Svar: Hvordan ser en dag ud ifht måltider uden flaske
Kære Nora & Ellas forældre
Tak for jeres brev - det lyder som om, at pigerne stortrives på alle måder - og jeg håber at flytningen er gået godt og at alle er glade for de nye rammer :)
Det lyder rigtig fint at fjerne flasken før middagsluren nu, hvor pigerne nærmer sig de 11 måneder og skal starte i dagpleje. De er selv begyndt at sige lidt fra overfor flasken, det er ikke længere så interessant - og det er rigtig fint, hvis det på den måde går mere eller mindre af sig selv :)
Hvis I og dagplejer synes, at det er svært at putte dem uden at de får noget at spise eller drikke først, så kan de evt. få en krop vand eller de kan tilbydes et lille mellemmåltid. Det kan f.eks. være lidt frugtmos med lidt mme på, som gives med en ske, eller det kan være en lille (max 100 ml) portion tykmælk (3.5%) eller neutral sødmælksyoghurt. Giv det gerne sammen med lidt frugtmos, revet frugt, rugbrødsdrys eller lignende.
Derudover så anbefales det at I laver deres grød på mme indtil de er 1 år, så pigerne får ekstra mælk den vej igennem. Ligesom det vil være rigtig godt, at I giver dem kalkholdige grøntsager som f.eks. kål, broccoli og bønner. ...
... Også små fede fisk som f.eks. sild og makrel indeholder kalk, ligesom ost er godt.
I må gerne bibeholde banan eller godnatgrød så længe de trives med det. Laver I godnatgrød kan denne med fordel også laves med mme, så længe de er under 1 år.
Efter 1 års alderen anbefales det at give 350 ml mælk og/eller surmælksprodukt dagligt og max 500 ml. Dette behov dækkes ofte ved at tilbyde en kop mælk morgen og aften, samt en portion tykmælk eller lignende surmælksprodukt i løbet af dagen, ligesom pigerne også kan få sovs til maden osv. Det hele tæller med :)
Før 1 års alderen gives modermælkserstatning. Efter 1 års alderen kan I begynde at give pigerne letmælk - dog max 100 ml ved 1 år og gradvist kan deres indtag så øges, så det bliver en gradvis tilvænning til komælk og komælksprodukter.
Det anbefales at stoppe med flaske efter 1 års alderen, mange børn stopper dog først helt med flasken, når de er 13-15 måneder gamle, og det er også helt okay. I stopper med flasken, når I fornemmer at pigerne virker parate til det :)
Håber I kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke - også med dagplejestarten - det bliver spændende :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Bad, de første gange
Det spæde barn kan komme i bad ret hurtigt efter fødslen og ofte beder mange om at få hjælp til det første bad, imens man endnu er på barselsafsnittet.
Når I beslutter jer for at bade jeres barn, så er det rigtig godt at have nogle faste rutiner:
- Et babybadekar er en god idé, nogen vælger også at bruge en speciel babyspand. Det vigtigste er at karret er afgrænset i størrelsen, det giver barnet lidt tryghed.
- Det er en god idé at tilbyde barnet...
Amning
Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.
Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







