Annonce

Annonce

Brev:

Nedtrapning af MME


12. juli 2021

Alder:
7 mdr.

Nedtrapning af MME

Hej Helen,

Nu er vores datter blevet 7 måneder og tiden hvor hun starter i institution nærmer sig.
Hun skal starte få dage inden hun bliver 10 måneder og hun vil være næsten 11 måneder, når jeg skal retur på arbejde og hun skal være fuldtid i institution :-)

Hun får flaske og jeg ønsker derfor hjælp til en plan for, hvordan vi nedtrapper de to flasker om dagen og hvad vi evt. kan erstatte med, så hun fortsat får sit behov dækket. Jeg ønsker ikke at andre skal give hende flaske, så derfor skal flaskerne om dagen være væk, når hun starter i institution.

Hun trives rigtig godt - er begyndt at møve sig frem, sidder flot, står og rokker på alle 4 og 2 tænder er også kommet fint frem.

Hun får lige nu 4 måltider om dagen og det går rigtig godt med at spise - hun vil dog helst selv have noget i hånden at spise af og får lige nu 4-5 flasker fordelt på dag og nat.

En dag ser oftest således ud:

6.15-6.45: Vågner altid mellem dette tidsrum

7.00-7.30 (anhænging af hvornår vi står op) ca: Morgenmad - får her altid grød med frugtmos og nogle gange lidt havrefras at gumle på (nogle gange opblødt i mme - andre gange ikke. Hun kan sagtens spise dem uden de er opblødte og er rigtig god til pincetgreb og føre dem til mund) + vand af kop

8.45-9. Får 1 flaske, men drikker oftest max 50 ml og puttes til 1 lur - sover her mellem 45 minutter til 1,5 time.

11.00 ca. Frokost - er her lige begyndt at få bondebrød med smøreost, leverpostej, torskerogn, makrel, avokadomos mm. på og hun elsker det. Hun får ca 1/3 af et rugbrød + lidt forskelligt til hånden (ofte noget hjemmebag jeg selv har lavet til hende med inspiration fra diverse sider på nettet, lidt melon, agurkestænger, lidt babybel i små bidder mm). Spiser rigtig godt til frokost + vand af kop

12.30-13: Puttes til 2 lur og får 2 flaske, hun drikker her omkring 75-120 ml - sover her mellem 30 minutter til 2 timer afhængig af om formiddagsluren har været lang eller kort.

Nogle gange sover hun ikke så længe her (måske 20 min) - så tager vi en lille lur sammen i sengen ved 15.30 tiden. Aldrig senere for så er hun ikke til at få i seng.

16.00: Mellemmåltid i form af lidt frugtmos, en æblepandekage og en halv bolle (en opskrift jeg har fra et af dine ...


Annonce

... svar) - nogle gange sådan en klemmepose smoothie.

17.30: Aftensmad som er mos med kød (bagt fisk, kødbolle, kødsovs mm) + noget til hånden (noget hjemmebag, en kartoffelbåd, broccoli, agurk, melon, en majssnack eller hvad vi lige finder på)
Jeg prøver her at gå mere og mere over til vores mad.
Lige for tiden vil hun ikke spise aftensmad for tiden. Og vi ender tit med at forbarme os og give hende sådan en grødpose fra Semper for dem vil hun nemlig gerne have.

Alt hjemmebag jeg selv laver er med mme og fedtstof i og vi putter altid mme i hendes grød og mos også.

Jeg går meget op i at lave hjemmelavet sund mad til hende og fryseren er godt fyldt op med alverdens lækkerier.
Hun får fisk 4-5 gange om ugen til enten frokost eller aftensmad.

19: Puttes til nat og får en godnatflaske. Her drikker hun alt mellem 100-180 ml.

Om natten får hun 1 flaske på ca. 150 ml. Nogle nætter er hun på 2, hvis hun ikke har taget så meget ved puttetid.

Hun har aldrig været den helt store MME-drikker og dette er både drøftet med læge og sundhedsplejerske og der er ingen tegn til bekymring.

Men hvordan og hvornår får jeg fjernet de to flasker om dagen?

Jeg havde selv tænkt at jeg 1. august fjernede første flaske og måske erstattede den af et lille mellemmåltid og så 1. september fjerner 2 flaske, så når hun starter i instition kun er på godnat-flasken og 1 flaske om natten.

Er dette en holdbar løsning og hvordan sikrer vi hendes daglige behov bedst, når de to flasker er fjernet? :-) Også hvis hun pludselig dropper nat-flasken og så kun er på 1 om dagen?

Skal vi/og hvornår begynde at give hende yoghurt eller et lille glas mælk for at opnå det anbefalede indtag?

Jeg er ikke bekymret for væsken for hun drikker ret meget vand til måltiderne :-) Det er mere det ernæringsmæssige.

Er det okay at give de her smoothies og grød fra klemmepose? Hun elsker dem.
Selvfølgelig ved siden af sund alm. og varieret mad, som hun får.

Derudover - er klokken 19 et fint tidspunkt at putte til nat på? Selvom hun kommer senere i seng, hvis der fx har været et eller andet vi skulle, så sover hun aldrig længere om morgenen. Nogle gange kæmper vi en kamp den sidste halve time fra 18.30-19.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan siger du farvel til røde babynumser

Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling

Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Meget udfordret søvn

Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....

Læs hele brevet og Helens svar


14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme

Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Hormonbehandling

Hormonbehandling i forbindelse med fertilitet bliver brugt til at stimulere æggestokkene til at udvikle og modne flere ægblærer (follikler). Ved en almindelig cyklus udvikles normalt én ægblære, og ved hormonstimulation tilstræber man, at der modnes mindst 4 æg. I nogle tilfælde kan der udtages mellem 8-12 æg.

Der findes forskellige typer af hormonbehandling, og hvilken type der vælges afhænger af den enkelte kvinde, årsagerne til barnløshed, og evt. tidligere...

Læs mere i Babylex

Kostfibre og børn

Det lille barn kan få diarré og løs afføring af at få for mange kostfibre. Især hvis barnet spiser grød og brød med hele kerner, eller rå grøntsager og meget frugt, kan barnet få for mange kostfibre.

Små børn må gene spise fuldkorn, men det anbefales, at de også spiser andre kornprodukter, da de let kan få for meget kostfiber. Når barnet i 8 måneders alderen begynder at spise brød, så bør ca. halvdelen af brødet være rugbrød og fuldkornshvedebrød og resten varieres mellem hvidt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Endnu engang ros til dig. Det varmer virkelig mit hjerte at læse dine svar til andre. Din grundighed tåler ingen sammenligning og findes ikke hos mange andre! Mange forældre og børn kan prise sig lykkelig for at have dig!

Glæder mig til at læse din bog.

Mange varme hilsner fra
Sophus og mor


Annonce