
For gud ved hvilken gang er jeg på din hjemmeside for lige at tjekke, hvordan det nu er med forkølelse og graviditet. Jeg har brugt siden så mange gange. Og hver gang har jeg fået højt kvalificerede og superpraktiske og tryghedskabende svar. Det vil jeg bare lige sige tak for.
Mvh Birgitte











