Svar: Favoritside (søvn) og skævhed
Kære Niclas
Tak for dit brev :)
Det lyder som om, at I allerede gør alt hvad I kan, hvilket er super godt - men jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig :)
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn lægges til at sove på ryggen, og at man drejer barnets hoved skiftevis til højre og venstre side. Barnets hovedknogler er så bløde, at de tager form efter hvordan barnet er lejret - og det er især de første 3-4 måneder, at I kan gøre en forskel. Derfor er det rigtig godt, at I sætter ind nu. Det er dog ikke sådan at løbet er kørt, når barnet fylder 4 måneder, så I skal ikke give op, men blot aktivt gå ind og hjælpe hende nu - præcis som I også gør :)
Det er super godt, at I lægger jeres datter så meget på maven som muligt. Når hun ligger på maven, er der ingen tryk på hovedet. I skal også medtænke, at hun kan ligge på maven, når hun ligger hos jer - på jeres brystkasse, hen over jeres lår, eller når I bærer hende i jeres favn, så kan hun også ligge på maven hen over jeres underarm. Så hun igen og igen har så lidt tryk på hovedet som muligt - også hos jer.
Det er også vigtigt, at I medtænker brug af skråstol, autostol og lignende. Når hun sidder i sådanne stole, så vil der naturligt også være et vist tryk på hendes hoved. Autostolen er naturligvis nødvendig, når I kører bil. Men den bør kun bruges under bilkørsel, og hun bør ikke være i en autostol, når I er hjemme, eller når I handler eller lignende. Og en skråstol kan helt undværes, og i stedet kan hun så ligge på maven enten hos jer eller på gulvet :)
Det er super godt, at I forsøger at få hende til at kikke til højre og på den måde igen og igen drejer hende væk fra at kikke til venstre. Det er super godt, at I er opmærksomme på, hvordan I holder hende, når hun får flaske, ligesom det er vigtigt, at I forsøger at stimulere hende fra venstre side, har forsøgt at flytte sengen osv. osv. Alt sammen helt rigtigt.
Det er også godt og vigtigt at få udspændt de nakkemuskler og sener, som lyder til måske at være lidt ...
... stramme. Det er vigtigt at hjælpe hende med at få mere bevægelighed i nakke, skulder osv. Derfor er det rigtig godt at I går til osteopati med hende, og at I også hjemme forsøger med forskellige øvelser flere gange dagligt.
I kan sagtens forsøge at flytte hendes seng igen for at se om det vil ændre noget. Måske vil hun krybe op i et andet hjørne og derfor begynde at kikke den rigtige vej. Det er svært at vide, I er nødt til at prøve jer lidt frem.
I skal hele tiden - døgnets 24 timer - være opmærksomme på, hvordan I kan placere jeres datter, så hun ikke får mulighed for at se til sin foretrukne side, men hjælpes til igen og igen at kikke til hendes ikke-foretrukne side (hos jer højre :)) Og det vil højst sandsynligt være nødvendigt at I går ind og ændrer på hendes hoved, når hun sover. Det er også fint at forsøge med både sok og stofble...:)
Med hensyn til Doomoo sidekilepuden, så anbefaler Sundhedsstyrelsen ikke hjælpemidler til børn med lejringsbetinget skævhed af kraniet. Sundhedsstyrelsen skriver: "Sundhedsstyrelsen fraråder brug af hjælpemidler som puder, kiler og lignende, når barnet sover. Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke brug af hjælpemidler, der sælges til forebyggelse af lejringsbetinget skævt kranie". Citat "Forebyg vuggedød - og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved", sst. 2011.
Ud fra dette vil jeg derfor anbefale jer, at I bruger kilepuden om dagen, når jeres datter er vågen. Hvis I ønsker, at hun skal sove i den, så brug den kun til dagslure, hvor I hele tiden kan have hende under opsyn, og brug den ikke om natten :)
Ved meget svære tilfælde af lejringsbetinget skævhed af kraniet, så kan barnet henvises til børneafdeling, hvor man kan vurdere om særlig behandling vil være nødvendig. Man kan blandt andet behandle børn med en hjelm (starband). Behandling med hjelm startes ofte op, før barnet fylder 6 måneder, og det ordineres som sagt normalt af børnelæge eller speciallæge.
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre :)
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Græder forfærdeligt hver morgen efter ammestop
Kære Helen Vi har nu udfaset amning helt, også den om morgenen. Det er ca...
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
Viden om børn:
Sundhedsplejerske
Alle sundhedsplejersker er uddannet sygeplejersker og har arbejdet på forskellige børneafdelinger i sygehusvæsnet samt i den kommunale pleje. Derudover har sundhedsplejersken taget en diplomuddannelse til sundhedsplejerske.
En sundhedsplejerske følger børnene fra de bliver født (nogle gange allerede i graviditeten) og indtil de går ud af folkeskolen.
Alle børnefamilier i Danmark får tilbudt at modtage besøg af sundhedsplejersken. Når et lille barn bliver født, så...
Vuggedød - uventet spædbarnsdød
Den egentlige årsag til vuggedød eller pludselig spædbarnsdød kendes ikke. Men man ved, at der er visse faktorer, som har betydning. i 1980erne døde over 100 spædbørn hvert år uventet under søvn og siden 1990erne er antallet faldet drastisk. I dag er det under 10 børn om året i Danmark, der rammes af vuggedød.
Faldet i vuggedød skyldes i høj grad følgende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen:
1. Læg altid barnet til at sove på ryggen. Hvis barnet sover på maven, er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











