Svar: Sut vs tommel
Kære stressede mor
Tak for dit brev og fine spørgsmål :)
Jeg kan godt forstå, hvis du bliver urolig over, at din dreng nu bruger sin tommelfinger mere og mere bevidst, og du derfor gerne vil vænne ham til narresut i stedet. Der er heller ikke noget i vejen for, at du fortsat forsøger med en sut - prøv evt. med en model, som minder om den flaskesut, som han er begyndt at acceptere.
Det er svært at vide, hvilken type sut han evt. vil foretrække. Jeg vil umiddelbart anbefale dig at forsøge med en sut i latex/naturgummi, fordi den vil være mere elastisk og eftergivende for ham at sutte på. Du kan evt. forsøge med en anatomisk sut, som er flad, der hvor gummerne bider sammen - det kan være en fordel i forhold til hans tænder.
Og det er jo netop tænderne, som du bekymrer dig omkring, når han sutter på sin tommelfinger. Det er også korrekt, at det kan have betydning - men det kommer dog an på, hvor meget han sutter på sin finger, og i hvor mange år han sutter på sin finger. Der er børn, som sutter på tommelfinger, og hvor det ikke giver problemer, og så er der børn, hvor man tydeligt kan se en påvirkning af deres tandstilling. Dette gælder dog også brug af narresut - tænder og tandstilling kan også blive påvirket af en narresut, hvis barnet bruger den meget - den største forskel er, at narresutten kan man fjerne og kassere, hvor tommelfingeren jo altid er lige ved hånden :)
Da jeres dreng er begyndt med skemad og er en fysisk stor dreng, der lyder til at være rigtig godt igang med sin udvikling, så tænker jeg, at du også kan forsøge med lidt mad i hånden. Det kan være ristede ...
... rugbrødsbjælker eller en agurkering eller lignende, som han kan sidde og sutte og gumle på, opbløde med spyt og gnaske i. Det kan også være et stykke blød frugt som f.eks. en appelsinbåd eller måske lidt melon, som du kan holde imens han så sidder og sutter saften ud af det. På den måde kan du stimulere hans suttelyst, samtidig med at du også afleder ham og får ham til at glemme hans finger lidt.
Jeg tænker netop at det at aflede ham, så han glemmer fingeren, godt kan være vejen frem. Jo mindre han sutter på sin finger, jo mindre vil det blive til en vane. Jo flere gange han finder sin finger, jo større vane vil det måske blive...
Det samme gælder, når han f.eks. ligger og leger med sit legetøj, og du beskriver, at han der er begyndt at finde sin tommelfinger. Prøv om du i disse situationer kan aflede ham, få ham til at glemme fingeren lidt. Nogle gange kan du i disse situationer måske også tilbyde narresutten, fordi han netop på det tidspunkt virker suttelysten...
Du er dog ikke herre over, hvad han f.eks. gør under søvn, og du kan naturligt ikke holde dig vågen om natten for at se, om han finder sin finger og vælger at sutte på den.. og ender han med at sutte på sin tommelfinger, så må det være sådan :)
Så... min umiddelbare tanke er, at du stadig kan forsøge med en narresut, du må også meget gerne forsøge at aflede ham, så tommelfingeren får mindre fokus, men lykkes det ikke og ender han med at sutte på tommelfinger, så er det okay - og du skal ikke se det som et nederlag eller en kamp, der er tabt. Det er bare sådan det er :)
Håber du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.
Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen
Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...
19. februar 2026 | Udvikling | 16 mdr.
Hej Helen. Min søn har aldrig været meget glad for sin far. Min søn elsker...
Viden om børn:
Vaner og børn
Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.
Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.
Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...
Angst hos børn
Børn vil i løbet af deres liv have perioder, hvor de er bange for forskellige ting. Man kan skelne lidt imellem frygt og angst. Barnet kan f.eks. blive bange for en stor hund der står og gør - her er der tale om frygt, og det kan være hensigtsmæssigt, fordi det er med til at holde barnet fra en situation, som måske kan være farlig.
Angst ligger lidt dybere og det kan f.eks. være når barnet ikke kan falde i søvn på grund af f.eks. tordenvejr. Når barnet oplever angst, så oplever...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







