Brev:
Hjælp til grænser
Hej Helen,
Så er jeg her igen - stadig i fuld gang med at "nyde" selvstændighedsalderen.
Min kæreste og jeg er uenige om, hvad der er den rigtige tilgang til opdrage vores søn på 2,5 år. Jeg tror på, at det er vigtigt at give ham valg vi kan acceptere (fx.: hvilke af disse to par bukser vil du have på?) og min kæreste tror på, at fordi der sker så meget i hans udvikling ligenu, er det bedre at vi sætter endnu mere faste rammer end (jeg synes) vi allerede gør. ("Du skal have de her bukser på." "Nej, ikke de bukser!!!" "Jo!")
Min kærestes metode gør påklædningen til en daglig fysisk kamp, og jeg kan ikke rigtigt sige, at min løsning er bedre. Det gør til tider påklædningen nemmere, men til gengæld har vi også et barn som (synes vi) SLET ikke hører efter hvad vi siger. Forleden løb han direkte ud på vejen, for at komme over til en gynge, selvom vi råbte stop.
Spisetid kan også være ...
... svær, synes jeg. Jeg har altid frygtet at få det barn, man ikke kan tage med i byen, fordi de løber rundt, er kræsne og bare slet ikke kan rumme at gøre hvad vi andre gør. Men selvom vi inddrager ham i madlavningen, han skal hjælpe med at dække bord (hvor stor en kamp skal det i øvrigt være? Nogle dage gør han det uden brok, andre gange må jeg slæbe ham hen til skuffen efter en tallerken og tilbage til bordet) og vi spiser sammen som familie, så sidder han i ca. 2 minutter, erklærer at han ikke kan lide det og kravler ned.
Når vi så er færdige med at spise, tager vi hans tallerken med ned til sofabordet, hvor han gladeligt går til og fra og spiser, mens han leger eller ser fjernsyn.
Men hvordan får vi ham til at blive siddende og spise ved bordet i stedet?
Alt i alt føler vi os lidt tromlet herhjemme, hvilket jo lyder skørt, og jeg vil gøre alt for ikke at råbe eller skælde ud.
Hilsen Pernille
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
21. oktober 2025 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.
Kære Helen Vi oplever mange nedsmeltninger hos vores datter på 2 år og 4...
19. juli 2025 | Opdragelse | 2 år, 5 mdr.
Kære Helen Jeg har brug for et godt råd til, hvordan vi forbereder vores...
4. juli 2025 | Renlighed | 2 år, 5 mdr.
Kære Helen Min datter er 2 år og 5 måneder, og det er nu på tide hun smider...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
11. januar 2025 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen Det er ved at være et stykke tid siden sidst, men nu er jeg...
Viden om børn:
Forkælelse - forkælede børn
Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.
Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.
Små børn kan ikke...
Svangerskab
Svangerskab er et andet ord for graviditet. Det betyder at en kvinde bærer et barn i sig, man kan sige at "hun er svanger" = "at hun er gravid". Man kan også sige "gennemføre svangerskabet", "afbryde svangerskabet", "først i svangerskabet" "sidst i svangerskabet" osv.
Svangerskab bruges ofte, når man taler om svangerskabsforgiftning. Se derfor "svangerskabsforgiftning".
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tak for hjælpen - det virker!!
Jeg vil takke dig for din støtte i vores søvnprojektet. Det virker så godt, at vi indimellem synes det er for godt/let til at være sandt. I går havde jeg veninder på besøg og alligevel var det så let som ingenting. Det er en lettelse og putningen er blevet en fornøjelse for alle parter.
Det var lange 5 uger for at få det til at fungere, men det hele værd!
Tusinde tak for din støtte.
Fra to nu langt mindre trætte forældre