Svar: Søvn og putning - storesøster og lillesøster
Hej med dig
Tak for dit brev, det er rigtig godt, at du skriver tilbage - og tak for rettelsen om at storesøster er 3 år. Det gennemsnitlige søvnbehov for børn på 3 år er 12 timer i døgnet, og jeg kan derfor godt forstå, at I synes storesøster nogle gange sover for lidt. Det lyder også som om, at hun egentlig er parat til at sove før lillesøster om aftenen, og derfor er det en god plan, at det er storesøster, som I putter først. Lillesøster bliver dog meget ked af det, så spørgsmålet er, hvordan I kan løse dette...
Hvordan er jeres aftenrutiner omkring storesøsters putning? Starter hun f.eks. med at få et bad, bliver hun stadig tilbudt et godnatmåltid eller lignende? I givet fald kunne mor måske gøre disse ting og far så passe lillesøster der, fordi lillesøster ikke er så ked af det på dette tidspunkt. Hvis storesøster tilbydes et godnatmåltid ved middagsbordet, så kan mor f.eks. sidde og læse bog for hende imens, og I to kunne på den måde have en hyggestund der - og så kunne far putte storesøster og mor så tage sig af lillesøster imens.
Med hensyn til lillesøster, så vil hun på grund af sin alder og den udvikling, som hun går igennem, have tendens til at slatspise lidt hele dagen igennem. Hun kan se længere nu, fornemmer tydeligt rummet, som hun er i, skelner mere og mere tydeligt mellem, om hun er hjemme eller ude, i favn hos mor, far eller en fremmed. Og hun lader sig meget let forstyrre under måltider. Det vil sige, at hun ammes, slipper brystet, smiler til dig, tager fat og dier igen, slipper så igen, pludrer lidt, tager fat og dier igen og slipper så og kikker efter far eller storesøster, som kommer ind i rummet. Og det betyder, at hun nogle gange slatspiser og altså ikke helt spiser nok.
Samtidig er hun også fysisk ved at være så stor, at hun begynder at have brug for lidt mere mad, og det er rigtig fint, at I er startet op med lidt smagsprøver på lidt grød. Det er dog også vigtigt, at hendes mælkeindtag øges. Og behov for mere mælk om natten kan både skyldes, at hun søger at øge sit mælkeindtag, for om natten producerer du mere af det mælkestimulerende hormon, og det giver derfor ekstra mælk, når du ammer hende om natten. Samtidig kan det dog også være fordi hun om dagen slatspiser lidt og derfor er nødt til at søge brystet ekstra om natten for at få sit behov dækket.
Det vil derfor være en god idé, at du om dagen forsøger at lægge hende lidt ekstra til brystet og sikrer, at hun om dagen fyldes ekstra godt op, så hun ikke behøver søge ...
... brystet natten igennem, fordi hun mangler mælken. Derudover så vil det, at du ammer to gange mellem hver lur - ammer, når hun vågner og igen før hun skal sove - være med til at øge din mælkeproduktion, så du også her undgår at skulle amme ekstra om natten.
Derudover tænker jeg, at det vil være en fordel at hun ikke ligger med brystet i munden mere eller mindre hele natten igennem. Det kan godt være med til at gøre hendes refluks værre og være årsagen til at hun bøvser, gylper osv. ekstra om natten - og ikke gør det om dagen...
Det er helt okay, at I supplerer med en flaske, som det lyder som om, at I gør, og prisværdigt at bruge udmalket modermælk.. Det er også helt fint, at I giver denne sen aften eller nat, så du kan få sovet. Det er naturligt vigtigt, at du får din søvn, og det er en vigtig og god prioritering - jeg ved fra dit tidligere brev, at du har særligt brug for det, og det er helt okay. Du skal dog være opmærksom på, at jo flere amninger flasken erstatter, jo mere vil din mælkeproduktion nedsættes. Det er derfor vigtigt, at I finder balancen mellem, hvor tit og hvor meget du ammer, og hvornår og hvor meget I giver flaske :)
Når det så er sagt - hvis I gerne vil have, at hun skal kunne tage imod en flaske, når hun bliver ældre, så er det en god ide at bibeholde drømmeflaske nu, hvor hun trods alt accepterer den. Hvis I forsøger at introducere flasken senere, og hun ikke er vant til at få den, så er der stor sandsynlighed for, at hun vil sige helt fra.
Det lyder som en god idé, hvis du om natten kan forsøge at sætte dig op, lægge hende til brystet og forsøge at holde hende lidt igang, så hun får mælk nok - og derefter putte hende tilbage i egen seng igen. Kan du koble hendes seng til din seng? Det vil være en fordel, fordi du så stadig kan lægge en beroligende hånd over på hende, så hun kan mærke dig og få din nærhed, men samtidig lærer at sove i egen seng...
Om dagen er det på samme måde en god idé, hvis du holder fast i de rutiner I har fået omkring putning, hvor lillesøster sover i sin barnevogn. Det er rigtig dejligt, at hun er glad for denne og det giver lidt ro at vide, at hun faktisk sover 3 rigtig gode lure dagen igennem. Når det er sagt, så skal du naturligvis også prioritere at sidde med hende og give hende masser af nærhed og tæt kontakt, så hun ikke søger dette ekstra om natten, som du spørger til... Det tænker jeg dog også at du gør :)
Jeg håber, at mine tanker hjælper lidt videre på vej - rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
Peanuts og børn
Peanuts (jordnødder) - bør ikke gives til børn under 3 år. Det samme gælder andre hele nødder, vindruer, popcorn, rå gulerødder og lignende hårde fødevarer.
Børn under 3 år vil ofte have vært ved at tygge og bearbejde hårde fødevarer, og der er derfor en risiko for, at barnet fejlsynker - og det kan være meget farligt. I værste fald kan f.eks. en peanut sætte sig fast ved luftrøret og blokere luftvejene. Især peanuts og stykker af rå gulerod har vist sig at udgøre en stor risiko...
Mødregruppe
De fleste kommuner tilbyder nybagte mødre at komme i en mødregruppe, som oftest vil bestå af 5-8 mødre, som har barn i nogenlunde samme alder.
Sundhedsplejersken spørger, om man er interesseret i at være med i en mødregruppe og sender så invitationer ud til første gang, man mødes. Nogle gange mødes man første gang privat hos en af mødrene, andre gange mødes man i et lokale, som sundhedsplejersken bruger til formålet.
Det kan være en stor glæde at mødes med andre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











